andreas höll
teamleder, natur & biodiversitet
48225249
20474828
anh@agrovi.dk
naturbeskyttelse, plejegræsning, tilskudsmuligheder, lovgivning, vand og vandløb

her gør vi en forskel

• 

  agrovi haven

  på en græseng mellem tirsdagsskoven og industrivænget i hillerød sker der noget spændende. i foråret 2022 satte nordsjællands landboforening og rådgivningshuset agrovi sig for at undersøge metoder til at anlægge blomsterenge med forskellige metoder og jord typer.

  nu her et år efter viser der sig en række spændende resultater. nogle meget overraskende andre mere forudsigelige.

  der sker en interessant selektion her i år 2, hvor nogle arter tydeligt dominere på en type jordbund mens andre arter har overtaget på andre. særligt tydeligt skiftet fra de ét årige vi så sidste sommer da arealet var ny etableret til i år, hvor de flerårige arter rigtig kommer til deres ret.

  de smukke énårige korn valmuer og hvid okseøje er ved at være afblomstret, men stod helt fantastisk på mange af parcellerne, tilsyneladende upåvirket af tørken gennem juni. nu er det de arter med dybe rødder og høje stængler der først fanger øjet, gul mark stenkløver og den imponerende slangehoved. 

  vi har fået mille bolander, biolog, til at lave en optælling af insekter m.m. i de 32 felter for at belyse om jordtype og blomster bestand har en påvirkning på de antal dyr, der findes i de enkelte felter. se resultater fra undersøgelsen her.

  omkostningerne ved de enkelte metoder strækker sig fra meget lidt (få kr. pr m2) til relativt dyrt. afgravning med påfyldning af diverse substrater. (50-100 kr./m2) derfor er det ikke helt lige meget, hvilke metoder der benyttes for at sikrer succesfuld fremspiring og vækst i årene efter. de endelige resultater forventes opgjort ved udgangen af 2024. men kom forbi og ved selvsyn vurdér, hvad der må regnes for et godt drivers resultat og hvad der bestem ikke fungerer. denne afprøvning afprøver 4 substrater ved 8 udlægnings metoder/tykkelser. alle parceller er udsået med samme frøblanding primo maj 2022. arealet ved industrivænget 22 er åbent for offentligheden og en række informationsskilte forklare nærmere om afprøvningen.

• 

  c4 videnscenter

  hos c4 videncenter på krakasvej 17 i hillerød viser begejstringen for det vilde sig på flere måder. noget af græsplænen er blevet beplantet med buske og træer, der alle er rigtig gode for biodiversiteten. danske hjemmehørende træarter som stilkeg, bøg, vorte birk, røn. de nyttige buske er bland andet trøst og kalkved, gråpil og slåen, der alle står på skråningen sammen med frugttræer, bærbuske, skovjordbær og efeu. med årene vil de danne et krat med masser af dyreliv, hvor der før var en kortklippet græsplæne.

  andre af c4’s græsplæner er under forvandling til blomsterenge. her er der sået over 35 arter af ét og flerårige blomstrende urter, der alle er kendetegnede ved at understøtte insektlivet, særligt svirrefluer, sommerfugle og jordbier. 

  dele af disse plæner er fortsat græs bevoksede, men slås ikke så ofte. her er der fundet gule engmyrer og talt over 39 arter af vilde urter, der ikke var synlige eller fik lov at blomstre, mens der blev slået græs ugentligt. her finder vi nu bl.a. fine blomstrende urter som liden kløver, humle sneglebælg, kongepen, ager-stedmoderblomst, harekløver, gul ranunkel, bellis og brunelle.

  

  

  billedet viser trappe terrassen hos c4 efter en forgrønning udarbejdet af agrovi biodiversitet

  den store stenterrasse er blevet forvandlet til en ”levende klippe” med to slags bregner, efeu, caprifolie og skovjordbær placeret mellem bænke og trappetrin.  terrassen er et skønt sted at indtage sin frokost i det grønne og nippe et jordbær. kokkene fra chefmad henter også friske krydderurter på terrassen.

  planen blev til, i samarbejde mellem c4 videncenter og agrovi biodiversitet, efter en række møder om muligheder og potentialer for virksomhedens udearealer. resultatet vil vise sig tre steder: i form at glade medarbejdere og brugere af huset på den ene side. ved øget naturaktivitet målt i antal arter og individer på fauna (dyr). endelig som bedre score i esg-rapportering, på medarbejder trivsel, øget bidrag til biodiversiteten og mindre negativ påvirkning af miljøet. en god esg rapport kan bruges positivt ved b.la. risiko/kreditvurdering af virksomheden.

