Drømmer du om mere natur omkring din landejendom?

Vidste du, at med de nye EU-støtteordninger, kan du få tilskud til at hjælpe biodiversiteten og endda tjene penge på at omlægge til naturnær drift? 

Biodiversiteten i Danmark er stadig i tilbagegang, og mange arter er truede. Dette skyldes især mangel på levesteder. Grundet de økonomiske rammer og ændret livsstil over de seneste 50-70 år er markerne blevet større og lagt sammen, læhegn ryddet, skel i landskabet sløjfet, græssende dyr taget på stald, de varierede landbohaver er blevet erstattet med græsplæner, enge, der før var afgræsset, er nu enten opdyrket eller opgivet: Den lysåbne natur er en mangelvare. Mange af de arter, der er knyttet til disse naturtyper, er truede eller helt forsvundet. Men vidste du, at hvis du ejer jord, kan du være med til at gøre en forskel for Danmarks sårbare dyre- og plantearter? Og så kan det ovenikøbet være en god forretning, fortæller Andreas Höll, fra Agrovi Biodiversitet.

Hvis du bor på landet og ejer eller langtidslejer mere end 2 hektar landbrugsjord, har du mulighed for at benytte EU’s nye støtteordninger til at skabe mere natur på din ejendom. Ved at omlægge din landbrugsjord kan du gøre en stor forskel. Fra årsskiftet 2023 er der blevet bedre muligheder for at kombinere landbrugsstøtten og naturtiltag. Vil du undgå ansøgningsskemaer, frøvalg, plejeplaner m.v., er der heldigvis hjælp at hente. Agrovis biodiversitetsteam arbejder med, hvordan lodsejere kan bruge EU’s støtteordninger til at forbedre naturen. Henrik Helweg-Larsen, der er projektleder i Agrovis biodiversitetsteam og har arbejdet med genetablering af naturområder i en årrække, mener at der er fantastisk nyt for biodiversiteten: ”Det er nu muligt at etablere overdrev og indplante træer og buske, hvorefter de for eksempel plejes af græssende dyr og samtidig modtage EU landbrugsstøtte til arealerne. Disse arealer vil efter en årrække tilbyde nye levesteder for rigtig mange arter og samtidig bevare deres landbrugsstatus.”

Henrik fortæller at Agrovi har startet biodiversitetsteamet ud fra et ønske at understøtte en udvikling mod bedre vilkår for de danske dyre- og plantearter og samtidig en nydelse for dem der bor på landet. Agrovi Biodiversitet vil gerne hjælpe alle, der har ansvaret for et stykke jord og ønsker at gøre noget godt for den danske natur. ”Heldigvis er det forholdsvist nemt at gøre en forskel for biodiversiteten. Mange af de sårbare dyr og planter er ret taknemmelige og vender gerne tilbage, når deres livsbetingelser er opfyldt,” siger Henrik.

Hvis du bekymrer dig om økonomien i omlægningen af landbrugsjord til natur er der gode nyheder. Med EUs nye støtteordninger er det nemlig ikke kun godt for biodiversiteten men der er også økonomiske fordele at hente. (Læs i case nedenfor).

Andreas Höll er teamleder for Agrovi Biodiversitet og har arbejdet med landbrug og naturbeskyttelse gennem hele sit arbejdsliv. Ifølge ham er de nye støtteordninger er en rigtig god nyhed for alle, der ønsker at give naturen en hjælpende hånd. “Vi mener, der skal være bedre plads til naturen, ikke mindst i det åbne landskab. Vi arbejder med at finde ud af hvordan støtteordningerne kan bruges til at skabe mere natur.”

