Skip to main content

Forfatter: Amalie

Nu skal de udskældte landmænd selv redde klimaet

Landmændenes oversete viden er nøglen til bæredygtig fødevareproduktion

Novo Nordisk Fonden støtter projektet ”Landmandsdrevet Innovation,” der tester og udbreder landmændenes idéer til bæredygtig dyrkning. Landmændenes viden og idéer går i dag utroligt nok tabt, og derfor er projektet et nyt, vigtigt input til innovationskæden

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videns- og rådgivningscenter for landbrug.

Når marker landet over til foråret omdannes til levende laboratorier, åbner det op for, at danske landbrug kan eksperimentere, udvikle og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion.

I en tid hvor landbruget står over for store klima-, miljø- og strukturudfordringer, bliver det vigtigere end nogensinde, at nye idéer og metoder vokser frem. Ikke kun fra forskere og politikere, men også fra dem, der rent faktisk arbejder med jorden: landmændene.

Lokale rådgivningscentre landet over bliver nu drivkraft for en model, hvor landbrugets fremtidige produktion ikke blot er drevet af krav oppefra, men af idéer indefra — fra landmandens egen praksis. I udlandet kender vi lignende eksempler, så vi ved, at det er vejen til forandring.

Bæredygtige tiltag går tabt

Det nye ved det her projekt er, at landmændenes idéer til planteproduktion afprøves og udbredes til gavn for hele erhvervet. For indtil nu bliver landmændenes erfaringer fra praksis utroligt nok ikke samlet systematisk op. Hverken af forskning, faglige organisationer eller af staten. Det skal der nu laves om på til gavn for klimaet, forbrugerne og landbruget.

Eksempelvis i forhold til kvælstoffikserende efterafgrøder, kulstoflagring, proteinafgrøder eller flerårige afgrøder. Alt sammen områder, hvor landmændene har klare resultater med at skabe forandring, men hvor fodslæberi står i vejen for udbredelse af metoderne.

Fra små forsøg til forandring af hele planteavlen

Landmanden oplever dagligt nye udfordringer — det kan være alt fra vejr- og klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer eller til forandringer i jordens dyrkbarhed. I projektet bringes deres idéer i spil i innovationsgrupper af 10-14 deltagere, hvor landmændene med faglig støtte fra eksperter, rådgivere og netværk tager idéerne ud i marken og afprøver i praksis. På den måde understøttes innovation med netværk og faglighed fra idéudvikling til afprøvning, udvikling og udbredelse af resultater.

Når en idé viser potentiale, deles den via workshops, markvandringer og digitalt, så flere landmænd kan implementere løsningen.

Nyt input til innovationskæden

Der er kommet over 120 tilmeldte landmænd på få uger, og til foråret afholder vi de første møder i innovationsnetværkene. Vi har allerede modtaget mange gode idéer til for eksempel efterafgrøder, mindre kvælstofforbrug og reduceret jordbearbejdning, så vi kan komme i gang med at afprøve idéer med det samme.

Resultaterne deles frit til landbruget, fødevarebranchen, universiteter, andre erhverv, og hvem, der ellers måtte være interesserede. Vi inviterer alle til at deltage i projektet og komme med input til, hvad vi skal teste på markerne.

Målet er at skabe nye samarbejder på tværs af landbruget, hvor der fødes idéer til innovationskæden og bygges bro til fødevareproduktion, forskning og forbrugere. Til gavn for udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Det manglede da bare.

Fakta: Landmandsdrevet Innovation

Landmænd over hele Danmark samles i innovationsnetværk drevet af regionale rådgivningscentre for at udvikle og teste idéer til bæredygtig planteproduktion. Projektet er støttet med 23 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og første fase løber til 2027. DTI og Agrovi er initiativtagere.

Målet er at omsætte landmændenes praktiske viden til dokumenterede løsninger, som kan styrke både konkurrenceevne og grøn omstilling.

 

Agrovi holder planteavlsmøde om en ny virkelighed

Det handler om nye regler og værktøjer til fremtiden, når Agrovi inviterer til planteavlsmøde i Roskilde. Viden skal kunne omsættes direkte i marken, lyder det.