• 

  faunastriber

  etablering af faunastriber er et af mange eksempler på, hvordan du kan etablere nye levesteder i og omkring markområder til gavn for både dyr, fugle og insekter. agrovi biodiversitet har i samarbejde med nordsjællands landboforening og ni kommuner udviklet projektet nordsjællandske faunastriber, som skal give naturforbedringer i agerlandet.

  projektet har særligt fokus på hjemmehørende plantearter som skal give føde og formeringsmuligheder for de danske insektarter. blandingen er sammensat af både et og flerårige blomstrende urter så der allerede det første år vil være føde og formeringsmuligheder for nogle insektarter. i de efterfølgende år vil de flerårige urter blomstre og skabe en mosaik af forskellige farver og muligheder for de danske insekter og andre beboere i den danske natur.

  faunastriber er som et åndehul for insekterne i det åbne land, og bliver anlagt i udkanten af de dyrkede marker. her vil de såede frø skabe bælter med blomstrende danske urter, der giver næring og levested til hjemmehørende insekter, og andre dyr der bevæger sig igennem de åbne områder. for at flest muligt kan få glæde af de nye og forbedrede faunastriber har vi sørget for at frøblandingen er økologisk hvilket gør at både konventionelle landbrug og økologer kan bruge den samme blanding og få det samme gode resultat ud af den.

  vil du gerne vide mere om faunastriber klik her: https://nola.dk/nordsjaellandske-faunastriber/

  dette projekt blev udført i samarbejde med 9 nordsjællandske kommuner, dof, dj og dn

• 

  mgo

  mobile grønne oaser er den grønne ambassadør for natur midt i byrummet eller i erhvervsområderne.

  den grønne oase er beplantet med forskellige hjemmehørende danske urter som er en hjælp til en trængt dansk natur og som kan skabe en lille plet de lokale insekter og dyreliv kan bruge som trædesten i deres bevægelse igennem et område. den grønne oase er dog også tænkt som et samtaleemne hvor man kan blive mindet om at naturen er presset og at vi kan gøre en forskel.

  oasen er en hjælp til natur og miljø, mens der brydes asfalt op og plantes buske og træer til et mere vedvarende løft af naturen i lokalområdet.

  det kan dog også være, at virksomheden eller kommunen ikke har mulighed for at lave permanente løsninger lige netop hvor den grønne oase er placeret, men at de stadig gerne vil hjælpe naturen på vej.

  den første mobile grønne oase blev placeret ved erhvervshuset c4 i hillerød hvor den har været brugt til at nyde vejret, spise frokost ved, holde telefonmøder og mange andre aktiviteter som lige så godt kan holdes udendørs. på denne måde får medarbejderen et afbræk fra computerskærmen og modtager nogle andre input i deres arbejdsdag. dette kan både virke opfriskende og give medarbejderen et boost til den resterende del af arbejdsdagen.

  den grønne oase er også blevet præsenteret for et væld af mennesker som kommer forbi industriområdet i deres daglige virke. på den måde virker den grønne oase også som ambassadør for naturen der ligger udenfor eller i byzonen.

  Ønsker du at vide mere om den mobile grønne oase klik her: https://www.agrovi.dk/biodiversitet/biodiversitet-mobile-groenne-oaser/

• 

  slotsarkaderne hillerød

  på taget af slotsarkaderne i hillerød har biodiversiteten fået fantastiske vilkår.

  godt skjult for offentligheden ligger en perle af et haveanlæg. over indkøbscenterets butikker, har den 4000 m2 store tagterrasse fået et nyt ”gammelt” look. helt fra planlægningen af dette renoveringsprojekt har vi søgt inspiration i de planter, der kom til vores område kort efter isen, trak sig tilbage for ca. 9000 år siden. dengang var muldlaget yderst sparsomt, vejret vildt med store temperaturudsving og længere perioder med enten tørke eller meget nedbør. det er lidt de samme vilkår, der gælder på taget i dag, et meget vejr-udsat sted og et ganske lidt jordlag til at holde på næring og vand. her finder man i dag områder med en mangfoldig hede beplantning. ud over klassisk hedelyng står her også rosmarinlyng, timian, revling, enebær, tyttebær og blåbær. andre bede er nu etableret som blomstrende vilde enge og overdrev. der er også blevet plads til en masse hjemmehørende frugtbuske til glæde for både insekter, fugle og ikke mindst beboerne. der ses allerede nu mange humlebier, sommerfugle og fugle der nyder godt af det vekslende blomsterhav. der er lagt vægt på plantearter der kan tåle det ekstreme klima på taget, året igennem. nogle arter vil trives formidabelt mens andre måske ikke finder tilværelsen på 15 cm mager letvægtsjord så attraktivt. derved sker der en naturlig udvikling hen imod et meget robust plantesamfund. tanken er, at den nyskabte natur med hjemmehørende planter skal kunne klare og udvikle sig selv med stadig mindre pleje indsats.

