Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

BNBO: HOFOR bruger bøllemetoder mod landmændene

Med top-advokater og 1500-siders bilag kører HOFOR private landmænd over i BNBO-sager. Det bliver David mod magtsystemet og ender med underbetaling og et demokratisk problem, lyder det

På en gård ved Roskilde foregår der lige nu en fejde, som meget vel kan få stor betydning for fremtidens landmænd i sager om BNBO. Problemer er, at HOFOR nægter at følge den almindelige vurdering af markernes værdi og dermed konsekvent underbetaler for de områder, der tages ud af produktionen som pesticidfrie af hensyn til drikkevandsboringer.

At markerne skal tages ud, er der ikke meget at diskutere om, for sådan er reglerne, og meningen er, at de borringsnære områder skal holdes frie for sprøjtemidler mod en fair kompensation til landmanden, der så kan drive markerne videre på anden vis.

Demokratisk problem

På Sjælland er udrulningen af BNBO-reglerne dog havnet i hårdknude. For vi oplever hos Agrovi ofte, at vi skal repræsentere en landmand, der er bliver tilbudt en markant ringere værdi for markerne end markedsværdien, og når vi gør opmærksom på uretfærdigheden, bliver vi mødt med det, jeg vælger at kalde bøllemetoder. HOFOR stiller op med en topadvokat, tre rådgivere og 1500-siders dokumenter, som det er umuligt at overskue for en almindelige landmand. Det er David mod systemet, og magtubalancen er et demokratisk problem i sig selv. Vi prøver så godt vi kan, og heldigvis får vi også fra tid til anden medhold i klagerne, som ender med en bedre kompensation.

Ringere salgsværdi

Der er dog noget principielt på spil i BNBO-sagerne. For det er urimeligt, at HOFOR på den måde kan bruge muskler til at tvinge en privatperson til en slags ekspropriering til underpris. Det har store økonomiske konsekvenser og kan betyde en markant ringere salgsværdi for gården. Store offentlige forsyningsselskaber presser lodsejere ind i aftaler, der ikke bare virker skæve, men som i nogle tilfælde truer eksistensgrundlaget for de berørte landbrug.

Marken blev pludselig meget kuperet

Det er især tydeligt i de sager, hvor HOFOR er involveret. Her oplever mange landmænd, at forsyningen kun vil betale omkring 50.000 kroner per hektar i erstatning for et fuldstændigt pesticidforbud – også selvom taksationsmyndigheder tidligere har vurderet niveauet til omkring 100.000 kroner eller cirka 60 procent af jordværdien. Det er i praksis blevet en slags rettesnor i en række kommuner. Men HOFOR vælger systematisk at lægge sig lavere og begrunder det med: at jorden er ”kuperet”, ”kantet”, ”vandlidende” eller på anden måde mindre værd.

Mens vi venter på afgørelsen i Roskilde-sagen

I den konkrete sag fra Roskilde Kommune står en lodsejer til at miste værdien på op mod 13 ud af sine 16 hektar, og det kan danne præcedens. Arealet forsvinder ikke fysisk – men værdien gør. BNBO-ordningen er i sin kerne et fornuftigt værktøj til at beskytte drikkevandet, men hvis vi ønsker en bæredygtig og retfærdig proces, kræver det to ting:

  1. Ensartede og rimelige erstatningsniveauer, der følger taksationernes praksis.
  2. En mere fair proces, hvor lodsejere ikke skal møde op alene over for et helt juridisk maskineri, som er finansieret af offentlige midler.

Som repræsentant for lodsejere har vi set alt for mange sager, hvor kampen ikke handler om miljø – men om magt. Det slider på folk og truer familiegårde, der har stået i generationer. Lad os beskytte drikkevandet – men lad os gøre det på en ordentlig og fair måde.

Du er velkommen til at skrive til mig på npr@agrovi.dk, hvis du har brug for hjælp i en sag om BNBO.

Informationsmøder landet over om Landmandsdrevet Innovation

Projektet Landmandsdrevet Innovation bringer landmænds egne idéer i centrum for udvikling af fremtidens bæredygtige planteavl. Agillix, Patriotisk Selskab, Spiras, Velas og VKST arrangerer informationsmøder, og alle er velkomne til at deltage i projektet

Der gemmer sig masser af gode idéer hos danske landmænd, som venter på at blive afprøvet og bredt ud til hele landbruget. Det er en del af tankerne bag projektet ”Landmandsrevet Innovation,” hvor de danske marker fra foråret bliver til levende laboratorier.

