Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Skrevet af Marie Nydal d. 1. august 2025. Uploaded i Biostimulanter, Forside, Viden.

Nyt fra Agrovis biostimulantforsøg

Kan biostimulanter erstatte syntetisk N?

Den 12. juni holdt vi ”Åben Mark” hos landmand Otto Mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

Her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Agroecology-TRANSECT, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i Europa.

Takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. Arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

Formål: Kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

Der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. På baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

Der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

Det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: Kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? Og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

Produkterne, vi testede i denne omgang, var:

Aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. Det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.
Produkterne, vi testede, var AminoA Flo (AminoA) og Aminosol (Lebosol)
Kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. Ifølge Syngenta kan deres produkt Vixeran fiksere op mod 30 kg N/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.
Produkterne, vi testede, var Vixeran (Syngenta), BlueN (Corteva), N-Foliar (Bio Energy Lt) og Azofix Plus (Bio Energy Lt)

Forsøgsopbygning: En mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

Otto Mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. For at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet – en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

Forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. Hele marken blev tildelt 100 kg N/ha primo marts. Derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg N/ha) tildelt en måned senere i primo april. Selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg N/ha. I stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

Behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

En negativ kontrol: kun 100 kg N/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
En positiv kontrol: 165 kg N/ha i alt (som resten af marken fik).

Foreløbige resultater: Ikke meget visuelt at komme efter

På Figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

Det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. Afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. Det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, Emil Christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (XX AminoA 3l). Her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

Figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. Her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med Aminosol og Azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. Primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

N-målinger giver heller ikke entydigt resultat

Da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik Emil videre med bladanalyser.

Der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (AminoA Flo, Vixeran og BlueN), samt de to kontroller. Målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

På figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. Her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/N, som forventet ligger højest. Lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/N sammen med BlueN, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. AminoA Flo og Vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

Næste skridt

Det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. Høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. Fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

Når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

Er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”Nej,” siger Emil. ”At finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. Det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

Emil fortæller desuden, at i Agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”Der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. Vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. Desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. Så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

Hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

I engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. Forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

Det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. Resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”Et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller Emil.

Indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske N-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

Du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

Vil du vide mere?

Henrik Helweg-Larsen

Projektleder & naturrådgiver Vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf 48225200 23225287 hhl@agrovi.dk

henrik helweg-larsen
projektleder & naturrådgiver
48225200
23225287
hhl@agrovi.dk
vilde naturprojekter, bynatur, grøn omstilling, biodiversitetsfotograf

nyt fra agrovis biostimulantforsøg

kan biostimulanter erstatte syntetisk n?

den 12. juni holdt vi ”Åben mark” hos landmand otto mathiesen til spændende fagdag om biostimulanter.

her præsenterede vi vores seneste demo-forsøg med biostimulanter i vinterhvede, hvor vi skulle se om der var visuelle resultater at få øje på i marken. arrangementet blev afholdt i samarbejde med agroecology-transect, der er et projekt der har til formål at øge anvendelsen af agroøkologiske/regenerative landbrugsmetoder i europa.

takket være de engagerede deltagere, var det en meget vellykket dag med rigtig god stemning. arrangementet bød både på levende debat, faglig nysgerrighed og indsigtsfulde spørgsmål fra deltagerne.

formål: kan biostimulanter gøre, at vi kan spare på syntetisk kvælstof?

der kommer større og større fokus på at nedbringe forbruget af syntetiske inputstoffer i landbruget, og samtidigt finde mere bæredygtige kilde til den gødning, som planterne skal have. på baggrund af dette havde vi derfor et ønske om at undersøge, om biostimulanter kan være med til at løse denne problematik.

der findes på nuværende tidspunkt rigtig mange biostimulant-produkter på markedet, men for at afgrænse forsøget valgte vi denne gang at fokusere på to typer af kvælstof-biostimulanter: aminosyrebiostimulanter og kvælstoffikserende biostimulanter.

