Forfatter: Anja Woelders

Kom nemt i gang med direkte såning!

Skrevet af Anja Woelders d. 12. marts 2025. Uploaded i Planteavl, Regenerativ, Viden.

Kom i gang med direkte såning uden at investere i nyt, dyrt udstyr!

Vi oplever at flere og flere viser interesse for at forsøge sig med direkte såning, men der hersker stadig en forestilling om, at man er nødt til at investere i en ny, fancy såmaskine for at komme i gang. Heldigvis kan vi berette, at det slet ikke er nødvendigt. Du kan bruge den såmaskine, du allerede har.

Brug din egen såmaskine

Der er ingen grund til at gå ud og investere i en dyr special-såmaskine, før du overhovedet har forsøgt dig med direkte såning. Når du begynder, skal du bare bruge din egen såmaskine. En nyere disk-såmaskine med trykruller kan sagtens så direkte i stubben fra den tidligere afgrøde.

I stedet for at fokusere på selve maskinen, som kun er en lille del af en veletableret afgrøde, så fokusér på alle de andre ting, du kan gøre, for at have succes med det.

Gør det nemt for dig selv

Vælg en afgrøde, der er nem at så direkte. Vårsæd er sværere at få succes med, så vælg i stedet en vinterafgrøde som for eksempel vinterhvede eller raps.

Hvis du til gengæld er flittig med din planlægning og har godt styr på din jord, kan man sagtens få en god vårafgrøde også. Det bedste du kan gøre, er at gøre din mark ordentligt klar før du sår: så efterafgrøder tidligt, vent indtil jorden er tilstrækkelig tør i foråret, og sørg for at nedvisne efterafgrøder og ukrudt, så marken er helt ren, før du sår.

Det rigtige sædskifte har også en stor indflydelse på, om dine direkte såede afgrøder lykkes. Nogle afgrøder fungerer bedre som forfrugt end andre. For eksempel gør det direkte såning nemmere, hvis det følger afgrøder som raps, ærter, hestebønner eller spinat. Med disse afgrøder fjerner man typisk ikke biomassen efter høst, så det er vigtigt at man har fordelt afgrøderesterne fra tidligere høst ordentligt. Det er mere effektivt at indstille mejetærskerens halmsnitter, end det er at køre efter med en harve.

Bare gå i gang

Det bedste du kan gøre, er egentlig bare at gå i gang. At have succes med direkte såning handler ikke om at have den nyeste og bedste udstyr men om godt landmandskab. Hav en god forståelse af din jord, og vid, hvad der skal til for at forbedre jordens tilstand. Start med hvad du har, eksperimentér med forskellige tilgange, og find ud af hvad der virker for dig og for din jord. At tage små skridt i en mere bæredygtig retning, er bedre end ikke at gøre noget. Regenerativ dyrkning handler om at teste forskellige metoder, observere hvad der virker (og hvad der ikke gør), og at tilpasse hen ad vejen.

Vores råd er at starte i det små og lære af dine erfaringer.

Hvis du gerne vil vide mere om direkte såning og hvordan du kan komme i gang, så kontakt vores konsulent Jeppe Grabow for at høre mere.

Sådan kommer du bedst i gang med direkte såning trin for trin

Vælg en vinterafgrøde som vinterhvede eller raps der skal sås.

Hvis du vil så vinterhvede, så vælg en mark hvor du har haft ærter, raps, eller hestebønner over høståret. Hvis du derimod vil så raps, så vælg en mark hvor du har haft vinterhvede.

Sørg for at findele plantematerialet med mejetærskeren mens du høster afgrøden, det kan ikke fordeles ordentligt når der er høstet.

Så vinterafgrøden med den såmaskine, du har.

Note:

Vårbyg er meget følsom, start med det andet først. Prøv dig selv af med vårbyg bagefter. Hestebønner er et nemmere alternativ til direkte såning om foråret. Men jorden skal stadig være tør.

Læs videre

Holland investerer milliardbeløb i regenerativt landbrug

Skrevet af Anja Woelders d. 23. januar 2025. Uploaded i Nyheder.

Holland investerer milliardbeløb i regenerativt landbrug

Holland ligger sammen med Danmark i toppen over de mest opdyrkede lande i Europa. Nu markerer de sig ved at investere massivt i regenerativt landbrug.

Med deres intensive landbrug står Holland overfor mange af de samme klima- og miljøudfordringer vi kender herhjemme. Efter pres fra befolkningen og politikere om at bruge mere bæredygtige landbrugsmetoder, er regenerativt landbrug kommet på dagsordenen.