Landmænd inviteres nu til informationsmøder, hvor man kan høre mere om mulighederne for at deltage i innovationsprojektet, der er støttet af Novo Nordisk Fonden. De første informationsmøder afholdes i januar flere steder i landet.

”Det er bare at møde op og forhåbentligt få lyst til at deltage i projektet. Alle landmænd har gode erfaringer, idéer og tips, der er værd at dele. Vi udvikler idéerne sammen, og hvad man måske selv kan synes er en ’lille’ idé kan vise sig at skabe værdi for mange,” siger Eva-Marie Lange, der er projektleder i Landmandsdrevet Innovation og sektionsleder hos Teknologisk Institut.

For landmænd er projektet en mulighed for faglig sparring, idéudvikling og afprøvning af både høj- og lavteknologiske løsninger, der kan forandre driften i en mere bæredygtig retning. Ikke kun for miljøet, men også for landmandens økonomi.

Forsøgsudstyr og dataindsamling

De deltagende landmænd vil blive delt op i netværksgrupper, der mødes fysisk og digitalt for at dele viden og idéer og planlægge eventuel afprøvning. Ved de mere krævende afprøvninger er der mulighed for at projektet kan finansiere udstyr, analyser og i nogle tilfælde også en kompensation for en del af den tid, landmændene skal bruge på at indsamle data.

”Vi oplever allerede rigtig god interesse for at deltage. Mange kan se mulighederne i en fælles udvikling, og at de vil få en værdi ved at deltage. Gennem teknologi og faglig viden skal de gode idéer ud at leve med det samme,” siger Eva-Marie Lange.

Informationsmøderne er ganske uforpligtende og byder på let forplejning, information om deltagelse i projektet og oplæg om udviklingen af fremtidens planteavl.

”Det er en unik mulighed for landmænd til at deltage i et netværk med masser af faglig sparring og vidensdeling, og hvor det er deres egne idéer, der kommer i centrum for udviklingen,” siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder for Landmandsdrevet Innovation og projektkonsulent hos Agrovi.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Projektet samler landmænd fra hele landet i regionale innovationsnetværk, hvor de – i samarbejde med rådgivere og eksperter – udvikler, afprøver og deler nye løsninger for mere miljøvenlig planteproduktion.

Projektet er støttet med 23 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og drives i samarbejde mellem regionale rådgivningsselskaber samt Teknologisk Institut og Agrovi, der sammen er initiativtagere. Al data fra projektet vil være tilgængelig for hele landbruget, forskningsinstitutioner, fødevarekæden og øvrige interesserede.

Informationsmøder om Landmandsdrevet Innovation

19/1:

Velas, Viborg, 19/1 kl. 09.30-11.30.

Velas, Horsens, 19/1 13.30-15.30.

20/1:

VKST, Nykøbing Falster, Agrovej 1, Nykøbing Falster, kl. 09-11.

VKST, Sorø, Fulbyvej 15, Sorø, kl. 13-15.

21/1

Spiras, Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens, kl. 15-17

28/1:

Agillix, Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.

29/1:

Spiras, Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten, kl. 15-17

30/1:

Agillix, Aalborg, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.

2/2:

Patriotisk Selskab, Dalum Landbrugsskole.

På landmandsdrevet.dk kan man finde mere information og tilmelde sig møderne.

Ny skovrejsningsordning giver mulighed for græsning og slæt

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har lanceret en ny skovrejsningsordning, som giver lodsejere langt større fleksibilitet i, hvordan arealerne kan drives.

Som noget nyt kan op til 50 procent af det tilskudsberettigede areal – eksklusive skovbryn – anvendes til græsning eller slæt, samtidig med at der ydes tilskud til hele arealet.
Der kan græsses med kvæg, får, geder og heste, hvilket giver mulighed for at kombinere skovrejsning med både naturpleje og hestehold. Dermed kan man etablere skov og samtidig bevare et aktivt brug af arealet.

Tilskuddet ydes som et engangsbeløb, når skoven er etableret:

  • 75.500 kr./ha for skov, hvor der må produceres træ
  • 90.500 kr./ha for skov, der udlægges som urørt skov uden skovdrift

Det er samtidig muligt at søge om grundbetaling på arealet, også selvom det indgår i skovrejsningsordningen.