det, vi rigtig gerne ville finde ud af, var: kan biostimulant-produkter med aminosyrer og/eller kvælstoffikserende bakterier levere kvælstof til vores afgrøder? og hvis de kan, hvor meget af den syntetiske gødning kan det så erstatte?

produkterne, vi testede i denne omgang, var:

aminosyrebaserede biostimulanter, der leverer essentielle aminosyrer direkte til planten. det kan potentielt spare planten for den energikrævende aminosyresyntese og i stedet frigøre ressourcer til øget vækst og rodudvikling.

produkterne, vi testede, var aminoa flo (aminoa) og aminosol (lebosol)
kvælstoffikserende biostimulanter, som indeholder bakterier, der teoretisk gør planten i stand til selv at fiksere kvælstof fra luften, ligesom bælgplanter. ifølge syngenta kan deres produkt vixeran fiksere op mod 30 kg n/ha, hvilket potentielt kan reducere behovet for kvælstofgødning.

produkterne, vi testede, var vixeran (syngenta), bluen (corteva), n-foliar (bio energy lt) og azofix plus (bio energy lt)

forsøgsopbygning: en mark, en hjemmebygget sprøjte og et åbent sind

otto mathiesen, der er en frisk landmand med mod på at afprøve nye metoder, lagde mark til forsøget. for at kunne teste relativt små mængder i afgrænsede områder af marken, byggede han selv en sprøjte specifikt til formålet - en vidnesbyrd der understreger villigheden til at udvikle og teste nye metoder.

forsøget blev anlagt i foråret i vinterhvede. hele marken blev tildelt 100 kg n/ha primo marts. derefter blev den resterende kvælstofmængde (65 kg n/ha) tildelt en måned senere i primo april. selve forsøgsområdet blev ikke tildelt mere end de 100 kg n/ha. i stedt blev der her suppleret med forskellige biostimulanter.

behandlingerne med biostimulanter blev derved sammenlignet med:

en negativ kontrol: kun 100 kg n/ha, uden yderligere tilførsel kvælstof.
en positiv kontrol: 165 kg n/ha i alt (som resten af marken fik).

foreløbige resultater: ikke meget visuelt at komme efter

på figur 1 kan man se det første visuelle indtryk fra maj.

det ses på billedet at forsøgsområdet ikke var placeret det bedste sted i marken, og derfor kom planterne generelt lidt langsomt i gang. afgrøden var lidt rigelig tynd fra starten, hvilket ikke gør indtrykket bedre. det er dermed ikke de store visuelle effekter, der mødte os i løbet af maj måned, men vores forsøgsansvarlige, emil christensen, påpeger forsigtigt, at der måske er en synlig effekt i område (xx aminoa 3l). her kunne det godt se ud til, at hveden står mere mørkegrønt, især i forhold til det negative kontrolområde ved siden af.

figur 2 viser forsøgsområdet til vores fagdag i juni. her ses der muligvis også en lidt mørkere grøn farve i samme område, mens områderne med aminosol og azofix ser lidt lysere ud end den positive kontrol. primært må det konstateres at der generelt ikke lader til at være ret meget visuel forskel.

n-målinger giver heller ikke entydigt resultat

da vi ikke så nogen overbevisende visuelle resultater, gik emil videre med bladanalyser.

der blev udført bladanalyser af blandt andet kvælstofindholdet i bladene fra de tre områder, hvor det blev vurderet, at der muligvis kunne ses en effekt (aminoa flo, vixeran og bluen), samt de to kontroller. målingerne blev udført på 600-700 blade per område, og skulle derfor gerne være et repræsentativt gennemsnit for hvert forsøgsområde.

på figur 3 kan vi se et søjlediagram over resultaterne. her ses det, at den positive kontrol, gødet med 165 kg/n, som forventet ligger højest. lavest ligger den negative kontrol med 100 kg/n sammen med bluen, der derfor ikke lader til at have haft nogen effekt. aminoa flo og vixeran ligger begge en smule højere end den negative kontrol, men ud fra metoden er det ikke til at sige, om de er statistisk forskellige.

