Regenerativt Christiansborgmøde: Endeligt bryder vi lydmuren

Skrevet af Marie Nydal d. 13. november 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Christiansborgmøde om regenerativ dyrkning:

Vi er endeligt ved at bryde lydmuren

Fællessalen var stuvende fyldt til Tænketanken Frejs stormøde om regenerativ dyrkning, hvor blandt andet Carlsberg og Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, deltog i paneldebatten

Regenerativt landbrug er endelig ved at bryde igennem lydmuren som en bæredygtig løsning for fremtidens landbrug. Politikere, fonde og erhvervsliv er alle nysgerrige og engagere, og tirsdag var hele feltet samlet til stormøde på Christiansborg.

”De kommende generationer kommer til at tænke på ploven, som mine børn tænker på telefonboksen,” sagde Niels Peter Ravnsborg med et smil på læben til debatten.

Agrovi har bistået Carlsberg i udviklingen af deres kriterier for regenerativ dyrkning. Stormødet er et vigtigt pejlemærke for udbredningen af regenerativt landbrug. Blandt andet har Frejs forløb resulteret i en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere og erhvervsliv bør gå videre med at udbrede regenerativt landbrug, som Agrovi har rådgivet om internationalt i mange år på store landbrug.

Direktøren havde taget en lille jordprøve med blandt andet vintervikke, boghvede, hør og honningurt med fra gården i Hillerød. Han er glad for, at dagen kunne samle så stor opbakning.

”Det er dejligt at mærke energien og den fælles interesse i fremtidens dyrkningsform. Vi kan gøre landbruget til heltene for at skabe en bæredygtig dyrkning med så mange fordele for klima og biodiversitet. Og erhvervet er klar til at tage ansvar,” siger Niels Peter Ravnsborg.

En væsentlig del af anbefalingerne handler om at indsamle viden om regenerativ dyrkning, og det arbejde vil Agrovi gerne bidrage til med over 20 års international rådgivning, forskning og vidensdeling fra Danmark, Europa og EU-projekter. Agrovi har blandt andet de eneste langtidsforsøg om effekterne af regenerativ dyrkning i Danmark.

”Det vigtigste for os er, at vi som samlet erhverv bevæger os mod regenerativ dyrkning. Effekterne er så store, samtidigt med at man opretholder udbyttet. Og vi vil med glæde deltage i arbejdet med at dele vores viden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Læs videre

Nu skal bogføring ske digitalt

Skrevet af Marie Nydal d. 8. november 2024. Uploaded i Forside, Nyheder, Viden.

– læs om de nye regler og undgå bøder

Indtil nu har der ikke været krav om digital bogføring for virksomheder, men det blev lavet om, da der blev vedtaget en ny bogføringslov i 2022. De nye regler for digital bogføring trådte i kraft i juli 2024 for de første virksomheder, og over de næste to år kommer det til at gælde for alle.

Hvad betyder det for dig?

Det kommer an på hvilken type virksomhed, du har. For virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, gælder det allerede i år, at al bogføring skal ske digitalt. Har du derimod en personligt ejet virksomhed eller en forening, træder kravene om digital bogføring først i kraft i 2026, men det kan sagtens betale sig at få styr på de nye regler allerede nu.

Skal du gøre det selv eller betale dig fra det?

Du kan enten vælge at have dit eget digitale bogføringssystem eller du kan benytte dig af en bogføringsvirksomhed. Hvis du vil bruge dit eget bogføringssystem eller allerede bruger et, så sørg for at det er et af de registrerede bogføringssystemer, som er kontrolleret og registreret af Erhvervsstyrelsen. På den måde sikrer du dig, at dit bogføringssystem lever op til alle de nye krav.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke listen over registrerede bogføringssystemer:

Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | Virksomhedsguiden

Hvis dit bogføringssystem ikke er på listen, skal du selv sørge for, at systemet overholder de nye krav, eller skifte til et af de registrerede systemer.

Ønsker du derimod at benytte dig af en bogføringsvirksomhed, der kan klare den digitale bogføring for dig, behøver du ikke kontrollere om de overholder kravene – det står virksomheden selv for. Det eneste du skal sørge for, er at bogføringsvirksomheden modtager alle de informationer, transaktioner og bilag, der er nødvendige for, at de kan bogføre korrekt. Hvis det er denne mulighed, du ønsker at gøre brug af, står Agrovi klar til at hjælpe.