Med den nye ordning ønsker SGAV at skabe en af de naturtyper, der næsten er forsvundet i Danmark – nemlig skovengen. Skovenge er vigtige levesteder for mange sjældne og truede planter, insekter og fugle, og ordningen giver mulighed for at genskabe denne naturtype i kombination med en lavintensiv driftsform som græsning eller slæt.

Ordningen er en del af Aftalen om et Grønt Danmark og skal bidrage til at reducere CO₂-udledning, øge biodiversiteten og skabe nye, varierede naturområder.

Vil du høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte mig. 

Vil du vide mere?

Søren Kristian Skau Mikkelsen

Vicedirektør Ansvaret for Den grønne trepart, projektafdelingen, Biodiversitet og ESG. 48225223 23225103 skm@agrovi.dk
søren kristian skau mikkelsen
vicedirektør
48225223
23225103
skm@agrovi.dk
ansvaret for den grønne trepart, projektafdelingen, biodiversitet og esg.

styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø (sgav) har lanceret en ny skovrejsningsordning, som giver lodsejere langt større fleksibilitet i, hvordan arealerne kan drives.

som noget nyt kan op til 50 procent af det tilskudsberettigede areal – eksklusive skovbryn – anvendes til græsning eller slæt, samtidig med at der ydes tilskud til hele arealet.
der kan græsses med kvæg, får, geder og heste, hvilket giver mulighed for at kombinere skovrejsning med både naturpleje og hestehold. dermed kan man etablere skov og samtidig bevare et aktivt brug af arealet.

tilskuddet ydes som et engangsbeløb, når skoven er etableret:

  • 75.500 kr./ha for skov, hvor der må produceres træ
  • 90.500 kr./ha for skov, der udlægges som urørt skov uden skovdrift

det er samtidig muligt at søge om grundbetaling på arealet, også selvom det indgår i skovrejsningsordningen.

med den nye ordning ønsker sgav at skabe en af de naturtyper, der næsten er forsvundet i danmark – nemlig skovengen. skovenge er vigtige levesteder for mange sjældne og truede planter, insekter og fugle, og ordningen giver mulighed for at genskabe denne naturtype i kombination med en lavintensiv driftsform som græsning eller slæt.

ordningen er en del af aftalen om et grønt danmark og skal bidrage til at reducere co₂-udledning, øge biodiversiteten og skabe nye, varierede naturområder.

vil du høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte mig. 

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="33501"]

33501
https://www.agrovi.dk/contact/soeren-kristian-skau-mikkelsen/

Læs videre

Undgå at blive trukket i landbrugsstøtte – Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

Siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. For at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. Kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. Det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en APV, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

Overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. Ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

Hvorfor er tiltaget vigtigt?

Landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i Danmark. Alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

Sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. Tjek arbejdsmiljøet: Sørg for at have din APV opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. Involver dine medarbejdere: Sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. Hold dig opdateret: Læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. Planlæg kontroller: Forbered dig på mulige kontroller fra Landbrugsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Kontakt Agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter Mette Gold eller Ann Frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

Vil du vide mere?

Ann Frost

Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent APV, Arbejdsmiljø, Sikkerhed, Miljørådgivning 5179 7484 afr@agrovi.dk
ann frost
miljø- og arbejdsmiljøkonsulent

5179 7484
afr@agrovi.dk
apv, arbejdsmiljø, sikkerhed, miljørådgivning

siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en apv, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

14464
https://www.agrovi.dk/contact/ann-frost/

Vil du vide mere?

Mette Gold Frederiksen

Miljøkonsulent Miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning 29335989 mgf@agrovi.dk
mette gold frederiksen
miljøkonsulent
29335989

mgf@agrovi.dk
miljøgodkendelse- og rådgivning, myndighedsbehandling, bygningsrådgivning

siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet været en del af de krav, der skal opfyldes for at modtage fuld landbrugsstøtte. for at modtage landbrugsstøtte skal du som arbejdsgiver, dvs. hvis du har ansatte, overholde kravene til blandt andet arbejdsmiljø og medarbejderes rettigheder. kravene omfatter gældende regler, så hvis du følger lovgivningen i dag, kræves der ikke ændringer. det kan være en stor hjælp at få udarbejdet en apv, hvor du kan få hjælp til at gennemgå din virksomheds arbejdsmiljø.

