Agrovis økonomi- & ejendomskonsulent René Johannessen giver råd til, hvordan I bedst kommer sikkert i mål med generationsskiftet. Der er mange regler og nye ændringer på vej.

Hvis man går med tanker om et generationsskifte, kan der være mange gode grunde til at komme i gang – og hellere før end senere.

Samtidig med, at der i forvejen er en lang række regler at holde styr på, har regeringen valgt at nedsætte arveafgiften ved generationsskifte med ikrafttræden primo 2025. Man kan således let komme i dilemma om, hvorvidt man skal handle under de nuværende regler, hvor man kan handle til 85% af vurderingen, men med en arveafgiftssats på 15%. Eller om man skal vente, til arveafgiften nedsættes, men med risiko for, at man får en ny vurdering og dermed en højere handelspris.

Der har indtil nu været bred enighed om, at det er hensigtsmæssigt at få gennemført generationsskifter ud fra de nugældende regler, hvor man kan handle til 85% af den offentlige vurdering, da man ikke ved hvilket niveau de nye vurderinger vil ligge på. Det er derfor også udgangspunktet for denne artikel.

I gang med det gode generationsskifte

Ser man på de økonomiske muligheder, er det væsentligt at få set på skatten. Derfor skal man have opgjort ejendomsavancen og eventuelt også genvundne afskrivninger og derefter afklare, hvad der er hensigtsmæssigt både set fra sælgers og købers synspunkt.

Når vi opgør ejendomsavance og genvundne afskrivninger, skal vi tage udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum. For at få en korrekt beregning og derved undgå ubehagelige overraskelser, indhenter vi som regel sælgers historiske regnskaber, enten hos kunden selv eller hos Skat. Det er parternes sikkerhed for, at tingene bliver gjort korrekt.

Eksempel: Ejendom overdrages til 20 mio. kr.

Avancen udgør 8 mio. kr. og genvundne afskrivninger 3 mio. kr. Sælgers realkreditgæld udgør 6 mio. kr. Endelig gives der gave via stempel af skøde samt almindelig gave. Følgende muligheder kan således anvendes:

Vælger man enten at betale skatten eller at indskyde på ophørspension vil købers kapitalkrav være det samme, men vælger man i stedet succession, så kan man give en ”rabat” til køber i form af en beregnet passivpost på 30% af fortjenesten. Det betyder, at man holder flere penge hjemme. Derfor er det ofte en interessant løsning for familien. Sælger skal ikke svare skatten og købers kapitalkrav bliver mindre. Udover det kan man give gave via det stempel, man betaler af skødet (i det her tilfælde 800.000 kr.) og endelig er der den almindelige gave, man årligt må give til børn og børnebørn, som p.t. udgør 74.100 kr..

Husk køber og sælger

I det her opstillede eksempel har sælger et provenu på op til 9.825.900 kr. Hvordan man så vil disponere dette beløb afhænger af sælgers egne behov, men også om man eventuelt ønsker at tilgodese søskende til køber. Denne drøftelse er væsentlig at tage, men typisk fordeles beløbet, således at sælger øremærker et beløb til sig selv og lader et beløb stå som anfordringslån til gavn for køber. Her kommer så de juridiske betragtninger i spil.

Husk familiens ønsker

Økonomi er som sagt en bestanddel af et generationsskifte, men kan dog ikke stå alene. Det skal hæftes op på familiens ønsker og med respekt for de følelser, der er forbundet med ejendommen, men man skal samtidig også sikre sig, hvis noget går galt, at man har styr på de juridiske forhold – eksempelvis ægtepagt, testamente, og hvad der ellers kan være væsentligt. Det er således en god idé at involvere såvel en driftsøkonom, en skatteekspert og en jurist, når man gennemfører sit generationsskifte.

Ny arveafgiftssats

Vælger man at vente med generationsskiftet til den lavere arveafgiftssats foreligger, vil man kunne give en større gave for så vidt angår den erhvervsmæssige del – beboelsen er fortsat omfattet af arveafgiftssatsen på 15%. Hvis man antager, at beboelsen udgør 2 mio. kr. af ovennævnte salgssum, så vil gaven kunne beregnes til 1.160.000 kr. i stedet for de ovenstående 800.000 kr. eller 360.000 kr. mere end ved de nugældende regler. Spørgsmålet er dog så, om man ved at vente bliver ”tvunget” til at handle til en højere pris – det må således bero på den konkrete sag.

Figur 1. Ejendom overdrages til 20 mio. kr. * bemærk at man har en opsparing i pensionsdepotet på 3.162.500 kr. udover provenuet på 6.321.275 kr., som første beskattes ved udbetaling.

Hvilke muligheder har man i et generationsskifte?

• Man kan vælge at betale (svare) skatten
• Man kan indskyde op til 3.162.500 kr. på en ophørspension
• Køber overtager sælgers skattemæssige forhold (succession)