Skip to main content

Forfatter: Marie Nydal

Chefrådgiver: Kom godt i mål med skat og generationsskifte

Agrovis økonomi- & ejendomskonsulent René Johannessen giver råd til, hvordan I bedst kommer sikkert i mål med generationsskiftet. Der er mange regler og nye ændringer på vej.

Hvis man går med tanker om et generationsskifte, kan der være mange gode grunde til at komme i gang – og hellere før end senere.

Samtidig med, at der i forvejen er en lang række regler at holde styr på, har regeringen valgt at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte med ikrafttræden primo 2025. Man kan således let komme i dilemma om, hvorvidt man skal handle under de nuværende regler, hvor man kan handle til 85% af vurderingen, men med en arveafgiftssats på 15%. Eller om man skal vente, til arveafgiften nedsættes, men med risiko for, at man får en ny vurdering og dermed en højere handelspris.

Der har indtil nu været bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt at få gennemført generationsskifter ud fra de nugældende regler, hvor man kan handle til 85% af den offentlige vurdering, da man ikke ved hvilket niveau de nye vurderinger vil ligge på. Det er derfor også udgangspunktet for denne artikel.

I gang med det gode generationsskifte

Ser man på de økonomiske muligheder, er det væsentligt at få set på skatten. Derfor skal man have opgjort ejendomsavancen og eventuelt også genvundne afskrivninger og derefter afklare, hvad der er hensigtsmæssigt både set fra sælgers og købers synspunkt.

Når vi opgør ejendomsavance og genvundne afskrivninger, skal vi tage udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum. For at få en korrekt beregning og derved undgå ubehagelige overraskelser, indhenter vi som regel sælgers historiske regnskaber, enten hos kunden selv eller hos Skat. Det er parternes sikkerhed for, at tingene bliver gjort korrekt.

Eksempel: Ejendom overdrages til 20 mio. kr.

Avancen udgør 8 mio. kr. og genvundne afskrivninger 3 mio. kr. Sælgers realkreditgæld udgør 6 mio. kr. Endelig gives der gave via stempel af skøde samt almindelig gave. Følgende muligheder kan således anvendes:

Vælger man enten at betale skatten eller at indskyde på ophørspension vil købers kapitalkrav være det samme, men vælger man i stedet succession, så kan man give en ”rabat” til køber i form af en beregnet passivpost på 30% af fortjenesten. Det betyder, at man holder flere penge hjemme. Derfor er det ofte en interessant løsning for familien. Sælger skal ikke svare skatten og købers kapitalkrav bliver mindre. Udover det kan man give gave via det stempel, man betaler af skødet (i det her tilfælde 800.000 kr.) og endelig er der den almindelige gave, man årligt må give til børn og børnebørn, som p.t. udgør 74.100 kr..

Husk køber og sælger

I det her opstillede eksempel har sælger et provenu på op til 9.825.900 kr. Hvordan man så vil disponere dette beløb afhænger af sælgers egne behov, men også om man eventuelt ønsker at tilgodese søskende til køber. Denne drøftelse er væsentlig at tage, men typisk fordeles beløbet, således at sælger øremærker et beløb til sig selv og lader et beløb stå som anfordringslån til gavn for køber. Her kommer så de juridiske betragtninger i spil.

Husk familiens ønsker

Økonomi er som sagt en bestanddel af et generationsskifte, men kan dog ikke stå alene. Det skal hæftes op på familiens ønsker og med respekt for de følelser, der er forbundet med ejendommen, men man skal samtidig også sikre sig, hvis noget går galt, at man har styr på de juridiske forhold – eksempelvis ægtepagt, testamente, og hvad der ellers kan være væsentligt. Det er således en god idé at involvere såvel en driftsøkonom, en skatteekspert og en jurist, når man gennemfører sit generationsskifte.

