Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Ny ejendomsvurderingsmodel på vej for landbrugsejendomme

Ny ejendomsvurderingsmodel på vej for landbrugsejendomme

Skatteministeriet har i en pressemeddelelse foreslået en ny beskatningsmodel for landbrugsejendomme til afløsning af den meget udskældte tidligere model med grænserne over 15 ha og 10 ha intensiv dyrket areal samt antal dyrs påvirkning af vurderingskategorien.

 Nu skal alle landbrug over 2 ha som udgangspunkt beskattes som landbrugsejendomme og det forventes, at ca. 13.000 flere ejendomme vil skifte kategori fra erhvervs- og boligejendomme til landbrugsejendomme igen. Den nye model skal sikre, at vådområder, naturarealer, brakjord eller lignende bliver beskattet på samme lempelige vilkår som intensivt dyrket landbrugsjord. Den gamle vurderingsmodel fra 2019 kunne bremse omlægningen af dyrket landbrugsjord til natur.

Agrovi havde klaget for mange af vores kunder, som blev kategoriseret som boligejendomme og erhvervsejendomme og med en god succesrate.  Nu vil resten af disse ejendomme i et vist omfang gå tilbage til landbrugskategorien. Dog vil ejendomme som har et væsentligt erhvervsmoment eller boligmoment ikke overgå til landbrugsejendomskategorien.

Dette vil få konsekvenser for en masse skatteforhold, såsom ejendomsskatten, fordelingen af salgssummen af boligejendomme, virksomhedsordningen, ejendomsavance ved salg, mv. Eksempelvis kunne boligejendommen sælges uden ejendomsavance i modellen fra 2019, men efter den nye vurderingsmodel formentlig vil medføre ejendomsavance.

Vil du vide mere?

Arne Lauridsen

Afdelingsleder, LandBO Rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, Skatterådgivning, Heste 48225233 ala@agrovi.dk
arne lauridsen
afdelingsleder, landbo
48225233

ala@agrovi.dk
rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, skatterådgivning, heste

ny ejendomsvurderingsmodel på vej for landbrugsejendomme

skatteministeriet har i en pressemeddelelse foreslået en ny beskatningsmodel for landbrugsejendomme til afløsning af den meget udskældte tidligere model med grænserne over 15 ha og 10 ha intensiv dyrket areal samt antal dyrs påvirkning af vurderingskategorien.

 nu skal alle landbrug over 2 ha som udgangspunkt beskattes som landbrugsejendomme og det forventes, at ca. 13.000 flere ejendomme vil skifte kategori fra erhvervs- og boligejendomme til landbrugsejendomme igen. den nye model skal sikre, at vådområder, naturarealer, brakjord eller lignende bliver beskattet på samme lempelige vilkår som intensivt dyrket landbrugsjord. den gamle vurderingsmodel fra 2019 kunne bremse omlægningen af dyrket landbrugsjord til natur.

agrovi havde klaget for mange af vores kunder, som blev kategoriseret som boligejendomme og erhvervsejendomme og med en god succesrate.  nu vil resten af disse ejendomme i et vist omfang gå tilbage til landbrugskategorien. dog vil ejendomme som har et væsentligt erhvervsmoment eller boligmoment ikke overgå til landbrugsejendomskategorien.

dette vil få konsekvenser for en masse skatteforhold, såsom ejendomsskatten, fordelingen af salgssummen af boligejendomme, virksomhedsordningen, ejendomsavance ved salg, mv. eksempelvis kunne boligejendommen sælges uden ejendomsavance i modellen fra 2019, men efter den nye vurderingsmodel formentlig vil medføre ejendomsavance.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="536"]

536
https://www.agrovi.dk/contact/arne-lauridsen/

Læs videre

Asbest – Hvad betyder de nye regler for dig?

Asbest – Hvad betyder de nye regler for dig?

Fra 1. januar 2025 træder nye regler i kraft, der påvirker både virksomheder og private, når det gælder nedrivning og håndtering af asbest. Formålet med disse ændringer er at mindske risikoen for, at folk bliver udsat for sundhedsskadelige asbestfibre. Men hvor forekommer asbest? Hvornår er asbest farligt? Og hvad betyder de nye regler for dig, din ejendom og dine byggeprojekter?

Hvor kan asbest forekomme?

