Skip to main content

Projektkonsulent: Der skal kul på dansk landbrug

Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen skriver om biokuls potentiale for lagring af CO2 og forbedring af jordsundhed. Kullet kan binde CO2 i jorden i flere hundrede år, lyder det.

Artiklen blev bragt i Effektivt Landbrug 17. februar.

Som en del af aftalen om grøn omstilling skal landbruget i 2030 have reduceret udledningen af klimagasser med 55-65 procent i forhold til udledningen i 1990.

Det svarer i tal til mellem 6 og 8 millioner ton CO2e. Heraf skal de 5 millioner ton findes i det såkaldte udviklingsspor, og af disse skal 2 millioner ton komme fra brun bioraffinering såsom pyrolyse. Biokul og pyrolyse er dermed en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer.

Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved høje temperaturer uden tilstedeværelse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie.

Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning på landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede år. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med næringsstoffer og fremmer jordstrukturen.

Få teknologier kan det samme

Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse. Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste år eller to er opfanget fra atmosfæren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel brændstof. Med et mål for pyrolyse på 2 millioner ton ud af et samlet mål på cirka 7 millioner ton er pyrolyseteknologien et meget væsentligt element i løsningen af landbrugets klimaudfordring.

Som beskrevet i ovenstående opstår effekten ved lagring af kulstof i jorden.

Det er dermed én af de få teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosfæren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undgå. Det er vigtigt i en landbrugsmæssig sammenhæng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi måske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undgå.

Projekt om pyrolyse og biokul – MitiChar Pyrolyse og biokul er derfor en teknologi, som vi skal forholde os til i landbruget. Systemet fungerer kun, hvis landbruget er klar til at levere brændslet til pyrolyseanlæggene og udbringe biokullet på markerne, og der er kun seks år til, at teknologien skal være udrullet i stor skala, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 2 millioner ton CO2e i 2030.

Agrovi har derfor valgt at engagere sig i projektet MitiChar, som er finansieret af AgriFoodTure-programmet under Innovationsfonden. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Århus Universitet, Stiesdal SkyClean, HedeDanmark og Agrovi.

Formålet med projektet er et levere dokumentation for biokuls potentiale til at afbøde klimaeffekter af planteproduktion og forbedre jordsundhed. Projektet skal desuden indsamle praktiske erfaringer med produktion og anvendelse af biokul.

Endelig skal det i forbindelse med projektet undersøges, hvilke barrierer der er for en udbredt landbrugsmæssig anvendelse af biokul, og hvilke incitamenter der er nødvendige for at fremme anvendelsen.

Arrangement: 28.000 tons CO2 suget ud af atmosfæren

Som et led i projektet MitiChar inviterer Stiesdal SkyClean og Agrovi den 26. februar til rundvisning på Stiesdals nye fuldskala pyrolyseanlæg i Vrå. Anlægget er på 20 MW, og det vil årligt kunne behandle 40.000 ton restfibre fra biogas.

Anlægget vil kunne producere 15.000 ton biokul og en stor mængde grøn gas. Alene produktionen af biokul svarer til, at der årligt bliver suget cirka 28.000 ton CO2 ud af atmosfæren. Derudover vil de 15.000 ton biokul bidrage med næringsstoffer til landbrugsjorden og fremme af jordstrukturen.

Tilmelding senest 21/2 på agrovi.dk/arrangementer

Biokul og pyrolyse er en stor del af løsningen på landbrugets klimaudfordringer, skriver Agrovis projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen. Foto: Agrovi

Analyse: Hvad betyder den faldende rente for dig?

Budskabet med artiklen er at vise de interessante muligheder, som opstår i lyset af de seneste års kraftige rentebevægelser, måske er det muligheder, som passer til din virksomhed og til dit temperament. Det vigtigt at søge rådgivning om låntypernes egenskaber, ligesom det er relevant at følge renteudviklingen, navnlig hvis man har store gældsposter.

Renten er faldet igennem de seneste måneder. Det gælder næsten for alle typer af lån, men særligt lån med rentebinding i 3 og 5 å er faldet betydeligt dvs ca. 0,6 procentpoint sammenlignet med refinansiering i november 2023. Der er nye meldinger fra centralbankerne om, at renten ikke bliver sat yderligere op og næste renteændring bliver ned. Det forventes at ske i foråret 2024 måske først til sommer.

Renten for lån med rentebinding i 3 år eller 5 år har i dag en rente som er godt 1% lavere sammenholdt med variabelt forrentede lån – F1-lån, cibor-lån m.v. Renten for variabelt forrentede lån afspejler centralbankernes rentesatser.

Renten for et variabelt forrentet lån ligger i dag på ca. 4% og med en rente for F3 lån på 2,8% er der en besparelse på ca. 1,2 procentpoint. Spørgsmålet er om lån med rentebinding i 3 år giver lavere rentebetalinger samlet set over de kommende år sammenholdt med et variabelt forrentet lån. Det har vi regnet på.

Vurderet ud fra dagens renteniveau opnås i dag en rentebesparelse – som nævnt – på mere end 1% ved F3 lån sammenholdt med variabelt forrentede lån. Målt i betalte renter er F3-lånet ”foran” variabelt forrentede lån i det kommende år.