Ny arveafgiftssats

Vælger man at vente med generationsskiftet til den lavere arveafgiftssats foreligger, vil man kunne give en større gave for så vidt angår den erhvervsmæssige del – beboelsen er fortsat omfattet af arveafgiftssatsen på 15%. Hvis man antager, at beboelsen udgør 2 mio. kr. af ovennævnte salgssum, så vil gaven kunne beregnes til 1.160.000 kr. i stedet for de ovenstående 800.000 kr. eller 360.000 kr. mere end ved de nugældende regler. Spørgsmålet er dog så, om man ved at vente bliver ”tvunget” til at handle til en højere pris – det må således bero på den konkrete sag.

      Skat betales   Ophørspension*   Succession
Salgssum 20.000.000 20.000.000 20.000.000
AMB -240.000 -240.000 0
Skat -4.990.000 -3.402.125 0
Indfrielse gæld -6.000.000 -6.000.000 -6.000.000
Gave via stempel -800.000 -800.000 -800.000
Passivpost 0 -3.300.000
Restbeløb -74.100 -74.100 -74.100
Ophørspension -3.162.500
Provenu     7.895.900   6.321.275   9.825.900
Figur 1. Ejendom overdrages til 20 mio. kr. * bemærk at man har en opsparing i pensionsdepotet på 3.162.500 kr. udover provenuet på 6.321.275 kr., som første beskattes ved udbetaling.

Hvilke muligheder har man i et generationsskifte?

  • Man kan vælge at betale (svare) skatten
  • Man kan indskyde op til 3.162.500 kr. på en ophørspension
  • Køber overtager sælgers skattemæssige forhold (succession)

Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrug som CO2-knuser

Videnscenter for landbrug: Grøn trepart viser vejen for regenerativt landbrugs fremtid som CO2-knuser

Regenerativ dyrkning kan lagre store mængder CO2 og mindske kvælstofudvaskning. Agrovi har bidraget med viden til treparten og glæder sig over nyt ekspertudvalg på vej

Da Svarer-rapporten ramte forsiderne landet over i februar, var regenerativt landbrug efterladt ude i vinterkulden. For mens de regenerative marker lå og bandt CO2 på en måde, ingen andre dyrkningsformer kan, var det som om, at potentialet ikke rigtigt var brændt igennem.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er kommet politisk opmærksomhed om det regenerative, hvor Grøn trepart som en del af aftalen om et Grønt Danmark vil oprette et ekspertudvalg, der skal undersøge potentialet for regenerativ dyrkning.

”Det er da herligt, at vi nu kan se fremad og sætte endnu mere fokus på regenerativ dyrkning, og vi har oplevet, at politikerne har taget godt imod vores budskab,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi — Videnscenter for landbrug.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Boston Consulting Group i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Food Nation, kan en omlægning til regenerativ dyrkning levere det fulde krav til en kommende afgift på landbrug med 4 millioner ton CO2e per år. Det svarer til 15 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger i 2030. Desuden mindsker regenerativt landbrug udvaskning af kvælstof.

Agrovi har bidraget til treparten med viden og idéer til, hvordan det kan udbredes i fremtiden. Og har som de eneste mere end tyve års erfaring med regenerativ dyrkning i store landbrug

”Det er et bredt samfundsansvar at omlægge til regenerativ dyrkning, som ikke må efterlades hos landmændene eller producenterne, og derfor er det et godt skridt på vejen, men udvalget skal bakkes op af vilje til at satse på det økonomisk i omlægningsperioden,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Agrovi og den regenerative afdeling Agroganic har erfaring med at udarbejde konkrete kriterier og overvågning af dyrkningsformer for store internationale virksomheder og peger på, at en definition ikke må blive for firkantet.

”Der er forskel på afgrøder. Hvad potentialet er, og hvordan man optimerer dyrkningen af hver afgrøde i forhold til biodiversitet, CO2-lagring og økonomi. Og det skal der tages hensyn til, så man samlet set maksimerer de gavnlige effekter,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Har I styr på tidsregistreringen?

