Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Sund Jord 2025: Få den nyeste viden om regenerativt landbrug

På Sund Jord 2025 sætter Agrovi spot på hele det pløjefri dyrkningssystem – fra såmaskiner og sortsvalg til udsædsmængder og jordens sundhed. Det sker på Hørbygaard ved Holbæk 29. oktober

Efter et års pause er Sund Jord tilbage, og Agrovi glæder sig til at byde velkommen til en dag fyldt med viden, inspiration og faglige input om pløjefri dyrkning.

Agrovi kigger blandt andet på, hvordan man kommer i gang med det pløjefri og hvordan kan man bruge den nyeste teknologi til at optimere udbytte og arbejdsindsats.

”Denne gang mødes vi på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi dykker ned i både teknik, strategi og praksis – med marken som det levende omdrejningspunkt. Vi glæder os til en faglig, praktisk og inspirerende dag i selskab med mange ildsjæle inden for pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Frederik Vilhelm Larsen.

Fokus på faglighed og praksis

På Sund Jord 2025 sætter programmet fokus på emner som efterafgrøder, direkte såning i efterafgrøder og erfaringer fra Agrovis langtidsforsøg.

Deltagerne får også et indblik i Hørbygaards egne erfaringer med pløjefri dyrkning – en rejse med både succeser og læring til inspiration for både nye og erfarne landmænd.

”Det bliver en dag, hvor vi kommer hele vejen rundt om det regenerative med udgangspunkt i data, teknologi, erfaringer og jordsundhed. Programmet er spækket med faglige oplæg, der giver konkrete værktøjer til at udvikle driften i en mere regenerativ retning,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Markbesøg og demonstrationer

Til arrangementet kan man blandt andet opleve etablering af vintersæd, optimal dyrkning af efterafgrøder, sortsvalg med fokus på olieræddike samt demonstration af direkte såning i efterafgrøder.

”Ingen Sund Jord uden marken i centrum. Vi går ud og ser nærmere på aktuelle forsøg og metoder. Her får du mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer og opleve, hvordan teorien omsættes til praktisk jordbrug,” fortæller Frederik Vilhelm Larsen.

Agrovi afholder Sund Jord 2025 den 29. oktober 9-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Der er deadline for tilmelding 22. oktober.

”Sund Jord er stedet, hvor man kan møde andre landmænd og fagpersoner, som deler samme interesse for pløjefri dyrkning og bæredygtige løsninger. Der vil være god tid til snak, sparring og erfaringsudveksling i løbet af dagen – både med andre deltagere og med Agrovis egne eksperter,” siger Frederik Vilhelm Larsen.

Du kan tilmelde dig arrangementet her. 

Mindre behov for insekticider: Oversete fordele ved regenerativt landbrug

Glyphosat får ofte al opmærksomheden, når vi taler om pesticider. Det er det eneste middel, de fleste uden for landbruget kender navnet på, og ikke overraskende også det mest brugte i verden. Men mens debatten om glyphosat ruller videre, overser vi måske en langt vigtigere diskussion: brugen af insekticider.

Insekticider udgør nemlig den mest belastende gruppe pesticider for både mennesker, dyr og miljø, og her kan det regenerative landbrug være en del af løsningen.

Regenerativt landbrug giver mulighed for at dyrke uden insekticider

En overset, men betydelig, fordel ved at dyrke efter regenerative principper er, at du kan mindske, og nogle gange helt undvære, brugen af insekticider. Langt de fleste landbrugere, der dyrker efter de regenerative principper, stopper typisk helt med at bruge insekticider efter blot 5 år, hvilket er så lang tid det tager, for fødekæderne og de naturlige systemer at genoprettes.

Det skyldes de principper man dyrker efter i regenerativt landbrug, hvor der er fokus på at forstyrre jorden så lidt som muligt, have et diverst sædskifte og bruge efterafgrøder på alle arealer. Disse principper hjælper med at styrke markens eget økosystem, hvilket medfører adskillige fordele, når det kommer til insektbekæmpelse:

  • Øget biodiversitet: Flere plantearter, levende rødder året rundt og blomstrende efterafgrøder skaber levesteder og fødegrundlag for nyttedyr som edderkopper, rovbiller, svirrefluer og andre rovinsekter. Bedre vilkår for insekter betyder ofte også flere fuglearter, der også kan være med til at nedbringe mængden af skadedyr.
  • Mindre voldsomme angreb: Med flere naturlige fjender i marken bliver angreb fra skadedyr sjældnere og mindre voldsomme.
  • Mere modstandsdygtige afgrøder: Et sundere jordmiljø og økosystem giver mere modstandsdygtige afgrøder der er mindre sårbare overfor stress og skadedyrsangreb.
  • Mere robust økosystem: Når vi har et dyrkningssystem uden forstyrrelser som mekanisk bearbejdning af jorden, er vi tættere på et naturligt system. Hver gang jorden vendes rundt med en plov, ødelægges hele levegrundlaget for de jordlevende insekter, og de skal starte forfra med at etablere sig i marken hvert år. Mens en mark med levende rødder, stub eller efterafgrøder danner et godt levegrundlag for jordlevende insekter året rundt.

