Skip to main content

RÅDGIVNING OM REGENERATIVT LANDBRUG


Behovet for effektive dyrkningssystemer der er klimarobuste, højtydende og mere miljøvenlige, er større end nogensinde. Hvis vi vil forsætte med at drive landbrug i fremtiden, er vi nødt til at ændre vores metoder. Større virksomheder som Nestlé, Arla og Carlsberg har de regenerative principper med som en del af deres bæredygtighedsstrategi, da de ønsker at leverer produkter til forbrugerne der er produceret under hensyn til klima og miljø. Regenerativt landbrug forbedrer jordens frugtbarhed, modstandsdygtighed under ekstreme vejrforhold og øger biodiversiteten på dyrkningsfladen.

Forskellige landbrugssystemer kan opnå regenerativ praksis på forskellige måder, afhængigt af deres udgangspunkt. Økologiske landmænd kan reducere jordforstyrrelser, CA-landmænd kan mindske pesticidforbrug, og konventionelle landmænd skal arbejde på begge områder.

Der er ingen universelt accepteret definition på, hvad regenerativt landbrug indebærer, men i Agrovi arbejder vi ud fra følgende principper.

Agrovis regenerative principper

Agrovis regenerative principper

I Agrovi arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper:

1) Minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input

Herunder kan du læse mere om, hvad hvert princip indebærer.

Minimal jordbearbejdning

Pløjning og harvning beskadiger jordens struktur og gør den sårbar over for vind- og vanderosion. Når jordens makro- og mikroporer ødelægges under jordbearbejdning, mindskes jordens evne til at holde på vand, og afgrøderne bliver mere sårbare under tørke. Jordbearbejdning frigiver også CO2 og eroderer humus fra jorden, hvilket mindsker jordens frugtbarhed.

Ved at praktisere minimal jordbearbejdning beskytter vi jorden ved at lade porerne forblive intakte, så vand kan trænge igennem og blive i jorden i stedet for at løbe af. Desuden giver det bedre forhold for jordens organismer som regnorme og svampe, der begge øger jordens evne til at danne aggregater, og er gavnlige for næringsstofcirkulation og optagelse. Minimal jordbearbejdning øger også jordens organiske indhold, reducerer CO2-udledninger og har potentiale til at forbedre kulstoflagring.

Måden vi praktiserer minimal jordbearbejdning er ved hverken at bruge plov eller dybharve men udelukkende overfladisk jordbearbejdning samt ved at så direkte.

Permanent plantedække

At have planter, der vokser i jorden året rundt, forbedrer jordens egenskaber. Levende rødder forhindrer erosion og danner makro- og mikroporer, hvilket forbedrer jordens struktur og forhindrer udvaskning af næringsstoffer. Bladene fra det permanente planteafdække øger markens evne til at binde CO2, og ved at lade plantematerialet blive i jorden i stedet for at pløje, sikres det, at kulstoffet forbliver i jorden i stedet for at blive frigivet til atmosfæren, hvilket også øger jordens humusindhold. Den grønne dækning giver også skygge, hvilket øger jordfugtigheden og mindsker fordampning.

I praksis opnås permanent plantedække ved at dyrke efterafgrøder på hele det mulige areal med mål om levende rødder året rundt. Organisk materiale som halm fjernes ikke fra marken efter høst. 

Afgrødediversitet

En velovervejet afgrøderotation er afgørende for skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse. At skifte mellem forskellige typer afgrøder kan bryde skadedyrscykler samtidig med at hjælpe gavnlige mikroorganismer i jorden med en mere varieret kost. Forskellige afgrøder har forskellige behov for næringsstoffer og er normalt sårbare over for forskellige sygdomme og skadedyr, så at rotere mellem hvilken afgrøde der dyrkes på hvilke marker kan reducere udvaskning af næringsstoffer og mindske behovet for pesticider. At skifte mellem kvælstoffikserende afgrøder og afgrøder, der kræver meget kvælstof, kan også reducere behovet for gødning.

Man opnår en god afgrødediversitet ved at plante forskellige afgrøde arter- og familier år efter år og derudover at integrere hjælpeafgrøder, undersåede afgrøder, polykulturer, og flerårige afgrøder i sit sædskifte.

Reduceret syntetisk input

Vi går ind for at bruge så lidt syntetisk input som muligt selvom vi anerkender, at en vis mængde kan være nødvendig for at opnå en succesfuld høst uden jordbearbejdning. Vi går efter at reducere inputtet af pesticider og kunstgødning ved at bruge IPM (integrated Pest Management), diverse efterafgrøde-blandinger og præcisionslandbrug, så vi anvender den optimale mængde og kun hvor det er nødvendigt, i stedet for at spilde værdifulde ressourcer på at behandle hele marken. Derudover bruges biostumilanter eller bladgødskning til at forbedre udnyttelsen af vores syntetiske input.

Agrovi tilbyder ekspertise og støtte til at komme i gang med regenerativt landbrug, uanset din nuværende tilgang.

Faglig og kollegial sparring

Har du lyst til at være med i en ERFA- gruppe om regenerativt landbrug, så kontakt David Hans Dresen for nærmere information. Vi tilbyder også Nyhedsbrevet Spadestikket, som udkommer flere gange om året.

Vil du vide mere?