Vi er eksperter i bogføring for landbrugsvirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder, så du kan trygt overlade det til os og få mere tid til de ting, du brænder for.

Se hvordan vi kan hjælpe dig med økonomi & revision.

Charlotte og Annita kan fejre 25 års jubilæum hos Agrovi

Skrevet af Marie Nydal d. 7. november 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

D. 6. november fejrede vi 25 år jubilæum for Charlotte og Annita. Fejringen bød på nogle festlige og hyggelige timer, med lækker mad. Både direktøren og kollegaer gav flotte taler to de to jubilarer.

Charlotte og Annita er begge Økonomirådgivere, og rådgiver blandt andet vores kunder i moms- og regnskabsopgørelse. Du har sikkert stødt ind i Annita, hvis du har fået lavet selskabsregnskab eller har skulle bruge vejledning i Ø90, som hun er 1000-meter-mester i. Charlotte er kendt for at være ekseptionel serviceminded overfor kunderne, og går altid den ekstra mil for Agrovis kunder.

Vi er utroligt glade for både Annitas og Charlottes utroligt gode og festlige humør på arbejdspladsen, og vi ser frem til mange gode år endnu.

Stort tillykke med jubilæet!

Få tilskud til brug af metanreducerende foder

Skrevet af Marie Nydal d. 30. oktober 2024. Uploaded i Forside, Nyheder.

Få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

Ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. Ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

Formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

Miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

Obligatoriske krav opfyldes ved enten:

At fodre med fedt. Det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. Kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
At fodre med 3-NOP. Det kræver mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i 90 dage.

Derudover er der et frivilligt tilskud som er:

At hvis du vælger at fodre med 3-NOP, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-NOP i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

Udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

Fodre man med fodertilskud med 3-NOP, skal foderet være godkendt af EU til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. Pt er det kun fodertilsætningsstoffer Bovaer, der opfylder denne betingelse.

Fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af EU, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

Størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. Du kan se regneeksempler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i CHR.

Du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via Tast Selv på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Metanreducerende foder – 1-årigt tilsagn – Landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver Niels Christian Tramm på mail og telefon.

Vil du vide mere?

Niels Christian Tramm

Natur- og kødkvægskonsulent Kødkvæg 24858488 nct@agrovi.dk

niels christian tramm
natur- og kødkvægskonsulent
24858488

nct@agrovi.dk
kødkvæg

få tilskud til brug af metanreducerende foder ved et 1-årigt tilsagn

ordningen er en kompensation for at opfylde det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer. ansøgningen åbner d. 31. oktober 2024, og løber frem til d. 28. november 2024.

formålet er at reducere malkekøers klimapåvirkning, og dermed landbrugets klimapåvirkning, samt at kompensere landmændene for at opnå det obligatoriske krav om at reducere metan udledningen fra konventionelle køer.

miljøstyrelsen er ved at fastlægge de endelige regler, som er planlagt at træde i kraft d. 1. januar 2025.

obligatoriske krav opfyldes ved enten:

at fodre med fedt. det kræver mindst 48 g. fedtsyrer pr. kg tørstof hele året. kravet gælder ikke for den andel af foderrationen, som koen indtager som frisk græs i marken.
at fodre med 3-nop. det kræver mindst 60 mg 3-nop pr. kg tørstof i 90 dage.

derudover er der et frivilligt tilskud som er:

at hvis du vælger at fodre med 3-nop, så kan du frivilligt fortsætte med at bruge 3-nop i fodringen resten af året, for at opnå det frivillige tilskud.

udover at søge tilskud til at opfylde de obligatoriske krav, kan man søge om tilskud til yderligere reduktion af metan udledning ved at bruge fodertilsætningsstoffer hele året.

fodre man med fodertilskud med 3-nop, skal foderet være godkendt af eu til brug af metan fra malkekøers fordøjelsessystem. pt er det kun fodertilsætningsstoffer bovaer, der opfylder denne betingelse.

fodertilsætningsstoffer skal være godkendt af eu, for at sikre tilsætningsstofferne ikke skader dyr eller menneskers sundhed.