Asbest blev tidligere anvendt i mange byggematerialer på grund af dets brandhæmmende og slidstærke egenskaber. Derfor kan asbest stadig findes i ældre bygninger opført før 1986. Selvom det blev ulovligt at indbygge asbest efter 1986, har man dog fundet eksempler på at bygninger opført efter loven trådte i kraft også kan indeholde asbest. Asbest kan blandt andet findes i følgende materialer:

    • Tagplader af bølgeeternit (cementskifer)

    • Asbestcementplader

    • Tagpap

    • Loftisolering under tagflader (f.eks. støv eller slam fra tidligere rensning og maling af tagplader)

    • Perforerede plader til vægge og lofter

    • Asbestplader (f.eks. til væg- og loftbeklædning i stalde og værksteder)

    • Fliseklæb, under vægfliser og gulvklinker (f.eks. i badeværelser, køkkener eller kældre)

    • Vinylgulve og linoleum

    • Tætninger, pakninger, fuger og isolering i rørinstallationer og kedler

    • Aftræksrør (f.eks. fra emhætte)

    Hvornår er asbest farligt?

    Asbest kan udgøre en sundhedsrisiko, når det frigiver ekstremt fine fibre, som kan blive indåndet og ophobe sig i lungerne. Over tid kan disse fibre forårsage alvorlige sygdomme som lungehindekræft, lungefibrose og andre former for kræft.

    Risikoen er størst, når materialerne bliver beskadiget, for eksempel under nedrivning eller renovering. Her kan de bittesmå asbestfibre, som kan være 0,002 mm lange og dermed ikke kan ses med det blotte øje, blive frigivet til luften, og du risikerer at indånde dem, hvis du befinder dig i nærheden. Som udgangspunkt udgør asbest i sig selv ikke en stor risiko, så længe den er bundet i byggematerialer, der ikke frigiver støvfibre til luften.

    Nogle boligejere forsøger at sikre deres asbestholdige tagplader, ved at påmontere nye tagplader ovenpå de eksisterende asbestholdige fibercementplader. Ved valg af en sådan løsning skal man være opmærksom på at der ikke må bores, skæres eller foretages arbejde, der beskadiger de eksisterende tagplader.


      Nye regler for nedrivning af asbest – hvad betyder de for dig?

      Fra 1. januar 2025 bliver det ulovligt for private at fjerne asbestholdige materialer selv, medmindre der er tale om små og kortvarige opgaver, såsom nedtagning af enkelte tagplader eller fliser, der er fastgjort med asbestholdigt fliseklæb. For større opgaver kræves professionel hjælp.

      Virksomheder har mulighed for at ansøge om autorisation til at håndtere asbest, og de har frem til datoen til at få den nødvendige godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen, som sikrer, at de har et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig person, der har gennemført relevant uddannelse.

      Landbruget er stadig ramt af de eftervirkninger, at mange bygninger indeholder asbest. Hvis du har asbestholdige materialer på din ejendom, som du påtænker at nedrive, bør du allerede nu overveje at få professionel hjælp til at fjerne materialerne.

      Hvis du er vidende om at nogle af byggematerialerne på din ejendom indeholder asbest, er du forpligtet til at informere håndværkere, der skal arbejde med dem. Hvis du gerne vil orientere dig om hvilke steder i en bygning, der kan forekomme asbest, kan du gøre det på asbest-huset.dk, hvor du også finder information om sikre arbejdsmetoder.

      De nye regler for håndtering af asbest er et vigtigt skridt for at beskytte både arbejdstagere og private mod de sundhedsmæssige risici forbundet med asbest. For dig betyder de nye regler, der træder i kraft fra årsskiftet, at professionel hjælp er nødvendig for at sikre lovlig og sikker håndtering af asbestholdige materialer.

      Husk at få kvalificeret assistance, så arbejdet bliver udført forsvarligt og uden at udgøre en risiko for dit og din families helbred.

      Har du spørgsmål vedr. de nye asbestregler, eller har du brug for anden byggefaglig eller miljøteknisk rådgivning? Så tag fat i Miljø & Byggeri hos Agrovi I/S.