næste skridt

det vigtige næste skridt bliver at håndhøste udvalgte forsøgsfelter for at få et billede af, om der har været en udbytteeffekt. høstudbyttet vil kunne give os en bedre forståelse af, om biostimulanterne alligevel har haft en effekt, selvom vi ikke kan se det visuelt eller i blad-målingerne. fra tidligere erfaringer ved vi at, der kan være andre resultater fra høstudbyttet end vi kan se med det blotte øje.

når vi har indsamlet, målt og analyseret høstdata, deler vi naturligvis de endelige resultater fra forsøget.

er forsøget forgæves, når der ikke ses nogen effekt?

”nej,” siger emil. ”at finde ud af, at der ikke er nogen virkning, er jo lige så vigtigt som at der ér en virkning. det er måske bare ikke helt lige så sindsoprivende.”

emil fortæller desuden, at i agrovi forholder de sig generelt med en sund mængde skepsis til både de negative og de positive resultater fra de her forsøg. ”der kan jo være mange grunde til, at forsøget ikke lige har virket efter hensigten. vi så, at afgrøden var længe om at komme i gang, hvilket kan have påvirket resultaterne. desuden er de her produkter jo noget helt andet end de syntetiske midler, vi er vant til at arbejde med. så der er helt klart også en læring i at finde ud af, hvordan vi tilrettelægger de her forsøg optimalt.”

hvad er på tegnebrættet til fremtidige biostimulantforsøg?

i engelske forsøg er det dokumenteret, at aminosyreprodukter kan have en positiv indvirken på effekten af fungicider. forsøgene viser, at fungicidernes effekt kan øges markant ved iblanding af aminosyrer.

det skyldes formentlig, at aminosyrerne øger transporten af fungiciderne rundt i planten, kombineret med at plantens eget forsvar også styrkes. resultaterne fra de engelske forsøg antyder også, at der muligvis kan være en reducerende effekt på svampeangreb ved at anvende aminosyrer alene.

”et fremtidigt forsøg der tester dette, kunne derfor være meget interessant og relevant – specielt set i lyset af de fungicider vi mister i den kommende tid,” fortæller emil.

indtil videre kan vi altså ikke sige, at disse kvælstof-biostimulanter vil kunne erstatte vores syntetiske n-gødning, men følg med, når vi i de kommende måneder opgør de endelige resultater.

du kan også læse om vores andre markforsøg med biostimulanter, eller vores forsøg med langtidseffekterne af regenerativ dyrkning under vores forsøgsresultater.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="20349"]

20349
https://www.agrovi.dk/contact/henrik-helweg-larsen/

Læs videre

Biostimulanter – Potentiale eller placebo

Skrevet af Marie Nydal d. 26. maj 2025. Uploaded i Aktuelt i Marken, Biostimulanter, Forside, Nyheder.

Potentiale eller placebo? Agrovi inviterer til fagligt arrangement og deler resultater fra marken

For at åbne for dialog og dele erfaringer inviterer Agrovi til et fagligt arrangement om biostimulanter den 12. juni 14-17 i Hornbæk.

Biostimulanter er et ord, der i stigende grad dukker op i landbrugsdebatten – både som løfte om nye muligheder og som genstand for skepsis. Hos Agrovi har man valgt ikke at nøjes med teorierne, men at gå hele vejen ud i marken og lave afprøvninger.

Men hvorfor overhovedet bruge tid og ressourcer på noget, der endnu ikke har entydig dokumentation for sin virkning?

”Indimellem kan det lyde som om, at biostimulanter kan så mange ting, at de nærmest kommer til at virke som et vidundermiddel,” siger Emil Elsborg Christensen, der er planteavlskonsulent og forsøgsansvarlig hos Agrovi.

Agrovi forsøger at finde balancen mellem potentiale og pragmatik ved at lave egne feltforsøg. Med hundredvis af biostimulanter på markedet – og flere på vej – er der ifølge Emil Elsborg Christensen et reelt behov for, at nogen tør teste dem systematisk og i praksis.

