Forfatter: Marie Nydal

Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Skrevet af Marie Nydal d. 18. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder, Regenerativ.

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug

Agrovi har rådgivet: Nu kommer Carlsbergs regenerative øl

Skrevet af Marie Nydal d. 12. juni 2025. Uploaded i Nyheder.

Øllen Grobund er lavet med regenerativ bygmalt. Agrovi har rådgivet Carlsberg, og lanceringen er set stort skridt for udbredelsen regenerativt landbrug, mener direktør Niels Peter Ravnsborg.

På Folkemødet på Bornholm lancerer Carlsberg den første danske regenerative øl brygget på 100 procent regenerativt bygmalt.

Allerede til næste år vil Carlsberg Danmark brygge 100 mio. liter øl med regenerativt dyrket maltbyg, skriver Carlsberg i en pressemeddelelse. Navnet på den omtalte øl bliver Grobund, og det er symbolet på en større bevægelse for Carlsberg, fortæller Peter Haahr Nielsen, der er administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

“Vi er allerede i gang med at teste bygmalten i den normale Carlsberg pilsner. Målet er, at vi i 2040 brygger udelukkende på regenerativt korn på tværs af hele Carlsberg gruppen,” siger Peter Haahr Nielsen i pressemeddelelse.

Regenerativt landbrug er et spirende emne, men der findes ikke regler eller en fælles definition af, hvad det dækker over. Carlsberg har derfor i sin strategi defineret, hvad de betegner som regenerative landbrugsmetoder – blandt gennem krav til afgrøderotation, plantedække og minimal jordbearbejdning. Denne definition er udviklet i samarbejde med en række internationale rådgivningsvirksomheder samt Agrovi i Danmark.

Agrovi blev for nyligt kåret som Børsen Bæredygtig Case og er medstifter af Tænketanken Frejs partnerskab om regenerativt landbrug.

”Mange er heldigvis ved at få øjnene op for de positive effekter af regenerativt landbrug for biodiversitet og klima. Der har Carlsbergs beslutning helt klart været med til at skubbe på udviklingen, og vi er stolte over at have rådgivet om regenerativ dyrkning i over 20 år,” siger direktør for Agrovi, Niels Peter Ravnsborg.

”Der kommer færre og færre dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang – og vi er klar med faglighed og rådgivning til at hjælpe – det er både bedre for landmandens økonomi og kræver færre arbejdstimer i marken, samtidigt med en masse effekter for klima og biodiversitet,” siger han.

Mens Grobund er en engangsforestilling, som serveres over sommeren på Folkemødet og Home of Carlsberg, så er det en langsigtet strategi at forfølge den regenerative udvikling. Carlsberg Danmark har indkøbt 14.800 tons bygmalt svarende til 100 mio. liter øl i 2025 og 2026. Det svarer til ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt, skriver Carlsberg i pressemeddelelsen.

Billedet er taget af Carlsberg

Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Skrevet af Marie Nydal d. 11. juni 2025. Uploaded i Viden.

Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Alle taler om regenerativ dyrkning, men hvad skal man egentlig gøre for at komme i gang i morgen?

Trin 1: Gå pløjefri – direkte såning af en ”nem afgrøde”

En af de vigtigste grundsten for de regenerative principper er pløjefri dyrkning. Det betyder, at en af de første ting, man som landmand skal gøre, når man vil følge regenerative principper, er at gøre sig klar til at så sin næste afgrøde direkte. Det betyder at man sår i stubben af den tidligere afgrøde i stedet for at pløje først. Det giver ro til genopbygning af jordstrukturen, understøtter livet i jorden og mindsker forstyrrelsen af ukrudtsfrø i spirelag.

Når man begynder at så direkte, er det vigtigt at vælge en afgrøde, der er relativt ukompliceret at etablere under disse forhold. Vi anbefaler at starte med vinterkorn – fx vinterhvede – efter afgrøder som vinterraps eller bælgplanter. Det skyldes, at disse forfrugter efterlader en moderat halmmængde og har et lavt C/N-forhold, hvilket betyder, at planteresterne omsættes hurtigt og ikke hæmmer den næste afgrøde.

Trin 2: Sammensæt det gode sædskifte

Et godt sædskifte er karakteriseret af at indeholde afgrøder som

Vi kan tjene penge på,
Forebygger opformering af ukrudtsproblemer
Sørger for levende rødder i jorden året rundt så vidt muligt
Komplimenterer hinanden ifht næringsstofudnyttelse
Bryder sygdomscyklusser og forbedrer jordstrukturen.