størrelsen af tilskuddet beregnes ud fra den mængde tørstof, du planlægger at anvende i fodringen. du kan se regneeksempler på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

du kan søge om tilskud, hvis du er omfattet af det obligatoriske krav og har mere end 50 registrerede malkekøer i chr.

du kan læse mere om ordningen, samt søge tilskud via tast selv på landbrugsstyrelsens hjemmeside: metanreducerende foder - 1-årigt tilsagn - landbrugsstyrelsen

Ønsker du vejledning og hjælp til ansøgning, så kan du kontakte vores rådgiver niels christian tramm på mail og telefon.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="5466"]

5466
https://www.agrovi.dk/contact/niels-christian-tramm/

Læs videre

Sådan påvirker generationsskiftet familie og identitet

Skrevet af Marie Nydal d. 24. oktober 2024. Uploaded i Forside, Viden.

Det kan være svært at navigere i jura og familieretslige aspekter i et generationsskifte. Men også familiebånd, fremtid og identitet er vigtige emner at overveje, lyder det fra ejendomsrådgiver Camilla Tankmar

At overføre ejerskabet og ledelsen af en gård fra forældre til børn kan være en følelsesladet og kompleks proces. Det handler ikke kun om penge og praksis, men også om at overføre en families arv og værdier til den næste generation. For både forældre og børn er dette en tid med både glæde og stolthed – men også med en del bekymringer.

En af de største udfordringer, vi oplever i forbindelse med et generationsskifte, er at bygge bro mellem generationerne og skabe forståelse for hinandens situation. Derfor er det vigtigt at tænke over og tale om, hvordan fremtiden ser ud.

Stolthed og identitet

Gården repræsenterer ikke bare et stykke jord og en forretning, men et livsværk, og er stærkt forbundet identitet og stolthed. At overdrage gården til sine børn kan være en proces med at give slip på en stor del af sit liv. Forældre ønsker det bedste for sine børn, og overdragelsen af gården kan vække bekymringer om, hvorvidt børnene er klar til at overtage ansvaret.

At overlade gården til børnene medfører desuden en masse ændringer i livet, og det handler til en vis grad om at give slip på kontrollen. Nye holdninger og beslutninger kan træffes, og nogle af dem er man måske ikke helt enig i som tidligere gårdejer.

Efter generationsskiftet kan forældrene også føle sig usikre over, hvad deres rolle vil være. Gården har måske været deres primære fokus i årevis, og nu skal de finde en ny retning i livet. Det kan være en udfordrende overgang at finde en ny identitet uden landbruget som omdrejningspunkt.

Spørgsmålene er mange og handler både om privatliv, selvopfattelse, familieroller og den svære evne til at lade den næste generation skabe forandringer og gøre tingene på sin egen måde. På samme måde, som den ældre generation måske forandrede gården for årtier siden.

Arvingernes fremtid

På den anden side kan børnene og arvtagerne stå med mange spørgsmål og bekymringer om deres fremtid. Den unge generation står med en mulighed for at føre familiens arv videre. Med dette følger der et stort ansvar, og usikkerhed om man kan leve op til forventningerne og opretholde gården på samme niveau som forældrene.

Så hvordan bevarer børnene harmonien og samarbejdet i familien, samtidig med at de skal tage beslutninger, der bedst gavner gården og dens fremtid? Måske på bekostning af øvrige søskende. Det kan være en svær balancegang at navigere i.

Børnene kan have deres egne ønsker om at implementere nye idéer og teknologier for at modernisere gården for at gøre den mere konkurrencedygtig. Men det kan være en udfordring at ændre på det, der har været en fast tradition i familien i generationer.

Det vigtigste råd er derfor at give jer tid til at undersøge de økonomiske og juridiske muligheder grundigt, men samtidigt huske at få tænkt og talt om familiens fremtid og de nye og forandrede roller.

Her er balancen vigtigt og ikke mindst evnen til at lytte til hinanden og bygge bro på tværs af generationer og familieroller.

Ønsker du hjælp til at komme i gang med generationsskiftet, kan du kontakte Camilla Tankmar på tlf.: 48225272 eller e-mail: cta@agrovi.dk