På baggrund af en EU-dom afgivet i 2019, er alle virksomhederne med adresse i EU-landene påkrævet at indføre tidsregistrering. Kravet gælder alle arbejdsgivere, uanset selskabsform, størrelse og antal ansatte.

Fra d. 1. juli 2024 er jeres virksomheden påkrævet at tidsregistrere. Derfor er det ved at være sidste udkald til at få anskaffet et pålideligt tidsregistreringssystem.

De nye reglerne er til for at beskytte arbejdstagerne, ved at sikre at reglerne fra arbejdstidsdirektivet overholdes:

  • Medarbejder må ikke arbejde mere end 48 timer inkl. overarbejde pr. uge – beregnet over en periode på 4 måneder.
  • Medarbejder skal have 11 sammenhængende hviletimer indenfor 24 timer
  • Medarbejder skal have en ugentlig fridag.

Nogle medarbejdere kan være undtaget kravet om tidsregistrering. Dette kan fx være:

  • Personale med ledelsesfunktioner, eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
  • Samme gælder ved arbejdende familiemedlemmer.

Har I en arbejdsplan, evt. udfyldt i forbindelse med ansættelsen, hvor arbejdstiden er angivet, er der kun krav på at registrere de dage, hvor den faktiske arbejdsdag afviger fra den aftalte og/eller den skemalagte dag. Der er ikke krav om at starttidspunkt og sluttidspunkt på dagen skal registreres.

Som virksomhed må I selv bestemme, hvilket system I ønsker at bruge til tidsregistrering. Derudover er der ingen krav om at det skal være digitalt. De eneste krav til systemet er at det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt.

Sidstnævnte kræver at tidsregistrering ikke ligger på arbejdsgivers private computer.

Som arbejdsgiver kan du finde den løsning, der giver bedst mening hos jer – et excel-ark, en app eller et tidsregistreringssystem. Registreringen kan med fordel indeholde en underskrift fra både medarbejder og arbejdsgiver, hvis der er udskrevne timesedler.

Som arbejdsgiver skal i gemme oplysningerne i 5 år.

Har I spørgsmål eller ønsker I vejledning til systemer og processer, er du meget velkommen til at kontakte regnskabsassistent Helle Adeler Jensen på tlf.: 4822 5208 eller e-mail: haj@agrovi.dk.

Arbejdsmiljøkonsulent: “Jeg skriver ikke fra en fængselscelle”…

Sådan lød sms-beskeden, der kom ind på telefonen en mørk eftermiddag i januar i år. Jeg måtte lige læse beskeden en ekstra gang! En landmand havde haft uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. ”Jeg klarede frisag – det var dejligt”, skrev han.

Året forinden havde vi sammen gennemgået virksomhedens arbejdsmiljøforhold, ulykkesrisici, holdt arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne og udarbejdet en APV mappe. Den kunne han så fremvise i forbindelse med besøget fra Arbejdstilsynet, og besøget gik nemt og godt, og han havde haft med en fin dialog med den tilsynsførende. Besøget sluttede med at virksomheden fik en grøn smiley.

Når vi udarbejder en APV for din arbejdsplads, så kommer der fokus på, hvordan vi kan undgå arbejdsulykker. Og det er ingen hemmelighed, at især landbruget er hårdt ramt af arbejdsulykker – særligt de meget alvorlige. Det skyldes blandt andet en travl dagligdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver, store dyr og store maskiner. Og måske mangler vi også at have større fokus på arbejdssikkerheden med et godt arbejdsmiljø.

Helt at undgå ulykker, det kan vi måske ikke.  Men opmærksomhed på de risici, der er i din virksomhed i forbindelse med det arbejde, der udføres – det øger sikkerheden for alle.

Om lidt går vi ind i den travle tid med høstarbejde – det er især her, der sker mange ulykker. Stop op! Og forhold jer til risikoen, inden I går i gang med dagens arbejde. Husk hinanden på at gøre tingene sikkert, så ingen kommer til skade. Tal med hinanden om det. Det vi taler om, det bliver vi gode til!