overtræder du kravene, vil du som udgangspunkt blive trukket 3 % i støtten det pågældende år. ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %.

hvorfor er tiltaget vigtigt?

landbruget er et af de mest risikofyldte erhverv i danmark. alene de seneste fem år har der været over 1.000 anmeldte arbejdsulykker årligt i sektoren, heraf cirka fem dødsulykker om året.

sådan sikrer du dig, at reglerne overholdes

  1. tjek arbejdsmiljøet: sørg for at have din apv opdateret, så du får gennemgået bedriftens arbejdsforhold og mulige risici.
  2. involver dine medarbejdere: sørg for, at alle ansatte er oplyst om sikkerhedsforanstaltninger og deres rettigheder.
  3. hold dig opdateret: læs vejledningerne, når de bliver tilgængelige, og søg hjælp fra rådgivere, hvis du er i tvivl om reglerne.
  4. planlæg kontroller: forbered dig på mulige kontroller fra landbrugsstyrelsen og arbejdstilsynet.

kontakt agrovi’s arbejdsmiljøkonsulenter mette gold eller ann frost, hvis du har brug for hjælp til at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at netop din bedrift overholder reglerne.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="14464"]

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="4740"]

4740
https://www.agrovi.dk/contact/mette-gold/

Læs videre

Rentemøder hos Agrovi: Få indsigt i økonomi, markeder og pension

Eksperter fra SJF Bank og Agrovi deler viden og nye perspektiver, der gør det lettere at navigere i investering, opsparing og landbrug. Det sker til Rentemøder i Ringsted, Nr. Alslev og Hillerød

Renterne bevæger sig, inflationen skubber til priserne, og nye skatteregler ændrer spillereglerne for både privatøkonomi og pension. Mange oplever usikkerhed – men også nye muligheder.

For at give et klart overblik over udviklingen inviterer SJF Bank og Agrovi til “Rentemøde” i starten af december.

På møderne deler økonomiske eksperter deres nyeste analyser og konkrete råd til, hvordan man som privatperson eller virksomhed kan navigere i den omskiftelige økonomi.

”Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperterne og drøfte, hvordan de økonomiske tendenser spiller sammen med deres egne planer og beslutninger. Man kan få indsigt i rente- og inflationsudviklingen, nye skatteregler og muligheder for pensionsoptimering,” siger Carsten Jakobsen, der er Afdelingsleder for Regnskab & Revision hos Agrovi Nord i Hillerød.

Et overblik, der giver ro i maven

Når økonomien er uforudsigelig, kan det være en lettelse at få fakta på bordet.
Cheføkonom Jes Asmussen fra SJF Bank følger hver dag bevægelserne på de danske og internationale markeder. Til arrangementet deler han sin vurdering af renteudviklingen og inflationens betydning for både investeringer, opsparing og erhvervsliv. Formuechef Mette Rumler fra SJF Bank sætter desuden ord på, hvordan danskerne kan agere klogt i en tid med nye skatteregler, ændrede pensionslofter og markante forskelle på afkastmuligheder.

”Arrangementet kombinerer faglige oplæg med dialog og spørgsmål, så man som deltager går hjem med konkrete råd og inspiration til at træffe bedre økonomiske beslutninger,” siger Carsten Jakobsen.

Deltagerne får blandt andet indsigt den aktuelle udvikling i renter, inflation og markeder – og hvordan den påvirker investeringer og privatøkonomi. Desuden kan deltagerne få information og rådgivning om, hvordan man skal forholde sig til muligheder for pensionsoptimering under de nye skatteregler. Oplægsholderne ser også på perspektiver på den økonomiske udvikling i de kommende år – både på de finansielle markeder og inden for landbrug.

Program

  • Oplæg om forventningerne til 2025: strategi, resultater og budget ved driftsøkonomerne Signe Vang Jeppesen og Jakob Hyldegård Grimsehl (Agrovi)
  • Oplæg fra Jes Asmussen (SJF Bank) om renter, inflation og den økonomiske udvikling
  • Oplæg fra Mette Rumler (SJF Bank) om pensionsoptimering og nye skatteregler
  • Spørgsmål og dialog med oplægsholderne

Praktisk information:

Tid: D.26. november i Ringsted (tilmeldingsfrist 24. november), 27. november i Nr. Alslev (tilmeldingsfrist 25. november) og 1. december i Lynge ved Hillerød (26. november). På Agrovi.dk kan man læse mere og melde sig til.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0