Pesticidbelastning: Insekticider topper

I Danmark måles pesticiders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem et produkts Pesticidbelastningsindikator (PBI). Insekticider har typisk langt højere belastningsværdi end både herbicider og svampemidler. Konkrete eksempler er pryretroid-insektmidlerne Mavrik (PBI: 2,8 B/l) og Lamdex (PBI: 2,9), som begge har en væsentlig højere PBI end glyphosat (PBI: 0,1-0,3 B/l). Grunden er bl.a. de aktive stoffers virkning på nervesystemet og deres bredspektrede effekt på insekter.

Små nyttedyr er mest sårbare

Når vi sprøjter mod skadedyr som bladlus, bruger vi typisk midler som de ovenstående pyretroider, der er syntetiske nervegifte. De er effektive mod målinsekterne, men rammer også mange af de små nyttedyr, som ellers hjælper os i marken.

Det er især snyltehvepse, mariehønelarver og rovinsekter, der bliver hårdt ramt. Midlet er typisk doseret så lavt, at det ikke direkte skader større organismer som f.eks. fugle eller pattedyr, men netop de nyttige mikro-rovdyr, der kan holde skadedyr nede naturligt, bliver slået ud. Dermed opstår en ond cirkel, hvor vi bliver endnu mere afhængige af kemisk bekæmpelse.

Hvad er egentlig farligst?

Glyphosat, og andre herbicider, virker ved at blokere en specifik mekanisme i planter, som slet ikke findes i dyr eller mennesker. Det gør det muligt at ramme ukrudtet effektivt uden at påvirke andet liv direkte. Insekticider derimod virker på insekters nervesystem, og her ligner systemet i høj grad det, vi finder hos pattedyr, fugle og mennesker.

Det betyder ikke, at midlerne anvendes i doser, der er farlige for mennesker. Men det betyder, at deres biologiske virkemåde gør dem mere problematiske for det omkringliggende liv, især de nyttige smådyr, vi i virkeligheden gerne vil have flere af i vores marker.

Kom i gang med regenerative metoder og slip for insekticiderne

Vi står simpelthen allerede med et system, der trives uden brugen af insekticider, og det mener vi burde få meget mere opmærksomhed, end det gør i dag. Landbruget står ikke til at kunne undvære glyphosat i morgen, men vi har faktisk mulighed for at droppe insekticiderne, når vi regenererer fødekæden på markfladen.

Med regenerative dyrkningsmetoder kan vi dyrke på en mere hensigtsmæssig måde, både i forhold til miljøet og vores tid. Der er mange fordele at hente ved at omlægge til regenerativ dyrkning, og hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvordan du kan komme i gang HER eller om andre fordele ved at dyrke regenerativt HER.

 

Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil

Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.

Fra foråret 2026 bliver danske marker til levende laboratorier, når danske landmænd går i gang med af afprøve nye metoder og teknologier til at dyrke jorden på.

Et nyt ambitiøst projekt, der støttes med 23 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal støtte op om den grønne omstilling i dansk landbrug gennem systematisk afprøvning af nye idéer fra landmændene direkte i marken.

Teknologisk Institut og Agrovi står i spidsen for projektet Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation), der skal etablere seks regionale innovationsnetværk med deltagelse af landmænd over hele landet. Netværkene bliver forankret hos landbrugets eksisterende rådgivningsvirksomheder og vil være åbne for deltagelse af alle landmænd.

“Vi skal sikre, at den enkelte landmands gode idé kan afprøves og beskrives og – hvis den virker – hurtigt kan komme hele erhvervet til gavn. Det handler om at omsætte praktisk erfaring til dokumenterede dataunderstøttede resultater, så vi både kan styrke landbrugets konkurrenceevne og bidrage til den grønne omstilling. Det unikke ved projektet er, at vi kombinerer landmændenes praktiske erfaringer med systematisk dokumentation og videndeling, så vi sammen skaber et grundlag og løsninger til fremtidens landbrug,” siger Juan Farré, adm. direktør hos Teknologisk Institut.