      Vil du vide mere?

      lukas nygaard
      bygningskonstruktør
      48225280
      60115802
      lny@agrovi.dk

      asbest - hvad betyder de nye regler for dig?

      fra 1. januar 2025 træder nye regler i kraft, der påvirker både virksomheder og private, når det gælder nedrivning og håndtering af asbest. formålet med disse ændringer er at mindske risikoen for, at folk bliver udsat for sundhedsskadelige asbestfibre. men hvor forekommer asbest? hvornår er asbest farligt? og hvad betyder de nye regler for dig, din ejendom og dine byggeprojekter?

      hvor kan asbest forekomme?

      asbest blev tidligere anvendt i mange byggematerialer på grund af dets brandhæmmende og slidstærke egenskaber. derfor kan asbest stadig findes i ældre bygninger opført før 1986. selvom det blev ulovligt at indbygge asbest efter 1986, har man dog fundet eksempler på at bygninger opført efter loven trådte i kraft også kan indeholde asbest. asbest kan blandt andet findes i følgende materialer:

        • tagplader af bølgeeternit (cementskifer)

        • asbestcementplader

        • tagpap

        • loftisolering under tagflader (f.eks. støv eller slam fra tidligere rensning og maling af tagplader)

        • perforerede plader til vægge og lofter

        • asbestplader (f.eks. til væg- og loftbeklædning i stalde og værksteder)

        • fliseklæb, under vægfliser og gulvklinker (f.eks. i badeværelser, køkkener eller kældre)

        • vinylgulve og linoleum

        • tætninger, pakninger, fuger og isolering i rørinstallationer og kedler

        • aftræksrør (f.eks. fra emhætte)

        hvornår er asbest farligt?

        asbest kan udgøre en sundhedsrisiko, når det frigiver ekstremt fine fibre, som kan blive indåndet og ophobe sig i lungerne. over tid kan disse fibre forårsage alvorlige sygdomme som lungehindekræft, lungefibrose og andre former for kræft.

        risikoen er størst, når materialerne bliver beskadiget, for eksempel under nedrivning eller renovering. her kan de bittesmå asbestfibre, som kan være 0,002 mm lange og dermed ikke kan ses med det blotte øje, blive frigivet til luften, og du risikerer at indånde dem, hvis du befinder dig i nærheden. som udgangspunkt udgør asbest i sig selv ikke en stor risiko, så længe den er bundet i byggematerialer, der ikke frigiver støvfibre til luften.

        nogle boligejere forsøger at sikre deres asbestholdige tagplader, ved at påmontere nye tagplader ovenpå de eksisterende asbestholdige fibercementplader. ved valg af en sådan løsning skal man være opmærksom på at der ikke må bores, skæres eller foretages arbejde, der beskadiger de eksisterende tagplader.

          nye regler for nedrivning af asbest – hvad betyder de for dig?

          fra 1. januar 2025 bliver det ulovligt for private at fjerne asbestholdige materialer selv, medmindre der er tale om små og kortvarige opgaver, såsom nedtagning af enkelte tagplader eller fliser, der er fastgjort med asbestholdigt fliseklæb. for større opgaver kræves professionel hjælp.

          virksomheder har mulighed for at ansøge om autorisation til at håndtere asbest, og de har frem til datoen til at få den nødvendige godkendelse fra sikkerhedsstyrelsen, som sikrer, at de har et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig person, der har gennemført relevant uddannelse.

          landbruget er stadig ramt af de eftervirkninger, at mange bygninger indeholder asbest. hvis du har asbestholdige materialer på din ejendom, som du påtænker at nedrive, bør du allerede nu overveje at få professionel hjælp til at fjerne materialerne.

          hvis du er vidende om at nogle af byggematerialerne på din ejendom indeholder asbest, er du forpligtet til at informere håndværkere, der skal arbejde med dem. hvis du gerne vil orientere dig om hvilke steder i en bygning, der kan forekomme asbest, kan du gøre det på asbest-huset.dk, hvor du også finder information om sikre arbejdsmetoder.

          de nye regler for håndtering af asbest er et vigtigt skridt for at beskytte både arbejdstagere og private mod de sundhedsmæssige risici forbundet med asbest. for dig betyder de nye regler, der træder i kraft fra årsskiftet, at professionel hjælp er nødvendig for at sikre lovlig og sikker håndtering af asbestholdige materialer.

          husk at få kvalificeret assistance, så arbejdet bliver udført forsvarligt og uden at udgøre en risiko for dit og din families helbred.

          har du spørgsmål vedr. de nye asbestregler, eller har du brug for anden byggefaglig eller miljøteknisk rådgivning? så tag fat i miljø & byggeri hos agrovi i/s.

          vil du vide mere?

