Fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

Vil du vide mere?

Camilla Tankmar

Jurist og ejendomsrådgiver, Virksomhedsadvokat Ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret 4822 5272 2830 7533 cta@agrovi.dk

camilla tankmar
jurist og ejendomsrådgiver, virksomhedsadvokat
4822 5272
2830 7533
cta@agrovi.dk
ejendomshandler, testamenter, samejeoverenskomster, ægtepagter, ansættelsesret, selskabsret

fremtidsfuldmagten giver dig magten tilbage

fremtidsfuldmagten handler om at tage stilling til, hvem du ønsker skal varetager dine personlige og økonomiske forhold den dag du ikke selv kan.

hvis du i fremtiden bliver svækket eller syg og mister evnen til at varetage personlige og økonomiske forhold, uden der foreligger en fremtidsfuldmagt, kan dine pårørende og nærmeste anmode om et værgemål. ved et værgemål er det familieretshuset, der beslutter, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge.

med en fremtidsfuldmagt vælger du selv, den eller de personer du har tillid til og som du ønsker, der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis du ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

sagsbehandlingstiden for iværksættelse af et værgemål er pt. på ca. 1/2 - 1 år, mens ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt pt. udgør ca. 3-4 uger. den lange sagsbehandlingstid kan skabe udfordringer, hvis din ægtefælle skal sælge gården, som kræver din godkendelse.

familieretshuset sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis du eller din fuldmægtige sender en anmodning herom til familieretshuset sammen med en lægerklæring om fuldmagtsgivers tilstand, hvorved det bekræftes, at du ikke længere kan varetage dine egne interesser.

læs om de primære forskelle på et værgemål og en fremtidsfuldmagt nedenfor. 

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="7320"]

vÆrgemÅl

• kan træffe beslutninger for dig

• kun én værge

• familieretshuset bestemmer din værge

• værge vil være under familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

• formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

• sagsbehandlingstid på ca. 1 år

• værgens pligter er bestemt ved lov

fremtidsfuldmagt

• kan træffe beslutninger for dig

• mulighed for en eller flere fuldmægtige

• du udpeger den eller de fuldmægtige

• du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

• fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

• sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

• fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

selvfølgelig håber man at fremtidsfuldmagten ikke kommer i brug, men ligesom ved en forsikring, så er det bedre at være forberedt ved aktivt at sikre sig selv og sin familie.

du kan læse mere om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan agrovi kan hjælpe dig med udarbejdelsen, ved at trykke på knappen.

læs mere om fremtidsfuldmagter

7320
https://www.agrovi.dk/contact/camilla-tankmar/

• Kan træffe beslutninger for dig

• Kun én værge

• Familieretshuset bestemmer din værge

• Værge vil være under Familieretshuset tilsyn, hvor fuldmægtigen f.eks. skal forelægge dispositioner til godkendelse

• Formue skal anbringes i forvaltningsafdeling og kræver tillade at benytte

• Sagsbehandlingstid på ca. 1 år

• Værgens pligter er bestemt ved lov

• Kan træffe beslutninger for dig

• Mulighed for en eller flere fuldmægtige

• Du udpeger den eller de fuldmægtige

• Du kan vælge om en eller flere skal være føre tilsyn med fremtidsfuldmagtsforholdet

• Fuldmægtige har adgang til din formue på de vilkår du beslutter. Fx hvis du ønsker at der skal give pengegaver til børnene hvert år, så kan du skrive det ind i fuldmagten

• Sagsbehandlingstid på 3-4 uger (på nuværende tidspunkt)

• Fuldmagten bestemmer fuldmægtiges pligter og råderum

Læs mere om fremtidsfuldmagter

Arv og gave er ikke automatisk særeje – det skal bestemmes af arvelader eller gavegiver. Ved at oprette et testamente, kan du sørge for, at arven efter dig går til dit barn.

Er dit barn gift, kan du ved at oprette testamente sikre, at arven efter dig tilkommer dit barn og ikke dit svigerbarn.

Lader du i stedet arven fordeles efter arvelovens regler, kan du ikke være sikker på, at arven ikke skal deles mellem dit barn og svigerbarn, hvis de bliver separeret eller skilt.

Bliver dit barn skilt eller separeret, skal formuen i deres ægteskab deles mellem de to ved en såkaldt bodeling. Dvs. fx fast ejendom, løsøre og penges deles mellem dit barn og svigerbarn.

Har du efterladt arv uden bestemmelse om særeje til dit barn, vil denne arv også indgå i bodelingen, og vil skulle deles mellem dit barn og svigerbarn.

Opret testamente

Ved at oprette et tastemente, kan du bestemme, at arven efter dig skal tilfalde dit barn som særeje, og dermed undgå, at arven indgår i en bodeling mellem dit barn og svigerbarn, hvis de skulle vælge at blive separeret eller skilt.

Du kan vælge mellem flere særeje-former. Kontakt Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72, hvis du vil høre mere herom, eller har brug for hjælp eller gode råd.

Mange familie oplever desværre at dødsfald giver anledning til konflikter i familien. Det er en ting at håndtere sorgen, men oftest skal denne håndteres samtidig med en masse praktiske gøremål. Ydermere er man som efterladt måske så uheldig, at den man har mistet, ikke har forberedt sig på, hvad der skal ske med arven.

1. Misforståelse – Ugifte samlevende

Nej, din samlever arver ikke dig, når du dør – medmindre du har oprettet testamente til fordel for din samlever. Det er ikke nok, at I har boet sammen i mange år.

2. Misforståelse – Ægtefællen arver det hele

Nej, ikke hvis du/I har børn.

Hvis har I fælles børn, arver den efterlevende ægtefælle halvdelen, og børnene arver den anden halvdel. Denne fordeling kan ændres ved et testamente, således at fx ægtefællen sikres bedre.

3. Misforståelse – Dine, mine og fælles børn – vi deler til sidst?

Mange tror fejlagtigt, at børnene i en sammenbragt familie automatisk arver fra en fælles pulje, når den sidste ægtefælle dør, bare man er gift.

Nej, dette kræver et testamente. Intet testamente – så er det kun børnene til den længstlevende ægtefælle, der dør, eller fælles børn, som arver fra boet. For at første afdødes særbørn skal arve kræver det, at der er oprettet testamente til fordel for de disse børn.

Hos Ejendom & Jura anbefaler vi, at du kender din situation og gør dig bekendt med, hvad der sker, når du dør. Vi oplever desværre, at mange ikke ved, hvad der sker, når en ægtefælle, en far eller mor dør. Og en ting er sikkert, døden er del af livet og du kan derfor lige så godt forberede dig.

Har du spørgsmål til arv, er du velkommen til at kontakte Ejendom & Jura tlf. 48 22 52 72.