I projektets første fase vil der blive etableret regionale grupper med landmænd, hvor de i samarbejde med lokale rådgivningsvirksomheder, og med støtte fra eksperter, vil udvikle og afprøve nye idéer.

Idéer skal samles, testes og udbredes i stor skala

Projektet Landmandsdrevet Innovation skal gennem to år opbygge et netværk, hvor landmændene selv er drivkraft for idégenerering og afprøvning af nye bæredygtige dyrkningsmetoder og -teknologier.

”Det er banebrydende, at det nu er landmændene, der er i centrum for den positive udvikling. Desuden, at det sker i et samarbejde på tværs af aktører omkring landbruget. Projektet er en mulighed for at vise, at der er masser af fremsyn, innovation og vilje til forandring, i landbruget” siger Agrovis direktør, Niels Peter Ravnsborg.

”Vi er meget glade for, at vi får mulighed for at understøtte innovation i landbruget. I dag kommer mange gode idéer til at forbedre landbruget ikke længere end til et par naboer, men nu skal det samles, testes og udbredes i stor skala i en fart,” siger han.

Seks rådgivningscentre fra hele landet er allerede med i projektet, der skal etablere regionale innovationsgrupper med 10-14 landmænd i hver. Grupperne får støtte til at teste deres idéer i praksis gennem tre forskellige forsøgsniveauer – fra simple afprøvninger i marken til mere avancerede tests.

Forsøgsresultaterne bliver løbende delt, og der afholdes markvandringer og netværksmøder for at sikre bred formidling af erfaringerne. Nogle af idéerne vil kunne implementeres af andre landmænd med det samme, andre idéer vil skulle videreudvikles og testes igennem det eksisterende innovationssystem f.eks. i projekter eller Landsforsøgene®

I projektets første fase inviteres landmænd ind i regionale grupper, hvor de kan mødes fysisk og digitalt. I samarbejde med en innovationsforvalter fra en lokal rådgivningsvirksomhed udvikler og afprøver landmændene idéer.

Agrovi og Teknologisk Institut har fået en bevilling på 23 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre denne fase, der løber fra 2025-2027. Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens støtte til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.

”Vi har brug for at støtte udviklingen af landbruget i alle led. Den Grønne Trepart handler ikke kun om at reducere landbrugsarealet, men også om at støtte landbrugsproduktionen i at rykke i en mere bæredygtig retning både for miljø, natur og indtjening. Danske landbrug har et godt udgangspunkt og er gode til at dele ny viden. Men vi har set gode erfaringer fra andre lande, hvor de så at sige har vendt værdikæden på hovedet og har givet landmændene flere muligheder for at arbejde med egne ideer og udbrede innovative løsninger. Det kan skal vi have mere af herhjemme, og det er netop det, et projekt som dette kan bidrage til,” siger Claus Felby, Vice President for Agri-Food i Novo Nordisk Fonden.

Om Teknologisk Institut:

Teknologisk Institut er Danmarks førende forsknings- og teknologiorganisation med ekspertise i bl.a. alt fra landbrugsudvikling til digitale løsninger. Instituttet har omfattende erfaring med forsøgsdesign, dataanalyse og implementering af ny teknologi i landbruget.

Om Agrovi – Videnscenter for landbrug og erhverv

Agrovi er et førende videns- og rådgivningscenter for landbruget og samarbejder med erhvervsliv og internationale forskningsinstitutioner om udviklingen af en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Agrovi er specialister i regenerativt landbrug og har blandt andre rådgivet internationale virksomheder samt store internationale landbrug om regenerativt landbrug i over 15 år.

Om Novo Nordisk Fonden:

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. https://novonordiskfonden.dk/da/

Kontakt

Nye krav fra 1. januar 2026: Elektronisk arkiv for regnskabskunder med omsætning over 300.000 kr.

Fra og med årsskiftet indfører Skat et nyt krav for alle virksomheder med en årlig omsætning på over 300.000 danske kroner. Det betyder at de virksomheder skal have et elektronisk arkiv til bilagshåndtering.

Hvad betyder det i praksis?

Hvis din virksomhed bliver omfattet af reglen, skal du senest ved årsskiftet 2025/2026 være tilmeldt et elektronisk arkivsystem, som sikrer digital opbevaring og deling af bilag, fakturaer og regnskabsmateriale.