  brugerne af taghave er primært lejere af de ca. 30 private lejeboliger oven på varehuset bilka. beboerne har en blandet alderssammensætning og deler fællesarealet. den daglige drift foretages af slotsarkadernes administration og underleverandører. det har været vigtigt for projektet at opnå en grad af forståelse for den ændrede drift, fra et mere klassisk haveanlæg, der kræver megen pasning. med det nye biodiversitets venlige plantevalg er det en ny og mere utæmmet ”kultur” som kan kræve tilvænning at elske. under anlægsarbejdet og i den efterfølgende fase, etablering og renholdelse af de nye planter, fra både frø og potter, har samtaler og delvis inddragelse af beboerne spillet en væsentlig rolle for projektets succes. ejerskab er nøglen og det kan godt tage lidt tid.

  

• 

  kildedal nord

  byudviklingsprojektet i kildedal nord var en kæmpe læringsproces, som gav et stort indblik i udformningen af et fuldt projekt, og samarbejde med arkitekter og ingeniører. projektet blev desværre ikke valgt af kommunen, men vi er stadig meget stolte af det endelige produkt.

  visionen for kildedal nord var at skabe skønhed og kvalitet, samtidigt med at der var fokus på udviklingen af kildedal nord. her kunne mennesket og dets bygninger være i samklang med naturen, og give plads til mangfoldighed. for at opnå det, skulle det byggede område indord­ne sig landskabets topografi og underbygge den, samt fremme stedets biologiske arter og styrke biodiversiteten. derfor valgte vi at samle det bebyggede område på ”højsletten”, for at efterlade så meget fri natur som muligt. bygningerne ville få frit udsyn over ådalen og samtidigt være omgivet af vild natur. kombinationen af landskabets skønhed og de kulturelle oplevelser bliver stedets signatur.

  vi valgte at tage udgangspunkt i kildedals allerede eksisterende biologi. istiden har efterladt tunneldale i det kuperede terræn omkring værebro Å og skabt flere tilstødende vandløb og småsøer. disse skulle omkranses af et biodiversitetsbælte, som skulle være bydelens bærende aktiv og identitet. alt dette er baseret på en fagbiologisk analyse af det nuværende plante- og dyreliv, samt overvejelser om hvordan det bedst kan stimuleres og suppleres. det sker primært ved at udvide områder hvor biologien kan udfolde sig frit, forbinde det med naboområderne via gennemgående grønne bælter, og ved at pleje det rigtigt. kildedal nord er et unikt naturområde karakteriseret ved lysåbne engstrækninger, overdrev og større moseområder, stedvis med frie vandflader med svømmefugle. området indeholder bl.a.§ 3 lokaliteter med beskyttede arter som dværgflagermus, padder, violetran­det ildfugl og mosehornugle samt 179 andre observerede fuglearter.

  det var tanken at fortsætte afgræsningen med galloway kvæg og shetlandsponyer. det ville give en afgræsning, hvor der græsses over hele arealet og det vil danne en god mosaik af knolde og huller med vand, så der skabes en række mikrohabitater, der kunne rumme et rigt insekt- og planteliv.

  bebyggelsen kunne rumme 600 haveboliger i 1-3 etager med et gennemsnitligt areal på 90 m2. tanken var, at bebyggelsen skulle rumme både ejer, lejer og andelsboliger – evt. som mindre fæl­lesskaber i det store fællesskab, for at styrke den sociale diversitet. børnehuset, der var placeret centralt, åbnede sig ud mod kløften og den fri natur, men var samtidig i tæt kontakt med det dyrkede areal og dyreholdet. det var tanken, at børnehaven skulle kunne fungere som overordnet fælles- og kulturhus for hele bebyggelsen.

  kildedal nord projektet blev udført i samarbejde med front architects. arkitekthuset stod for design og udformning huse og befæstning og agrovi biodiversitet stod for de grønne områder og samspil mellem bygninger og natur. 