Hans Henrik Fredsted

Afdelingsleder Agrovi Planteavl Planteavlsrådgivning, Maskinrådgivning, Reduceret jordbearbejdning, Strategisk planteavlsrådgivning, Udlandsrådgivning, 48225258 20100096 hhf@agrovi.dk
hans henrik fredsted
afdelingsleder agrovi planteavl
48225258
20100096
hhf@agrovi.dk
planteavlsrådgivning, maskinrådgivning, reduceret jordbearbejdning, strategisk planteavlsrådgivning, udlandsrådgivning,

regenerativ rådgivning hos agroganic

agrovis regenerative afdeling

gå til agroganics side

rÅdgivning om regenerativt landbrug


behovet for effektive dyrkningssystemer der er klimarobuste, højtydende og mere miljøvenlige, er større end nogensinde. hvis vi vil forsætte med at drive landbrug i fremtiden, er vi nødt til at ændre vores metoder. større virksomheder som nestlé, arla og carlsberg har de regenerative principper med som en del af deres bæredygtighedsstrategi, da de ønsker at leverer produkter til forbrugerne der er produceret under hensyn til klima og miljø. regenerativt landbrug forbedrer jordens frugtbarhed, modstandsdygtighed under ekstreme vejrforhold og øger biodiversiteten på dyrkningsfladen.

forskellige landbrugssystemer kan opnå regenerativ praksis på forskellige måder, afhængigt af deres udgangspunkt. Økologiske landmænd kan reducere jordforstyrrelser, ca-landmænd kan mindske pesticidforbrug, og konventionelle landmænd skal arbejde på begge områder.

der er ingen universelt accepteret definition på, hvad regenerativt landbrug indebærer, men i agrovi arbejder vi ud fra følgende principper.

agrovis regenerative principper

agrovis regenerative principper

i agrovi arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper:

1) minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input

herunder kan du læse mere om, hvad hvert princip indebærer.

minimal jordbearbejdning

pløjning og harvning beskadiger jordens struktur og gør den sårbar over for vind- og vanderosion. når jordens makro- og mikroporer ødelægges under jordbearbejdning, mindskes jordens evne til at holde på vand, og afgrøderne bliver mere sårbare under tørke. jordbearbejdning frigiver også co2 og eroderer humus fra jorden, hvilket mindsker jordens frugtbarhed.

ved at praktisere minimal jordbearbejdning beskytter vi jorden ved at lade porerne forblive intakte, så vand kan trænge igennem og blive i jorden i stedet for at løbe af. desuden giver det bedre forhold for jordens organismer som regnorme og svampe, der begge øger jordens evne til at danne aggregater, og er gavnlige for næringsstofcirkulation og optagelse. minimal jordbearbejdning øger også jordens organiske indhold, reducerer co2-udledninger og har potentiale til at forbedre kulstoflagring.

måden vi praktiserer minimal jordbearbejdning er ved hverken at bruge plov eller dybharve men udelukkende overfladisk jordbearbejdning samt ved at så direkte.

permanent plantedække

at have planter, der vokser i jorden året rundt, forbedrer jordens egenskaber. levende rødder forhindrer erosion og danner makro- og mikroporer, hvilket forbedrer jordens struktur og forhindrer udvaskning af næringsstoffer. bladene fra det permanente planteafdække øger markens evne til at binde co2, og ved at lade plantematerialet blive i jorden i stedet for at pløje, sikres det, at kulstoffet forbliver i jorden i stedet for at blive frigivet til atmosfæren, hvilket også øger jordens humusindhold. den grønne dækning giver også skygge, hvilket øger jordfugtigheden og mindsker fordampning.

i praksis opnås permanent plantedække ved at dyrke efterafgrøder på hele det mulige areal med mål om levende rødder året rundt. organisk materiale som halm fjernes ikke fra marken efter høst. 

afgrødediversitet

en velovervejet afgrøderotation er afgørende for skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse. at skifte mellem forskellige typer afgrøder kan bryde skadedyrscykler samtidig med at hjælpe gavnlige mikroorganismer i jorden med en mere varieret kost. forskellige afgrøder har forskellige behov for næringsstoffer og er normalt sårbare over for forskellige sygdomme og skadedyr, så at rotere mellem hvilken afgrøde der dyrkes på hvilke marker kan reducere udvaskning af næringsstoffer og mindske behovet for pesticider. at skifte mellem kvælstoffikserende afgrøder og afgrøder, der kræver meget kvælstof, kan også reducere behovet for gødning.

man opnår en god afgrødediversitet ved at plante forskellige afgrøde arter- og familier år efter år og derudover at integrere hjælpeafgrøder, undersåede afgrøder, polykulturer, og flerårige afgrøder i sit sædskifte.

reduceret syntetisk input

vi går ind for at bruge så lidt syntetisk input som muligt selvom vi anerkender, at en vis mængde kan være nødvendig for at opnå en succesfuld høst uden jordbearbejdning. vi går efter at reducere inputtet af pesticider og kunstgødning ved at bruge ipm (integrated pest management), diverse efterafgrøde-blandinger og præcisionslandbrug, så vi anvender den optimale mængde og kun hvor det er nødvendigt, i stedet for at spilde værdifulde ressourcer på at behandle hele marken. derudover bruges biostumilanter eller bladgødskning til at forbedre udnyttelsen af vores syntetiske input.

agrovi tilbyder ekspertise og støtte til at komme i gang med regenerativt landbrug, uanset din nuværende tilgang.

faglig og kollegial sparring

har du lyst til at være med i en erfa- gruppe om regenerativt landbrug, så kontakt david hans dresen for nærmere information. vi tilbyder også nyhedsbrevet spadestikket, som udkommer flere gange om året.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="432"]


https://www.agrovi.dk/contact/gdfg/

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0