”Innovation kræver åbenhed og nysgerrighed. Det er vores rolle at undersøge nye løsninger – ikke blindt acceptere, men kritisk teste dem,” siger han.

”Mange biostimulanter består af levende organismer – og levende organismer reagerer ikke ens i alle miljøer. Derfor er det afgørende, at vi tester under forskellige dyrkningssystemer og på marker med forskellige jordbundsforhold,” siger Emil Elsborg Christensen.

Nogle produkter viser potentiale, andre gør ikke – men for de landmænd, der gerne vil fremtidssikre deres bedrifter og eksperimentere med nye løsninger, kan det være værdifuldt, at nogen har været først i marken og samlet praktisk erfaring.

Agrovi inviterer til et fagligt arrangement den 12. juni 14-17 på Munkhøjgård, Borsholmvej 11, 3100 Hornbæk. Her kan man få indsigt i de nyeste resultater fra markforsøgene, høre om produkter og praksiserfaringer samt deltage i debatten. På agrovi.dk kan man læse mere om arrangementet.

Tilmeld dig vores faglige arrangement om biostimulanter her.

Fakta: Om Agroecology Transect

Agroecology Transect er et Horizon Europe-projekt, der samler aktører fra hele Europa om udviklingen af agroøkologiske løsninger til fremtidens landbrug.0020I Danmark bidrager Agrovi med praksisnære markforsøg og vidensindsamling, særligt med fokus på regenerativ dyrkning og inputreduktion.

Nyt fra Agrovis biostimulantforsøg

Skrevet af Anja Woelders d. 9. april 2025. Uploaded i Biostimulanter, Nyheder, Viden.

Nyt fra Agrovis biostimulantforsøg

Vi tester biostimulanter

Agrovi har gennem de sidste par år testet forskellige biostimulanter i marken for at undersøge deres potentiale. Mange produkter kommer i disse år på markedet, og vi vil gerne finde ud af, hvad de kan – og hvad de ikke kan. Et af produkterne, vi har testet, er en kvælstoffikserende biostimulant, Vixeran, fra Syngenta. Nu har vores forsøgsansvarlige konsulent analyseret data fra forsøgene, og her er hvad vi fandt ud af.

Forsøgsresultater fra 2023: Den er god nok

I 2023 gennemførte vi forsøg med Vixeran på Knudstrupgård hos landmand Søren Ilsø. Forsøget blev designet med to sprøjtespor, hvor kvælstoftildelingen blev reduceret med 30 kg N/ha for at se, om Vixeran kunne kompensere for det manglende kvælstof. Derudover blev et enkelt sprøjtespor tildelt 50 kg N/ha mere end resten af marken for at kontrollere udbyttepotentialet.

Ved høst viste resultaterne, at udbyttet i parceller med 179 kg N/ha var det samme som i parceller med 150 kg N/ha plus Vixeran. Vi kunne derfor konkludere, at Vixeran havde en kvælstoffikserende effekt på cirka 30 kg N/ha i vinterhvede.

I parcellen, hvor der blev tilført 230 kg N/ha, var udbyttet højere, hvilket indikerer, at 179 kg N/ha ikke var tilstrækkeligt til at opnå det maksimale udbytte. Dette var grundlaget for hvordan vi tilrettelagde vores næste forsøg.

Hvad er kvælstoffikserende biostimulanter?

Kvælstoffikserende biostimulanter indeholder bakterier, der kan hjælpe planter med at optage kvælstof direkte fra luften. Ifølge Syngenta kan deres produkt Vixeran potentielt bidrage med op til 30 kg N/ha, hvilket kan reducere behovet for syntetisk kvælstofgødning. En reducering af syntetisk kvælstofinput mindsker risikoen for udvaskning til vandmiljøet og kan samtidig sikre en mere synkroniseret kvælstoftilførsel i takt med plantens behov.