Det elektroniske arkiv muliggør:

  • Hurtigere og nemmere adgang til regnskabsdata.
  • Sikker digital opbevaring i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • Smidigere kommunikation mellem kunde og rådgiver.
  • Bedre forberedelse til nye digitale krav fra myndighederne.

Hvad skal du gøre som kunde?

Hvis din virksomhed er omfattet af kravet, så du velkommen til at henvende dig til din rådgiver hos Agrovi for at få hjælp til at komme i gang. Du kan læse mere om vores rådgivning her:

agrovi.dk/oekonomi-revision/selvangivelse-udvidet-selvangivelse/

Har du allerede et elektronisk arkiv tilknyttet dit regnskab/bogføring hos Agrovi, behøver du ikke foretage dig noget.

AgroMarkets giver stærk beslutningskraft i et uforudsigeligt markedet

Landbruget er i dag mere udfordret end nogensinde. Priserne på korn, soja, raps og foder svinger efter nye tendenser og usikkerheden på de globale markeder kan hurtigt mærkes helt ude på gårdspladsen. For den enkelte landmand kan det være svært at navigere i – og endnu sværere at sikre en sund og stabil indtjening.

Her kommer AgroMarkets ind i billedet. Som landets førende specialister i råvare- og finansstrategier hjælper de landmænd over hele Danmark med at skabe systematik, struktur og forudsigelighed i deres handler. Deres mission er klar: at sikre, at landmænd får mest muligt ud af deres produktion – uanset hvordan markedet udvikler sig.

Strategi der betaler sig

AgroMarkets arbejder ud fra en enkel men effektiv filosofi: det er ikke nok at kende prisen – man skal også kende strategien. Rådgivningen, spænder fra konkrete køb- og salgssignaler til langsigtet strategiplan for råvarer, renter, valuta og pension. Ved hjælp af markedsanalyser, tekniske signaler og grundige risikovurderinger hjælper de landmænd med at handle på det rigtige tidspunkt.

Tallene taler deres tydelige sprog: AgroMarkets’ kunder har i gennemsnit opnået bedre resultater end markedets gennemsnit år efter år. I 2022 lå deres kornhandel eksempelvis 6 kr. over gennemsnitsprisen – og i 2023 var 100 % solgt til en toppris på 187 kr. Forskellen bliver særlig tydelig i tabellen nedenfor. Den viser den økonomiske effekt for en gennemsnitslandmand med 200 hektar. Her sammenlignes to scenarier: salg af afgrøder til dagspris ved høst og salg baseret på AgroMarkets’ salgsignaler for 2024.

80 ha hvede 40 ha Byg(malt/foder) 40 ha raps 40 ha vinterbyg

Ved at følge AgroMarkets signaler kunne landmanden have tjent 662.080 kr ekstra sammenlignet med at sælge alt ved høst.

Rådgivning tilpasset den enkelte

Ingen landbrug er ens. Derfor tilbyder AgroMarkets skræddersyede strategier, der matcher både produktionsform og økonomi. Uanset om man driver planteavl, svineproduktion eller kvægbrug, hjælper de med at afdække risikoen og skabe budgetsikkerhed – uden at gå på kompromis med potentialet for indtjening.

For nogle betyder det tryghed, at kende deres budgetpris, mens det for andre handler om at maksimere afkastet og udnytte udsvingene i markedet. Vores erfaring er, at de bedste resultater opnås, når strategi og psyke går hånd i hånd

Abonnementer og partnerskab

AgroMarkets tilbyder forskellige abonnementsløsninger – fra Bronze til Guld – alt efter behov for rådgivning og sparring. Fælles for alle niveauer er adgang til Agromarkets analyser, markedskommentarer og SMS-signaler, der giver landmanden klar besked, når det er tid til at handle.

For de kunder, der ønsker det fulde udbytte, tilbydes en strategi 100 % tilpasset den enkelte bedrift. Her bliver alle handler logget, analyseret og fulgt op, landmanden får en tydelig struktur og en fast sparringspartner, at vende sine beslutninger med. hvis han har brug for en personlig snak og dybere forklaring

Fremtidens landmand handler klogt

I en tid, hvor prisudsvingene kan være brutale, og hvor risikoen for at handle for sent er reel, er professionel rådgivning ikke længere et luksusvalg – men en nødvendighed. AgroMarkets står klar til at hjælpe landmænd med at skabe stabilitet i hverdagen og styrke bundlinjen på lang sigt. Derved give ejer, bank og andre samarbejdspartner en sikkerhed og mere tryg økonomi.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0