Forfatter: Marie Nydal

Videnscenter for landbrug: Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Regenerativ dyrkning kan lagre store mængder CO2 og mindske kvælstofudvaskning. Agrovi har bidraget med viden til treparten og glæder sig over nyt ekspertudvalg på vej

Da Svarer-rapporten ramte forsiderne landet over i februar, var regenerativt landbrug efterladt ude i vinterkulden. For mens de regenerative marker lå og bandt CO2 på en måde, ingen andre dyrkningsformer kan, var det som om, at potentialet ikke rigtigt var brændt igennem.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er kommet politisk opmærksomhed om det regenerative, hvor Grøn trepart som en del af aftalen om et Grønt Danmark vil oprette et ekspertudvalg, der skal undersøge potentialet for regenerativ dyrkning.

”Det er da herligt, at vi nu kan se fremad og sætte endnu mere fokus på regenerativ dyrkning, og vi har oplevet, at politikerne har taget godt imod vores budskab,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi — Videnscenter for landbrug.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Boston Consulting Group i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation, kan en omlægning til regenerativ dyrkning levere det fulde krav til en kommende afgift på landbrug med 4 millioner ton CO2e per år. Det svarer til 15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030. Desuden mindsker regenerativt landbrug udvaskning af kvælstof.

Agrovi har bidraget til treparten med viden og idéer til, hvordan det kan udbredes i fremtiden. Og har som de eneste mere end tyve års erfaring med regenerativ dyrkning i store landbrug

”Det er et bredt samfundsansvar at omlægge til regenerativ dyrkning, som ikke må efterlades hos landmændene eller producenterne, og derfor er det et godt skridt på vejen, men udvalget skal bakkes op af vilje til at satse på det økonomisk i omlægningsperioden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi og den regenerative afdeling Agroganic har erfaring med at udarbejde konkrete kriterier og overvågning af dyrkningsformer for store internationale virksomheder og peger på, at en definition ikke må blive for firkantet.

”Der er forskel på afgrøder. Hvad potentialet er, og hvordan man optimerer dyrkningen af hver afgrøde i forhold til biodiversitet, CO2-lagring og økonomi. Og det skal der tages hensyn til, så man samlet set maksimerer de gavnlige effekter,” siger Niels Peter Ravnsborg.

På baggrund af en EU-dom afgivet i 2019, er alle virksomhederne med adresse i EU-landene påkrævet at indføre tidsregistrering. Kravet gælder alle arbejdsgivere, uanset selskabsform, størrelse og antal ansatte.

Fra d. 1. juli 2024 er jeres virksomheden påkrævet at tidsregistrere. Derfor er det ved at være sidste udkald til at få anskaffet et pålideligt tidsregistreringssystem.

De nye reglerne er til for at beskytte arbejdstagerne, ved at sikre at reglerne fra arbejdstidsdirektivet overholdes:

• Medarbejder må ikke arbejde mere end 48 timer inkl. overarbejde pr. uge – beregnet over en periode på 4 måneder.
• Medarbejder skal have 11 sammenhængende hviletimer indenfor 24 timer
• Medarbejder skal have en ugentlig fridag.

Nogle medarbejdere kan være undtaget kravet om tidsregistrering. Dette kan fx være:

• Personale med ledelsesfunktioner, eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
• Samme gælder ved arbejdende familiemedlemmer.

Har I en arbejdsplan, evt. udfyldt i forbindelse med ansættelsen, hvor arbejdstiden er angivet, er der kun krav på at registrere de dage, hvor den faktiske arbejdsdag afviger fra den aftalte og/eller den skemalagte dag. Der er ikke krav om at starttidspunkt og sluttidspunkt på dagen skal registreres.

Som virksomhed må I selv bestemme, hvilket system I ønsker at bruge til tidsregistrering. Derudover er der ingen krav om at det skal være digitalt. De eneste krav til systemet er at det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Sidstnævnte kræver at tidsregistrering ikke ligger på arbejdsgivers private computer.

Som arbejdsgiver kan du finde den løsning, der giver bedst mening hos jer – et excel-ark, en app eller et tidsregistreringssystem. Registreringen kan med fordel indeholde en underskrift fra både medarbejder og arbejdsgiver, hvis der er udskrevne timesedler.

Som arbejdsgiver skal i gemme oplysningerne i 5 år.

Har I spørgsmål eller ønsker I vejledning til systemer og processer, er du meget velkommen til at kontakte regnskabsassistent Helle Adeler Jensen på tlf.: 4822 5208 eller e-mail: haj@agrovi.dk.

Den 16. maj 2024 vedtog Folketinget en vigtig ændring i afgiftsreglerne, der træder i kraft den 1. januar 2027. Ændringen betyder at søskende herefter kun vil blive pålagt en boafgift på 15%, mens den tidligere tillægsboafgift på 25% fjernes. Dette sidestiller søskende med andre nære familiemedlemmer som børn og forældre.

Vigtige ændringer

Hidtil har søskende skullet betale en samlet afgift på 36,25%. Med den nye lovændring vil afgiften fra 2027 være 15%, uanset arvens art eller arveladerens situation. Bundfradraget justeres: I 2026 vil det være 360.300 DKK (i 2024-niveau) og stige til 388.200 DKK i 2029.

Definition af søskende

Ændringen omfatter både hel- og halvsøskende samt adopterede søskende. Pleje- og stedsøskende er ikke inkluderet. Søskendes børn (nevøer og niecer) og fjernere slægtninge skal fortsat betale den tidligere afgift på 36,25%.

70/30-ordningen

Den eksisterende 70/30-ordning, hvor 30% af arven går til en velgørende organisation for at reducere den samlede afgift, bør genovervejes for søskende. For nevøer, niecer og fjernere slægtninge forbliver ordningen relevant.

Aktiv Erhvervsvirksomhed og gaver

Fra 2027 vil arv, der inkluderer en aktiv erhvervsvirksomhed, såsom en gård, pålægges en boafgift på 15% for søskende, uanset arveladerens situation. Dette gør det lettere for landmænd at overdrage deres landbrug til søskende uden at blive pålagt høje afgifter. Gaver til søskende er fortsat skattepligtig indkomst, undtagen i tilfælde af generationsskifte af en aktiv erhvervsvirksomhed, hvor afgiften er 15%.

Nyt udspil fra regeringen

Regeringen er kommet med et udspil til et lovforslag d. 20. juni, hvoraf det fremgår, at regeringen foreslår at nedsætte bo- og gaveafgiften ved gennemførelse af generationsskifte af visse erhvervsvirksomheder til familiemedlemmer fra de nuværende 15% til 10%.

Ifølge udspillet skal reglerne om nedsættelse af bo- og gaveafgift have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere.

Kontakt en rådgiver

Har du spørgsmål om, hvordan disse ændringer påvirker din situation, eller ønsker du hjælp til at opdatere dit testamente? Kontakt vores erfarne rådgiver, Camilla Tankmar, på telefon 4822 5272 eller e-mail cta@agrovi.dk.