Vores beregninger viser, at renten for et variabelt forrentet lån skal falde til 2,2 % i de efterfølgende 2 år for at udligne den aktuelle rentebesparelse ved F3-lån.  Rentefaldet fra centralbankerne kan trække ud, hvorved krav til rentefald stiger for variabelt forrentede lån, hvis disse lån skal udligne rentefordelen ved F3-lån. Vores beregninger viser, at den variable rente skal falde til 1,6% i det sidste år hvis rentebetaling for F3 lån og variabelt forrentede lån skal være på samme niveau målt over det kommende 3 år.

Det er naturligvis vanskeligt at vurdere i stort omfang at renterne bliver sat ned – men de fleste økonomer er enige om at centralbankerne sætter renterne ned, men ikke om hvor meget og hvornår renten skal ned.

Fordelen ved F3 lån, at det giver budgetsikkerhed i de næste 3 år og aktuelt – som nævnt- en fin rentebesparelse. Ved et kraftigt rentefald vil der opstå et kurstab for F3-lån, hvilket dog kun vil være relevant hvis lånet skal indfries indenfor de næste 3 år.

Ovennævnte betragtninger er særligt relevant for låntager med F1-lån som har rentetilpasning hen over de kommende måneder. For låntagere med Cibor-lån kræver det en låneomlægning, hvor omkostningerne ved omlægningen af lån også skal indregnes, hvilket gør overvejelserne om valg af F3-lån mindre relevante.

Landbrug i Nordvestsjælland: I tvivl om rådgivning og regnskab?

For at give endnu flere mulighed for at stifte bekendtskab med Agrovi, inviterer vi til et åbent informationsmøde på kontoret på Hørbygaard den 25. januar 2024 kl. 16.30 og et par timer frem. Her kan man høre aktuelle indlæg, mødes med medarbejderne og få en snak om sine egne behov. Mødet rundes af med en bid brød. Alle er velkomne – tilmelding og yderligere oplysninger på www.agrovi.dk/begivenheder eller kontakt Bente Poulsen, afdelingsleder. Tlf.: 23 22 51 07.

Benyt muligheden for at møde medarbejderne hos Agrovi og få en snak om dine behov for regnskab og rådgivning. Der vil være aktuelle indlæg fra 16.30 og et par timer frem. Mødet rundes af med en uformel snak med medarbejdere og øvrige deltagere samt en sandwich, øl og vand.

Indlæggene vil være inspireret af bæredygtighedsdagsordenen og hvordan den påvirker dig.

Bæredygtighed – hvad kommer det mig ved? v/direktør Niels Peter Ravnsborg

Regenerativ planteavl – praktiske erfaringer herunder økonomi v/afdelingsleder Hans Henrik Fredsted

Generationsskifte og salg af ejendom i fri handel v/afdelingsleder Bente Poulsen

Vandmiljøplanernes påvirkning af landbruget omkring Isefjord og Roskilde Fjord – herunder status på den politiske indsats v/ formand Lars Jonsson

Finansiering og Bæredygtighed – hvad bringer fremtiden v/ landbrugsdirektør Peter Jørgensen Sparekassen

Sted: Hørbygaard, Tuse Næsvej 7, 4300 Holbæk

Mødet er gratis men a.h.t. planlægning og forplejning er tilmelding nødvendig senest d. 24. januar.

Tilmeld dig bag linket her

 

Mød Agrovi og Nordsjællands Landboforening på Roskilde Dyrskue

Traditionen tro kan du møde dine lokale landbrugspolitikere og konsulenter på Roskilde Dyrskue

Agrovi og Nordsjællands Landboforening har nemlig i anledning af dyrskuet flyttet teltpælene til det sædvanlige hjørne af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé på Roskilde Dyrskue.

I Agrovi er nærhed og nærvær en hjørnesten i rådgivningen, derfor er det helt naturligt for os at være talstærkt til stede på Roskilde Dyrskue, forklarer direktør Niels Peter Ravnsborg, som glæder sig til at byde velkommen på stand nr. 476.

På standen er konsulenterne klar til en uformel snak om en række aktuelle emner, bl.a. krav til digital bogføring, ny ejendomsvurdering, skat, økologi, afrapportering af bæredygtighed, biodiversitet, fremtidens planteavl og meget mere.

Du kan også prøve om du i mikroskopet kan se forskel på jordens mikroliv alt efter dyrkningsmetoden eller se nærmere på fremtidens afgrøder.

Vi har en plan – Dyrk mulighederne

Formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson ser frem til dyrskuedagene og glæder sig til at vise vejen for hvordan landbruget kan levere store besparelser i CO2 udledningen inden 2030. Vi glæder os til at møde alle, der er interesseret i fremtidens landbrug og den udvikling, der skal gøre vores arbejde mere bæredygtigt. Med erhvervets 2030 plan er der nok at tale om.

 

Får du nok ud af dine handler?

På dyrskuet kan du også få en snak med Agrovi Business. Her er konsulenterne klar med gode råd og et pristjek på dine indkøb. Agrovi Business hjælper dig til at mest muligt ud af dine handler.

Skal du sælge din ejendom?

Går du med overvejelser om at sælge din ejendom kan du benytte dyrskuet til at få en uforpligtende snak med agrovimæglerne.

Kig ind!

Der er kaffe på kanden og lidt koldt at drikke. Standen nr. 476 ligger under de store træer på hjørnet af Vestsjællands Allé og Frederiksborg Allé – lige over for hovedindgangen.

Du kan se vagtplanen for konsulenterne her

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0