Agrovi har de sidste 4 år hjulpet mere end 80 virksomheder med at udarbejde deres Arbejdspladsvurdering (APV), med at afholde årlig arbejdsmiljødrøftelser, eller med at lave sikkerhedsrunderinger på arbejdspladserne. Alt sammen noget, der med til at højne sikkerheden hos vores kunder og deres medarbejdere.

Ann Frost, Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent
Tlf.: 51797484 / E-mail: afr@agrovi.dk

Virksomhedsrådgiver: Derfor er ESG for din egen skyld

Landbrugets aftagere bliver i stigende grad holdt ansvarlige for værdikæden, så dit landbrugs ESG bliver en del af regnskabet. Det er en blandt mange gode grunde til at komme i gang, skriver Agrovis rådgiver.

Det er ikke for andres skyld, at du skal gøre arbejdet med ESG til et omdrejningspunkt for din virksomhed. Du skal gøre det, fordi det handler om at udøve godt landmandskab og i sidste ende skabe et stærkt fundament for at øge din bundlinje og sikre din virksomheds markedsværdi.

Desuden bliver dine samarbejdspartnere som aftagere og bank holdt ansvarlige for hele værdikæden og dermed også din indsats i forhold til ESG.

Et værktøj til landbruget

En ESG-rapport er et ledelsesværktøj, som giver overblik og kan bruges til at holde fokus, prioritere og optimere. Du får overblik over både muligheder på ESG-området og potentielle udfordringer, som skal håndteres. Du prioriterer selv og optimerer derigennem dit ressourceforbrug og får mest bæredygtighed for indsatsen.

Du får en plan, du kan styre efter og følge op på. Du kan dokumentere de indsatser, du allerede gør. Og de indsatser, som giver mening for dig at kaste dig over i udviklingen af din virksomhed fremadrettet. En ESG-rapport skal desuden ses som en mulighed for at dokumentere dine indsatser og kommunikere, hvad du gør, og hvorfor du gør det, til dine kunder og samarbejdspartnere.

Sporbarhed og dokumentation for dyrkningsmetoder, kemiforbrug med mere er essentielt for at på sigt at kunne opnå en merpris for de råvarer, du producerer i dit landbrug. Der er ESG-rapporten første skridt til at dokumentere.

Finansiel værdi af ESG

Udover den ledelsesmæssige værdi af at arbejde bevidst med ESG kan der være konkret, finansiel værdi.  Det mest afgørende ved at arbejde med ESG og rapportering er at sikre sine samarbejdsrelationer især med henblik på afsætning og finansiering eller i forhold til investorer. Det sikrer både din indtjening her og nu og dit landbrugs markedsværdi fremadrettet.

Når du har overblikket over, hvilke områder, det giver mest mening for dit landbrug at udvikle, har du en rettesnor for, hvilke investeringer, du skal sætte dine penge i. Du har samtidig en plan, der hjælper dig til at fremtidssikre dit landbrug og holde det relevant, så der bliver ved med at være potentielle købere, og markedsværdien opretholdes. Det er selvsagt en styrke i forhold til finansiering, men det giver også handlefrihed at eje en virksomhed, som er salgsklar.

Så er der det i øvrigt tanken på medarbejdere. De fleste vil gerne arbejde et sted, de kan være stolte af. Det kan simpelthen blive nemmere både at tiltrække og fastholde medarbejdere for et landbrug med en god og tydelig bæredygtighedsprofil. Så der er altså nok at grunde til at komme i gang for dit landbrugs skyld.

Det får du ud af ESG

  • Sikrer din afsætning/samarbejdsrelationer/”license to operate”
  • Sikrer din virksomheds markedsværdi ved at holde den relevant
  • Guider investeringer de rigtige steder hen
  • Er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere
  • Optimeret ressourceforbrug kan give omkostningsreduktion
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0