Nye forsøg i 2024: Kan ikke bruges som ”boost”

I 2024 udvidede vi forsøgene med flere landmænd og en ny tilgang. I stedet for at reducere kvælstoftildelingen valgte vi at tilføre Vixeran som en “on top”-løsning, så afgrøderne blev tildelt gødningsnormalen + vixeran for at se, om det kom tættere på det maksimale udbytte.

Kvælstofstatus i planterne blev løbende overvåget med en håndholdt Yara-N tester. Målingerne viste dog ingen signifikant forskel mellem kvælstofstatus i bladene i kontrol og Vixeran-behandling i engrapgræs, vinterhvede, vinterbyg, og vårbyg.

Dette skyldes sandsynligvis, at planterne i kontrolområderne allerede havde tilstrækkeligt med kvælstof, og derfor ikke udviste nogen mangel. Ved de arealer, hvor vi har foretaget høstopgørelser, fandt vi ikke forskelle i udbytte mellem de behandlede og kontrolområderne. Vi har dog ikke undersøgt kvalitetsparametre som proteinindhold, hvilket kunne være en relevant analyse i kommende forsøg i 2025.

Interessante fund i vinterrug

Et mere bemærkelsesværdigt resultat blev observeret i vinterrug, hvor vi testede i både konventionelle og økologiske marker. I den konventionelle mark var der ingen målbar forskel, da gødningstildelingen var rigelig. I den økologiske mark kunne vi dog observere en tendens til et højere kvælstofindhold i bladene i det Vixeran-behandlede område sammenlignet med kontrolområdet. Dette tyder igen på, at Vixeran kan have en positiv effekt i marker med begrænset kvælstoftilførsel.

Kvælstoffikserende biostimulanter kan erstatte en del af det syntetiske input

Af forsøgene i 2023 kunne vi konkludere, at Vixeran rigtig nok gør afgrøden i stand til selv at fixere ca. 30 kg N/ha, og at man med den tilgang vil kunne nedsætte det syntetiske input.

Forsøgene fra 2024 viste dog, at Vixeran umiddelbart ikke har en effekt i marker, hvor der ikke er kvælstofmangel. Det lader dermed ikke til at kunne bruges som en ”on top”-løsning for at komme tættere på det maksimale udbytte. Skal produktet bruges, skal det anskues som et erstatningsprodukt. Der skal tildeles mindre kvælstof fra syntetisk gødning, som i stedet skal fikseres af kvælstofbakterien. Tildelingen skal også være tilstrækkelig tidlig til, at bakterien kan nå at producere tilstrækkeligt med kvælstof.

Vi vil fortsat arbejde på at afklare, hvor og hvornår forskellige typer af biostimulanter kan gøre en reel forskel for danske landmænd. Du kan læse mere om markforsøgene og se figurer over opgjorte data HER. Vi opdaterer løbende med nye forsøg, resultater og konklusioner.

Læs videre

Agrovi Tester Innovative Biostimulanter i Regenerativt Landbrug

Skrevet af Anja Woelders d. 8. oktober 2024. Uploaded i Biostimulanter, Viden.

Innovative løsninger er altafgørende i udviklingen af fremtidens landbrug. I Agrovi har vi arbejdet med regenerativt landbrug i mere end 20 år, og vi bestræber os altid på at være på forkant med den nyeste viden inden for feltet. Derfor afprøver vi hvert år nye metoder og produkter i marken i samarbejde med landmanden.

I år har vores fokus været på biostimulanter, hvor vi har testet virkningen af tre produkter: Vixeran, Fosfix og Aminosol.

Test af Vixeran

Vixeran fra Syngenta er en biostimulant, der indeholder en kvælstoffikserende bakterie. Midlet har til hensigt at øge plantens optag af nitrogen ved at gøre den i stand til selv at fiksere nitrogen direkte fra luften. Syngenta lægger op til, at Vixeran kan øge udbyttet af afgrøderne, og at det har potentialet til at kunne spare en del af det syntetiske N-input og dermed også nedsætte risiko for udvaskning af nitrogen til vandmiljøer, samt at kunne levere kvælstof på det tidspunkt hvor planten mangler det.