          [contact-person contact_id="31747"]

          31747
          https://www.agrovi.dk/contact/lukas-nygaard/

          Læs videre

          Et år efter: Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

          Ét år efter:

          Hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

          Projektet ”Præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. Vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

            Opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

            I projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. Derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. Alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. Og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

            I tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. Vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

            Som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. Det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. Derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

            Vækstregulering – satellit vs. drone

            I projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. Vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
            De værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. De data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
            Vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
            Dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

            De pulsende dyser (PWM) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. Og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

            Netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.


            Demonstrations- og formidlingsarrangementer

            I efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
            Det første arrangement fandt sted den 31/10 hos Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten i Hammel. Her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. Herudover fortalte Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (PWM) og potentialet heri.

            Det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos DLF. Her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. Her var AG Precision inviteret med til at fortælle om deres ARA Ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6×6 cm.

            Til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. Både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. Teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

            Projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. Både hos os i Agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

            Arrangementet gennemføres som led i IPM projektet: IPM-PS projekt 2024 – Indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. Projektet er finansieret af Miljøministeriet.

            Miljøministeriet

            Vil du vide mere?

            Andreas Skov Rasmussen

            Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 48225271 22329865 asr@agrovi.dk
            andreas skov rasmussen
            planteavlskonsulent
            48225271
            22329865
            asr@agrovi.dk
            mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

            Ét år efter:

            hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

            projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

              opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

              i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

              i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

              som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

              vækstregulering – satellit vs. drone

              i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
              de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
              vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
              dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

              de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

              netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

              demonstrations- og formidlingsarrangementer

              i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
              det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

              det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

              til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

              projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

              arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

              miljøministeriet

              vil du vide mere?

              [contact-person contact_id="7763"]

              vil du vide mere?

              [contact-person contact_id="577"]

              7763
              https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/

              Vil du vide mere?

              Henrik Kruse Rasmussen

              Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
              henrik kruse rasmussen
              projektkonsulent
              48225257
              24523886
              hkr@agrovi.dk
              rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

              Ét år efter:

              hvilke resultater har vi fra præcisionssprøjtning?

              projektet ”præcisions-sprøjtning 2024” har i løbet af det forgangne år været i fuld gang med at udbrede informationen og brugen af præcisionssprøjtning til interesserede landmænd over hele landet. vi har indsamlet data til spotsprøjtning på mere end 2.000 hektar i løbet af 2024 og vi har dykket ned i tallene og resultaterne på to udvalgte og nærmest identiske ejendomme, både målt på størrelse og sædskifte. Én med noget af det nyeste udstyr til præcisionssprøjtning på enkeltdyseniveau og én med en ældre sprøjte på sektioner á 3 meter.

                opnåede besparelse på tværs af ejendomme og på udvalgte ejendomme

                i projektets løbetid har vi haft fokus på at give de udvalgte ejendomme en så god oplevelse med præcisionssprøjtning som muligt. derfor har information, support og timing blot været nogle af de områder hvor vi har investeret en masse tid og ressourcer for at skabe tryghed for ejendommene ved at anvende ny teknologi i deres planteværnsstrategi. alt dette har vi naturligvis taget med ud til alle de resterende ejendomme som ikke direkte har været en del af projektet, men som har kastet sig ud i brugen af præcisionssprøjtning i løbet af 2024. og netop derfor har vi kunne lave opgørelser på hele 2.100 hektar, fordelt på 32 bedrifter på tværs af landet.

                i tabellen har vi samlet de opnåede tal på tværs af alle 32 ejendomme. vi har også delt dem op i gennemsnitlige opnåede besparelse på henholdsvis ejendomme med 3 meter sektioner og ejendomme med enkeltdyseniveau, og sidst har vi indsat de opgjorte tal på de to ejendomme som har været en del af projektet.

                som det fremgår af tabellen viser det ikke overraskende at besparelserne ved brug af sprøjteteknik på enkeltdyseniveau, er større end ved brug af sprøjteteknik på 3 meter sektioner. det hele afhænger ikke kun af sprøjteteknikkens muligheder for sektionsniveau, men ukrudtstrykket på markniveau er selvfølgelig også en væsentlig faktor. derfor synes vi også at tallene giver et godt billede af virkeligheden da de som sagt er lavet på tværs af 32 bedrifter og samlet 2.100 hektar.