Det gode sædskifte sørger desuden for, at den næste afgrøde skal høste de fordele som den tidligere afgrødes bidrager med.

Eksempel på et regenerativt sædskifte man kan starte ud med, der fungerer i praksis:

1: Vårbyg med 2-årigt græsfrøudlæg

2: Første års græsfrø – flerårig afgrøde fungerer som grønt dække vinteren over, og giver tid til genopbygning af jorden

3: Andet års græsfrø

4: Hestebønner – nem problemfri afgrøde at så direkte i græs om foråret. Fikserer kvælstof.

5: Vinterhvede – højtydende hovedafgrøde. Udnytter kvælstof fra forfrugten og den begyndende mobilisering af næringsstoffer fra græsmarken

6: Vinterraps – bryder sygdomscyklus i et græsdomineret sædskifte og bidrager med pælerod

7: Vinterhvede igen – højt udbytte på baggrund af forbedret jordstruktur og næringsstatus

Et sædskifte som dette kombinerer agronomiske fordele med en realistisk driftsøkonomi og gør det muligt at opbygge jordens sundhed over tid.

Trin 3: Læg en strategi for ukrudtsbekæmpelse – og hold dig til den

Et af de steder, hvor mange misforstår regenerative systemer, er ukrudtsstrategien. Det er afgørende, at man som landmand vælger side og enten satser på pløjning eller konsekvent no-till.

Pløjning giver god effekt mod ukrudt, men modarbejder opbygning af jordstruktur og mikroliv. No-till – hvis det udføres korrekt og uden forstyrrende harvning – er meget effektivt til at begrænse ukrudt, fordi frøene forbliver dybt og ikke får lys til spiring.

Den største fejl opstår, når man forsøger sig med “lidt af hvert” – især ved gentagne overfladiske harvninger. Det flytter ukrudtsfrø op og rundt i jorden og skaber ideelle betingelser for spiring. Resultatet er ofte værre ukrudtsproblemer end både pløjning og no-till.

Man er derfor nødt til at vælge enten-eller for effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Trin 4: Brug efterafgrøder aktivt – ikke kun som pligt, men som mulighed

I perioder af året kan vi ikke dyrke afgrøder som vi kan høste eller fodre til vores dyr, og så må vi i stedet så efterafgrøder, der plejer vores jord.

Efterafgrøder er en nøgle til regenerativ succes. De fanger sollys i sensommeren og tidligt efterår, producerer biomasse, holder på jorden og fodrer jordlivet med kulstof via rodudskillelser. Efterafgrøder er langt mere effektive til at forbedre jorden end nedmuldning af halm alene.

For at få fuldt udbytte af efterafgrøder, skal tre forhold være på plads:

Tidlig etablering: Enten ved spredning før høst eller hurtig såning lige efter
Høj udsædsmængde: Hurtig dækning af jorden er afgørende
Funktionel artsdiversitet: En blanding af arter med forskellige funktioner – fx pælerod, kvælstoffiksering, mv.

Trin 5: Overvej investering i direkte såmaskine – men vent til behovet er klart

Man kan godt starte med regenerativ dyrkning uden en specialiseret såmaskine. Men når ambitionen vokser, og man ønsker større præcision og fleksibilitet, kan en direkte såmaskine være en naturlig næste investering.

Det vigtigste er, at man opbygger erfaring og rutine først. Man kan sagtens gå i gang med den såmaskine man allerede har. Mange er startet med at tilpasse eksisterende udstyr og har senere valgt en maskine, der passer til deres behov og sædskifte.

Se webinaret: ”Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning”

Vil du høre mere om at komme i gang med konkrete tips fra vores kosulenter? I vores webinar gennemgår vi alle trin med flere praktiske eksempler og svarer på de typiske spørgsmål, der opstår i opstarten.

Læs videre

Nyt bygningsreglement træder i kraft d. 1. juli 2025

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juni 2025. Uploaded i Forside, Nyheder.

Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement, BR25, i kraft, og skal sikre ansvarligt byggeri i en bæredygtig fremtid.

Med det nye regelsæt bliver det obligatorisk at overholde skrappere klimakrav for stort set alt nybyggeri – også for enfamiliehuse, ferieboliger og tilbygninger over visse størrelser. Det betyder, at den samlede CO₂-udledning fra både bygningens livscyklus og selve byggeprocessen nu skal holdes under fastsatte grænseværdier.