Henrik og Andreas har et godt bud til dig som læser: ”Vores biodiversitetsteam har 15 års erfaring med naturgenopretning, og vi vil arbejde for at opnå de bedste resultater på netop din jord. Gennem en gennemprøvet proces får vi klarlagt, hvad dine arealers potentiale er og hvilke muligheder du har for omlægning, vi udarbejder en drifts- og biodiversitetsplan sammen med dig. Vi hjælper med støtteordningsansøgninger og efterfølgende rådgiver vi i drift og pleje, så naturen får de bedste betingelser på din ejendom.”

For at skabe de bedste betingelser for naturen, har Agrovi udviklet deres egne frøblandinger, fortæller Henrik. ”Ved etablering bruger vi de artsrige frøblandinger, som vi har udviklet specifikt til agerjord. I blandingerne har vi anvendt hjemmehørende danske arter, der giver føde til vores insekter.”

Henrik forklarer om valget af plantearter: ”Overdrevsblandingen 2023 indeholder 28 arter – blandt andet nogle af de populære etårige arter som valmuer, kornblomst og hvid okseøje, men størstedelen er flerårige, som slangehoved, dagpragtstjerne, liden klokke og bakkenellike. Disse er alle plantearter, der skaber levegrundlaget for mange andre organismer, og derudover danner de et blomstrende landskab, som vi mennesker kan glæde os over.”

Overvejer du en omlægning til natur, kan du kontakte Agrovi’s biodiversitetsafdeling for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe mere natur på din landejendom. Læs mere på: https://www.agrovi.dk/biodiversitet/biodiversitet-det-aabne-land/.

Sådan kan du komme i gang (eksempel):

• Agrovi kommer ud på din ejendom til en markvandring, hvor de vurderer din ejendoms potentiale drøfter dine ønsker
• Over sommeren klargøres det udlagte stykke jord gennem en sommerbrak
• Om efteråret sås frøblandingen, da det minder mest om den livscyklus de fleste vilde urter har, men i nogle tilfælde er der mulighed for forårs-såning
• Der kan plantes træer på arealet i et vist omfang. Det vil forøge naturværdien yderligere
• Alt efter vejret viser de første blomster sig maj året efter
• Efter godt halvandet år, har alle arter vist sig for første gang og den egentlige pleje, for eksempel med græssende dyr, kan påbegyndes

CASE

Vi har en ejendom med 5 ½ hektar landbrugsbrug. Ejeren vil gerne finde ud af, hvordan den mest profitable indtjening via støtteordningerne opnås. Med hans areal, har han flere muligheder:

Den mest støttegivende anvendelse af de eksisterende græsarealer er at fortsætte med græs til høslæt (eller afgræsning). Det giver op til godt 6.800 kr. pr. hektar pr. år, hvis man bliver økolog. Efter to år falder støtteniveauet til 5.200 kr./ha og år.

En anden mulighed består i at lade op til halvdelen af ejendommens landbrugsareal stå urørt. Anmeldes disse ”småbiotoper” under støtteordningen ”Biodiversitet og bæredygtighed”, kan man her opnå ca. 4.600 kr./ha årligt.

I et hjørne af ejendommen er der et beskyttet overdrev på godt 0,3 ha, et fint stykke natur. Støttemæssigt trækker beskyttelsesstatus desværre ned. Støtten kommer ikke over de 1.900 kr./ha fra Grundbetalingsordningen. Grunden er, at de støtteordninger til ekstensivt biodiversitets-landbrug (se ovenfor), der giver mere, ikke kan anvendes på arealer, der i forvejen er lovligt beskyttet natur. Og fordi arealet er langt under de 2 ha minimumsgrænse for naturplejeordninger, kan man ej heller anvende disse.

Samlet set, kan man groft skitsere følgende scenarier for udbytte via støtteordninger skitsere:

Scenario 1: kun Grundbetaling                                                       ca. 10.500 kr.
Scenario 2: Biodiversitetsvenlig med økologi                             ca. 36.100 kr.
(efter 2 år                                                                       ca. 27.800 kr.)
Scenario 3: Biodiversitetsvenlig uden økologi                            ca. 21.400 kr.