                vækstregulering – satellit vs. drone

                i projektet har vi også koncentreret os om brugen af gradueret tildeling af vækstregulering. vi har ønsket at sammenligne de forskellige værktøjer vi har til rådighed, for at anvende vores vækstregulering rigtigt og potentielt opnår en besparelse.
                de værktøjer vi har til rådighed nu, er data fra satellitter og date fra drone. de data kan vi graduere ud fra, men til forskel fra spotsprøjtning er denne metode ikke på sektions- eller dyseniveau, men derimod på sprøjtens samlede bredde.
                vi kan opnå besparelse på vækstregulering ved at anvende de eksisterende modeller og data fra satellitter, men denne arbejdsgang har for alvor ikke gjort sit indtog endnu.
                dette skyldes at sprøjteteknikken på ejendommen på nuværende tidspunkt er ”for grov” og vi risikerer derfor områder i marken som enten, ikke får den nødvendige dosis eller får mere end nødvendigt.

                de pulsende dyser (pwm) er en oplagt løsning til brug af graduering på vækstregulering, men også fungicider. og jo mere præcise vi kan blive på vores sprøjteteknik, desto bedre kan vi benytte mere avanceret teknologi, f.eks. drone, til at bestemme niveauet for behandling, helt ned på kvadratmeter-niveau.

                netop dygtiggørelse af udnyttelse på vækstregulering og fungicider håber vi at kunne fokusere endnu mere på i 2025.

                demonstrations- og formidlingsarrangementer

                i efteråret 2024 afholdte vi to demonstrations- og formidlingsarrangementer hvor formålet var at dele resultater fra projektet og dets løbetid, og samtidig give inspiration og viden om mulighederne indenfor præcisionssprøjtning.
                det første arrangement fandt sted den 31/10 hos brdr. toft – sprøjtespecialisten i hammel. her deltog ca. 30 deltagere og fik indblik i vores erfaringer med droneflyvning, spotsprøjtning og processen i at få det hele til at virke i praksis. herudover fortalte finn søndergaard fra brdr. toft, om mulighederne indenfor pulserende dyser (pwm) og potentialet heri.

                det andet arrangement fandt sted den 6/11 hos dlf. her deltog omkring 25 deltagere, især frøgræsavlere som alle var interesserede i præcisionssprøjtning. her var ag precision inviteret med til at fortælle om deres ara ecorobotix, som kan spotsprøjte felter helt ned til 6x6 cm.

                til begge arrangementer var der stor interesse for teknikken og ikke mindst for de mange erfaringer som vi har dannet os i det forgangne år. både i forhold til selve droneflyvningen i praksis, hvilke arter kan vi se og hvor skal vi være særligt opmærksomme. teknikken på marksprøjterne, nye som gamle og selvfølgelig de fremlagte opgørelser på vores egne flyvninger.

                projektet har for alvor skubbet til udbredelse af både viden og brug af præcisionssprøjtning og vi har tydeligt kunne mærke interessen for de erfaringer vi har dannet os i projektets løbetid. både hos os i agrovi og hos de landmænd vi har hjulpet med praktisk brug af spotsprøjtning, har de erfaringer vi har gjort os vores en øjenåbner og målrettet bekæmpelse af udvalgte ukrudtsarter er nu blevet en væsentlig større del af tankegangen hos landmanden som slutbruger og hos konsulenten som rådgivningsværktøj.

                arrangementet gennemføres som led i ipm projektet: ipm-ps projekt 2024 – indsatser til øget forståelse og udbredelse af præcisionssprøjtning. projektet er finansieret af miljøministeriet.

                miljøministeriet

                vil du vide mere?

                [contact-person contact_id="7763"]

                vil du vide mere?

                [contact-person contact_id="577"]

                577
                https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

                Læs videre

                Regenerativt Christiansborgmøde: Endeligt bryder vi lydmuren

                Christiansborgmøde om regenerativ dyrkning:

                Vi er endeligt ved at bryde lydmuren

                Fællessalen var stuvende fyldt til Tænketanken Frejs stormøde om regenerativ dyrkning, hvor blandt andet Carlsberg og Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg, deltog i paneldebatten

                Regenerativt landbrug er endelig ved at bryde igennem lydmuren som en bæredygtig løsning for fremtidens landbrug. Politikere, fonde og erhvervsliv er alle nysgerrige og engagere, og tirsdag var hele feltet samlet til stormøde på Christiansborg.