Konkret betyder det blandt andet:

En ny grænseværdi på 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses – et markant lavere niveau end tidligere.
Et nyt krav om at byggeprocessen maksimalt må udlede 1,5 kg CO₂e/m²/år, fx fra transport og energiforbrug på byggepladsen.
Et krav om livscyklusvurdering (LCA) og dokumentation for den samlede klimapåvirkning, som skal afleveres ved færdigmelding.

I BR25 udvides LCA-kravet til også at omfatte byggeprocessen (A4 og A5), som tidligere var undtaget. Det betyder, at fx brændstofforbrug til maskiner og energiforbrug på byggepladsen nu tæller med i den samlede CO₂-udledning. Ved nybyggeri skal bygherre – typisk gennem en rådgiver – udarbejde en LCA-beregning, som skal indsendes sammen med færdigmeldingen til kommunen. I BR25 skal alle nybyggerier over en vis størrelse, og nu også enfamiliehuse, holde sig under fastsatte CO₂e-grænseværdier for både bygning og byggeproces. Et enfamiliehus må fra 1. juli 2025 maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år fra hele livscyklussen – og 1,5 kg CO₂e/m²/år fra selve byggefasen. Hvis man vælger tunge materialer med højt CO₂-aftryk eller bruger ineffektiv transport, kan det være svært at holde sig under grænsen – og byggeriet kan dermed blive afvist.

Baggrunden er den politiske tillægsaftale om bæredygtigt byggeri fra maj 2024, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at fremskynde og stramme klimakravene for byggeri. Målet er, at hele byggebranchen – både små og store aktører – skal bidrage til den grønne omstilling. Ifølge aftalen vil ændringerne allerede i 2025 kunne reducere de danske forbrugsbaserede CO₂e-udledninger med omkring 0,5 mio. tons, svarende til næsten 1 % af Danmarks samlede klimaaftryk.

Hvad betyder det for dig, der skal bygge?

Hvis du indsender din byggetilladelse før 1. juli 2025, bygger du efter de nuværende regler i BR18, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Indsendes tilladelsen efter 1. juli, gælder BR25 – og dermed krav om klimaberegning, mere dokumentation og muligvis højere byggeomkostninger. Til gengæld opfører du en bygning, der lever op til fremtidens miljøstandarder.

Med BR25 bliver LCA ikke bare et teknisk værktøj, men et krav for at få byggetilladelse. Det stiller nye krav til både bygherrer og entreprenører, men giver også mulighed for at bygge smartere, grønnere og mere fremtidssikret. Har du planer om at bygge nyt, bør du derfor tale med din rådgiver allerede nu om, hvordan din LCA ser ud.

Kan du blive mødt med et tilbagebetalingskrav for dit minivådområde?

Skrevet af Marie Nydal d. 2. juni 2025. Uploaded i Viden.

Nej, det kan du ikke!

Maskinbladet bragte 15. maj en artikel ”Uretfærdige regler spænder ben for minivådområder”.

Artiklen fremfører, at den enkelte lodsejer, som etablerer et minivådområde, ”påtager sig en kæmpe risiko, som kan koste dem dyrt, som reglerne er på området” og ”For den nye bekendtgørelse om støtte til minivådområder betyder nemlig, at det er den enkelte lodsejer, som står med ansvaret, hvis myndighedernes beregninger for området ikke holder.”

Det beskrives, at man som minivådområde-ejer risikerer tilbagebetalingskrav, hvis projektet af forskellige årsager skulle fjerne mindre kvælstof end forudsat i ansøgningen og at man kan blive mødt med tilbagebetalingskrav i alle 10 år i projektperioden. Dette er heldigvis ikke korrekt.

Der er forskellige krav til oplandet – bl.a. andel af landbrugsareal, der fastsættes ud fra et referenceår. Der stilles ikke krav om, at disse forhold skal være gældende i opretholdelsesperioden.

Herudover skal minivådområdet leve op til bekendtgørelsens designkrav. Udtagningskonsulenten hjælper dig med at sikre, at alle krav er overholdt, før udbetalingsanmodningen sendes ind. Hvis udtagningskonsulenten konstaterer fejl eller mangler ved minivådområdets design, har du muligheden for at rette op, inden udbetalingsanmodningen sendes.

Der vil hverken i forbindelse med godkendelse af udbetalingen af projekttilskuddet eller i den 10-årige opretholdelsesperioden blive foretaget målinger af minivådområdets effekt, der vil blive brugt til at vurdere, om tilskudskravene er opretholdt.

Tilskuddet bevilges ud fra en beregnet effekt samt at alle forudsætninger i opland og design er overholdt. Der bliver udført kontrol af design af nogle af de færdigetablerede minivådområder umiddelbart efter færdigmelding uden effektmåling.