Kan man overhovedet drive landbrug i fremtiden? Hvad med kvælstof og efterafgrøder? Og hvordan påvirker treparten fremtidens muligheder?

På Agrovis planteavlsmøde 26. februar i Roskilde bliver der sat fokus på, hvordan man kan tilpasse sig en ny virkelighed og finde løsninger, der sikrer en fortsat høj og stabil produktion.

”Planteavlen står over for markante forandringer i de kommende år. Nye rammer for kvælstof og planteværn stiller større krav til både faglighed, præcision og evnen til at udnytte ressourcerne optimalt, og det er nogle af de ting, vi ser på til mødet,” siger Hans Henrik Fredsted, der er planteavlschef hos Agrovi.

Gennem faglige oplæg og konkrete eksempler får man indsigt i regulering, næringsstofudnyttelse, plantesundhed, planteanalyser og præcisionsværktøjer. Dagen starter med et oplæg om kvælstofregulering, og dernæst kommer det til at handle om at udnytte næringsstoffer bedst muligt.

”Der er mange forandringer på vej, og forhåbningen er at give inspiration og viden, som kan omsættes direkte i markdriften og bidrage til en fremtidssikret planteavl,” siger Hans Henrik Fredsted.

Program

Kan vi overhovedet drive landbrug under den nye kvælstofregulering? v. Martin Søndergård Kudsk

Kvælstofreguleringen, som vi kender den, vendes på hovedet, så der reguleres på udledning frem for input. Dyrkningsfladens retention bliver afgørende for de fremtidige produktionsmuligheder, og kollektive virkemidler skal tages i brug, for at øge retentionen.

Værktøjer til at udnytte vores næringsstoffer (i en ny virkelighed) v. Søren Ilsøe

Der sættes fokus på alternative kilder til næringsstoffer og på, hvordan de tilgængelige næringsstoffer kan udnyttes bedst muligt. Skal vi tænke anderledes i rækkedyrkningen? Kan fosforudnyttelsen øges gennem bladgødskning? Og hvilke muligheder ligger der i biostimulanter? Det er nogle af de emner, der vil blive berørt.

Velnærede planter står stærkere! v. Søren Husted, Professor i plantevidenskab på Københavns Universitet

Kan planters modstandsdygtighed overfor svampe- og insektangreb øges med målrettet gødskning? Som førende forsker inden for planteernæring, vil Søren Husted dykke ned i hvordan vi kan styrke planten til at modstå udefrakommende angreb.

Fra planteanalyse til handling: bedre beslutninger i markdriften v. Emil Elsborg Christensen

I de kommende år vil vi blive udfordret på både planteværn og gødning, og planteanalyser bliver et centralt redskab til at sikre en høj produktion fremadrettet. Der sættes fokus på, hvordan forskellige analyser kan give værdifulde og anvendelige svar, som kan omsættes direkte i markdriften, samt hvornår og hvordan der skal handles for at udnytte analysernes fulde potentiale.

Få succes med efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning – et must under den nye kvælstofregulering v. Lene Mathiasen

Få et klart overblik over de virkemidler, der kan anvendes for at navigere bedst muligt i den nye kvælstofregulering. Efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning er kommet for at blive – spørgsmålet er, om vi udnytter mulighederne optimalt i dag.

Kom i gang med præcision og udnyt det fulde potentiale! v. Andreas Skov Rasmussen

Præcision er – og bliver – kun endnu mere relevant og nødvendig i den fremtid, vi kigger ind i. Hvis du ikke allerede er kommet i gang, er det nu! Udnyt præcisionsordningen og overvej for eksempel, hvordan dyrt fosfor kan udnyttes bedst muligt på din bedrift med graduering.

Dato: 26. februar.

Tidspunkt: 16:00 – 19:00

Pris: Gratis.

Adresse: Sivertsen, Københavnsvej 282, Roskilde, 4000, Denmark

Tilmeld dig her: Planteavlen i en ny virkelighed 

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0