Universitetet Wageningen har fået en milliardbevilling til at forske i og fremskynde udviklingen af regenerativt landbrug i EU samt til at yde faglig og økonomisk støtte til landmænd, der ønsker at omlægge.

Formålet med at omlægge til regenerativ dyrkning er at genopbygge jordens sundhed, fremme biodiversitet under og over jorden, reducere klimaaftrykket, og gøre dyrkningen mere modstandsdygtig over for fremtidens klimaudfordringer.

I Agrovi arbejder vi med mange regenerative landmænd og endnu flere, der ønsker at blive det. Vi håber på at se lignende støtte og investeringer fra regeringen herhjemme, så den regenerative bevægelse virkelig kan få fat i Danmark også.

Man kan læse mere om Hollands regenerative projekter herunder:

Holland satser stort på regenerativt landbrug | LandbrugsAvisen

Farming the future: regenerative-nature inclusive-sustainable-circular agriculture | Oekraïne | Agroberichten Buitenland

Regenerative Agriculture in Europe: Accelerating the transition – WUR

Læs videre

Nyt fra Agrovis markforsøg: Mindre ukrudt i regenerativt landbrug

Skrevet af Anja Woelders d. 2. januar 2025. Uploaded i Langtidsforsøg, Nyheder, Viden.

Nyt fra Agrovis markforsøg: Mindre ukrudt i regenerativt landbrug?

Vores forsøgsansvarlige konsulent, Emil Elsborg Christensen, fortsætter med at analysere data fra de langvarige markforsøg, og denne gang kigges der på resultaterne fra ukrudtstællinger. Vi undersøger, om ukrudtstrykket er forskelligt i marker med varierende grad af jordbearbejdning.

I foråret/sommeren 2023 og 2024 foretog Emil ukrudtstællinger i forsøgsmarkerne, der dyrkes således:

1) pløjning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte såning, omlagt for 5 år siden, og 4) direkte såning, omlagt for 10 år siden.

Tællingerne blev foretaget i hestebønner i 2023, og igen i løbet af den netop overståede sæson i 2024, hvor der har været hvede på arealet. I begge sæsoner blev parcellerne gennemgået for tokimbladet- og græsukrudt.

Mindre ukrudt i pløjefri marker – hvorfor?

Som det kan ses af søjlediagrammerne nedenfor, var der betydeligt mindre tokimbladet ukrudt i parcellerne med direkte såning og i de harvede parceller, end der var i de pløjede. Dette stemmer godt overens med hvad vi forventede fra teorien; når man ikke forstyrrer jorden, vender man ikke rundt i frøpuljen, så det er kun de frø, der er på overfladen, der spirer frem

Når man pløjer, vender man derimod rundt i jorden og bringer spiredygtige ukrudtsfrø op til overfladen, hvor de får mulighed for at spire frem. Som regel ville vi også have forventet større fremspiring ved harvning, da jorden forstyrres i cirka ti centimeters dybde. At vi i disse tællinger ikke ser den store forskel mellem de pløjefri og den harvede parcel kan muligvis forklares ved, at den harvede parcel heller ikke har været pløjet siden 1999. Frøpuljen er derfor muligvis blevet udtømt i den harvede dybde.

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af tokimbladet ukrudt i hvede foretaget i 2024

Kan man sprøjte mindre?

Hvilken betydning har mængden af ukrudt i praksis? Mindre fremspiring af ukrudt skaber bedre vækstbetingelser for afgrøderne, da de udsættes for mindre konkurrence. Det giver kraftigere afgrøder og mulighed for højere udbytter. En kraftig, tæt afgrøde kan derudover reducere ukrudtet yderligere, da den skygger jorden og begrænser ukrudtsplanternes adgang til lys.

Denne positive spiral kan gøre, at man potentielt kan mindske behovet for herbicider i regenerativ dyrkning. Hvis man tæller ukrudtsplanter pr. kvadratmeter, og ikke finder ret meget, skal man overveje at nedsætte sin dosis, overveje middelvalg ift. at være mere målrettet mod det der er spiret frem, og/eller undlade sprøjtningen i rene områder af marken.

Man skal dog altid være opmærksom på hvilken type af ukrudt, der er dominerende. Hvis man for eksempel har en bestand af kamille, tidsler eller bynke, skal man være over det uanset dyrkningssystem. Disse arter vokser generelt kraftigt og har høj konkurrenceevne, og kan derfor resultere i betydelige udbyttetab.