                ”De kommende generationer kommer til at tænke på ploven, som mine børn tænker på telefonboksen,” sagde Niels Peter Ravnsborg med et smil på læben til debatten.

                Agrovi har bistået Carlsberg i udviklingen af deres kriterier for regenerativ dyrkning. Stormødet er et vigtigt pejlemærke for udbredningen af regenerativt landbrug. Blandt andet har Frejs forløb resulteret i en række konkrete anbefalinger til, hvordan politikere og erhvervsliv bør gå videre med at udbrede regenerativt landbrug, som Agrovi har rådgivet om internationalt i mange år på store landbrug.

                Direktøren havde taget en lille jordprøve med blandt andet vintervikke, boghvede, hør og honningurt med fra gården i Hillerød. Han er glad for, at dagen kunne samle så stor opbakning.

                ”Det er dejligt at mærke energien og den fælles interesse i fremtidens dyrkningsform. Vi kan gøre landbruget til heltene for at skabe en bæredygtig dyrkning med så mange fordele for klima og biodiversitet. Og erhvervet er klar til at tage ansvar,” siger Niels Peter Ravnsborg.

                En væsentlig del af anbefalingerne handler om at indsamle viden om regenerativ dyrkning, og det arbejde vil Agrovi gerne bidrage til med over 20 års international rådgivning, forskning og vidensdeling fra Danmark, Europa og EU-projekter. Agrovi har blandt andet de eneste langtidsforsøg om effekterne af regenerativ dyrkning i Danmark.

                ”Det vigtigste for os er, at vi som samlet erhverv bevæger os mod regenerativ dyrkning. Effekterne er så store, samtidigt med at man opretholder udbyttet. Og vi vil med glæde deltage i arbejdet med at dele vores viden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

                Læs videre

                Nu skal bogføring ske digitalt

                – læs om de nye regler og undgå bøder

                Indtil nu har der ikke været krav om digital bogføring for virksomheder, men det blev lavet om, da der blev vedtaget en ny bogføringslov i 2022. De nye regler for digital bogføring trådte i kraft i juli 2024 for de første virksomheder, og over de næste to år kommer det til at gælde for alle.

                Hvad betyder det for dig?

                Det kommer an på hvilken type virksomhed, du har. For virksomheder, der skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, gælder det allerede i år, at al bogføring skal ske digitalt. Har du derimod en personligt ejet virksomhed eller en forening, træder kravene om digital bogføring først i kraft i 2026, men det kan sagtens betale sig at få styr på de nye regler allerede nu.

                Skal du gøre det selv eller betale dig fra det?

                Du kan enten vælge at have dit eget digitale bogføringssystem eller du kan benytte dig af en bogføringsvirksomhed. Hvis du vil bruge dit eget bogføringssystem eller allerede bruger et, så sørg for at det er et af de registrerede bogføringssystemer, som er kontrolleret og registreret af Erhvervsstyrelsen. På den måde sikrer du dig, at dit bogføringssystem lever op til alle de nye krav.

                På Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke listen over registrerede bogføringssystemer:

                Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | Virksomhedsguiden

                Hvis dit bogføringssystem ikke er på listen, skal du selv sørge for, at systemet overholder de nye krav, eller skifte til et af de registrerede systemer.

                Ønsker du derimod at benytte dig af en bogføringsvirksomhed, der kan klare den digitale bogføring for dig, behøver du ikke kontrollere om de overholder kravene – det står virksomheden selv for. Det eneste du skal sørge for, er at bogføringsvirksomheden modtager alle de informationer, transaktioner og bilag, der er nødvendige for, at de kan bogføre korrekt. Hvis det er denne mulighed, du ønsker at gøre brug af, står Agrovi klar til at hjælpe.

                Vi er eksperter i bogføring for landbrugsvirksomheder og andre små og mellemstore virksomheder, så du kan trygt overlade det til os og få mere tid til de ting, du brænder for.

                Se hvordan vi kan hjælpe dig med økonomi & revision. 

                Shopping cart0
                Der er ingen produkter i kurven!
                Fortsæt med at handle
                0