I Agrovis afprøvninger tilførte vi Vixeran på forsøgsparceller hos ni landmænd fordelt over Sjælland og Bornholm, hvor vi testede produktet i vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, rug, engrapgræs samt økologisk vårbyg. Vores håb var, at vi kunne dokumentere et øget udbytte i afgrøderne og eventuelt også et øget proteinindhold i den høstede vare. Visuelt observerede vi ikke nogen forskel i marken hen over vækstsæsonen, men vi håber på, at de kommende høstdata vil give os et indblik i, om der er en målbar effekt i udbyttet af Vixeran.

Billede 1: Engrapgræs behandlet med vixeran – uden til venstre med til højre

Test af Fosfix

Fosfix fra Bioenergy Lt er en biostimulant, der frigør svært tilgængeligt fosfor i jorden og gør det muligt for planterne at optage det. Fosfor er en begrænset ressource, der inden for en overskuelig fremtid vil være en mangelvare. Fosfor findes dog allerede i relativt store mængder i vores landbrugsjord, og kan vi finde en måde at udnytte den fosforpulje bedre, kan det være en stor fordel i fremtidens landbrug. Fosfor styrer også blandt andet buskning i de fleste afgrøder, så potentielt vil et øget fosforoptag kunne give bedre buskning i planterne og dermed bedre udbytte.

I marken testede vi Fosfix i vårbyg på tre bedrifter. I marken observerede vi bedre buskning og kunne tælle flere skud i de behandlede marker, end i dem, der ikke havde fået Fosfix. Det tyder derfor på at der er potentiale til et højere udbytte, men om det også var tilfældet, må vi vente med at finde ud af, til vi har analyseret høstdata fra markerne.

Billede 2: Vårbyg behandlet med Fosfix til venstre og ubehandlet til højre.

Test af Aminosol

Aminosol fra Azelis er en biostimulant, der indeholder essentielle aminosyrer. Teorien er, at hvis man kan levere næringsstofferne til afgrøden direkte i aminosyreform, behøver planten ikke bruge energi på selv at danne aminosyrerne, og kan i stedet bruge energi på vækst og udbytte. Hvis planten kan springe aminosyresyntesen over, kan den bruge mere energi på eksempelvis at udvikle et kraftigt rodnet. Det vil kunne gøre planten mere modstandsdygtig over for fysiske stress-faktorer som tørke eller sydom. Derudover har det potentialet til at kunne nedsætte fungicidforbruget, da aminosol yderligere kan øge transporten af fungicider rundt i planten, hvilket potentielt øger virkningen af fungiciderne. Det kan derved sænke dosis og forbruget af fungicider.

Vi tilførte Aminosol på forsøgsparceller på i alt seks bedrifter fordelt på Sjælland i hestebønner, salat, vårbyg, vinterhvede og lupiner. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi venter også her på høstdata, der vil kunne vise om der er en målbar effekt i udbytterne.

Billede 3: Hestebønner behandlet med Aminosol

Agrovi: Danmarks Regenerative Videnscenter

De umiddelbare visuelle effekter i forsøgene blæste os ikke bagover, men som altid forbliver vi nysgerrige. Vi har endnu ikke modtaget og analyseret høstdata fra landmændene, så den endelige dom over biostimulanternes virkning, må vi vente spændt på lidt længere.

I Agrovi har vi arbejdet med regenerative dyrkningsmetoder og markforsøg i mere end 20 år, og vi ved, at det kan vare noget tid, før man får inkorporeret nye metoder på måder, der virker.

Vi er stadig nysgerrige på biostimulanter og deres potentiale, og derfor forsætter vores undersøgelser. Hvis du selv er interesseret i, hvad biostimulanter kan, eller hvis du har lyst til at være med til at undersøge deres virkninger, vil vi gerne høre fra dig – så kan du måske være en af vores nye samarbejdspartnere.