• 

  kavsbjerggård

  kavsbjerggård er et byudviklingsprojekt i roskilde kommune hvor agrovi biodiversitet står for konsulentopgaver på det grønne område.

  bebyggelsen skal bidrage til den overordnede vision om at udvikle viby til at kunne tilbyde et bredt udbud af boformer, så man kan bli­ve boende hele livet og gennem forskellige livsfaser. boligerne skal koncentreres i mindre klynger omkring indre gårdrum, der kan bidrage til fællesskabet naboerne imellem. på samme vis skal botilbuddet, ude som inde, indrettes med gode fæl­lesfaciliteter, der kan bidrage til en aktiv og fælles hverdag og skabe rammerne for udadrettede aktiviteter, med mulighed for at invitere naboer og lokalsamfund indenfor.

  området skal understøtte en overordnet vision om at binde vibys grønne områder bedre sammen med byen. den omgi­vende natur skal i højere grad trækkes ind i byen, og vibys borgere skal sikres lettere adgang ud i naturen. derfor skal der anlægges en landskabskile, ’biodiversitetsbåndet’, som danner en grøn rekreativ forbindelse og samtidig også en faunapas­sage for naturmiljøer, dyr og plantevækst, i kobling til eksisterende, omkringliggende grønne områder i viby. regnvandet skal ledes via grøfter, render og trug til regnbede og regnvandsbassiner i biodi­versitetsbåndet, hvor det bidrager til en højere biodiversitet og til rekreative oplevelser.

  biodiver­sitetsbåndet har desuden til formål at fungere som sprednings­korridor for dyr og planter. de højtliggende naturarealer skal have karakter af tørt overdrev med arter som f.eks. lancetvejbred, røllike, merian, knoldranunkel, håret høgeurt og stor knopurt. langs regnvandsgrøfter, vandløb og omkring regnvandsbassinerne skal arealerne fremstå som fugtige naturenge med eng- og moseplanter. biodiversitetsbåndet skal fremtræde artsrigt med hjemmehørende plantearter, der har stor fødeværdi for insekter og fugle. ved valg og sammensætning af urter, blomsterløg, træer og buske, skal det generelt tilstræbes en lang blomstring til gavn for bestøvende insekter og andre dyr. for at sikre oplevelsen af, at naturen fletter sig helt ind omkring bygningerne, skal ubebyggede arealer, som ikke anvendes til veje, stier, private gårdrum eller frugthave, anlægges med samme karakter som biodiversitetsbåndet.

  der skal også etableres en frugthave ved et af de fælles opholdsarealer, som er knyttet til bolig bebyggelsen. her dyrkes hjemmehørende frugtbærende buske og mindre træer, som æbler, kirsebær, mirabel, hyld og stikkelsbær, ribs, solbær, hindbær mv., som til sammen skal sikre en lang frugt sæson, således at haven er til længst mulig glæde for beboerne.

  for at sikre en grøn karakter af henover hele området er der også tænkt grønne parkeringspladser ind, dette skabes ved både bo­ligbebyggelse og botilbud, hvor parkeringslommerne indrammes af træbeplantning, og asfalten er permeabel med urte bevoksninger. parkeringspladserne skal ligeledes forberedes til el-biler, enten ved etable­ring af ladestandere eller som minimum fremføring af tomrør, så der nemt og uden store anlægsomkostninger kan etableres lade­standere.

• 

  sauntevej

  bebyggelsen på sauntevej i hornbæk sætter nye standarter for bynær natur.

  vi har i udfærdigelsen af dette projekt haft fokus på lokal arts- og genetiske variation samt landskabets naturlige topografi. på baggrund af dette etableres et landsby miljø med et helt nært og stærkt fokus på en righoldig natur, her genindføres en lang række lokale træ, busk og plantearter der fremmer det hjemmehørende dyreliv. der tages i plantevalget og plejeplan store hensyn til etablering af en blivende, artsrig natur i nært samspil med omkring liggende biotoper. stiesystemer gør det let at iagttage den nære natur året rundt. og et system af regnvands bække og sø til opsamling af overflade vand, som yderligere vil berige naturen.

  der er lagt vægt på at den etablerede natur passer ind på hver enkelt mikrohabitat så den tørreste del af arealet, langs saunte vej samt på både øst og vest siden, får et plantesamfund der kendes fra nordsjællandske overdrev og skovbryn, mens den sydlige del der er lavereliggende og dermed mere våde er sammensat af frodig eng og søsamfund. for at øge dyre- og insekt-livet etableres større beplantninger af værtsplanter, græsplæner begrænses til fordel for blomsterenge og der laves overvintrings steder i form af kvashegn, kompost- og sten-bunker.

  overfladevand fra hele bebyggelsen herunder fra de 108 boliger, der udgør ca. 20 % af det samlede areal på knap 4 ha, ledes til et system af åbne regnvandsgrøfter hvor der her vil være beplantning af engkarakter. samtidigt åbnes de regnvandsførende ledninger så der dannes et naturligt udseende system af grøfter og bække der ledes til den nye sø.

https://www.agrovi.dk/contact/andreas-holl/