Et godt sædskifte er stadig utrolig vigtigt

Ukrudtstællingen viste mindre tokimbladet ukrudt, men af søljediagrammerne nedenfor, kan man se, at der er en tendens til en lidt højere mængde græsukrudt i de pløjefri og den harvede sammenlignet med den pløjede parcel i hestebønner.

Dog ses det også, at i hveden det efterfølgende år, er der nærmest intet græsukrudt i nogen af parcellerne ud over den harvede. Dette kan forklares ved, at der i den foregående hestebønneafgrøde var mulighed for en effektiv bekæmpelse af græsukrudt.

Ukrudtstælling af græsukrudt i hestebønner foretaget i 2023

Ukrudtstælling af græsukrudt i hvede foretaget i 2024

**Regenerativ dyrkning giver ikke et hav af ukrudt**

Regenerative landmænd bliver ofte skudt i skoene, at de bruger flere herbicider, fordi de har større problemer med ukrudt. Ud fra vores forsøg er der imidlertid intet, der tyder på, at det er tilfældet. Der er endda potentiale for, at man i nogle tilfælde kan reducere eller helt lade være med at sprøjte mod ukrudt, når man dyrker pløjefrit.

Desuden observerede vi, at den lavere ukrudtsmængde var tilfældet i både parcellen der var omlagt for ti år siden, og den der var omlagt for kun fem år siden. Det vil sige, at man heller ikke behøver at vente årtier før man oplever et lavere ukrudtstryk efter man har omlagt til regenerativ dyrkning.

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Læs videre

Agrovi Tester Innovative Biostimulanter i Regenerativt Landbrug

Skrevet af Anja Woelders d. 8. oktober 2024. Uploaded i Biostimulanter, Viden.

Innovative løsninger er altafgørende i udviklingen af fremtidens landbrug. I Agrovi har vi arbejdet med regenerativt landbrug i mere end 20 år, og vi bestræber os altid på at være på forkant med den nyeste viden inden for feltet. Derfor afprøver vi hvert år nye metoder og produkter i marken i samarbejde med landmanden.

I år har vores fokus været på biostimulanter, hvor vi har testet virkningen af tre produkter: Vixeran, Fosfix og Aminosol.

Test af Vixeran

Vixeran fra Syngenta er en biostimulant, der indeholder en kvælstoffikserende bakterie. Midlet har til hensigt at øge plantens optag af nitrogen ved at gøre den i stand til selv at fiksere nitrogen direkte fra luften. Syngenta lægger op til, at Vixeran kan øge udbyttet af afgrøderne, og at det har potentialet til at kunne spare en del af det syntetiske N-input og dermed også nedsætte risiko for udvaskning af nitrogen til vandmiljøer, samt at kunne levere kvælstof på det tidspunkt hvor planten mangler det.

I Agrovis afprøvninger tilførte vi Vixeran på forsøgsparceller hos ni landmænd fordelt over Sjælland og Bornholm, hvor vi testede produktet i vinterraps, vinterhvede, vinterbyg, rug, engrapgræs samt økologisk vårbyg. Vores håb var, at vi kunne dokumentere et øget udbytte i afgrøderne og eventuelt også et øget proteinindhold i den høstede vare. Visuelt observerede vi ikke nogen forskel i marken hen over vækstsæsonen, men vi håber på, at de kommende høstdata vil give os et indblik i, om der er en målbar effekt i udbyttet af Vixeran.

Billede 1: Engrapgræs behandlet med vixeran – uden til venstre med til højre

Test af Fosfix

Fosfix fra Bioenergy Lt er en biostimulant, der frigør svært tilgængeligt fosfor i jorden og gør det muligt for planterne at optage det. Fosfor er en begrænset ressource, der inden for en overskuelig fremtid vil være en mangelvare. Fosfor findes dog allerede i relativt store mængder i vores landbrugsjord, og kan vi finde en måde at udnytte den fosforpulje bedre, kan det være en stor fordel i fremtidens landbrug. Fosfor styrer også blandt andet buskning i de fleste afgrøder, så potentielt vil et øget fosforoptag kunne give bedre buskning i planterne og dermed bedre udbytte.

I marken testede vi Fosfix i vårbyg på tre bedrifter. I marken observerede vi bedre buskning og kunne tælle flere skud i de behandlede marker, end i dem, der ikke havde fået Fosfix. Det tyder derfor på at der er potentiale til et højere udbytte, men om det også var tilfældet, må vi vente med at finde ud af, til vi har analyseret høstdata fra markerne.

Billede 2: Vårbyg behandlet med Fosfix til venstre og ubehandlet til højre.

Test af Aminosol

Aminosol fra Azelis er en biostimulant, der indeholder essentielle aminosyrer. Teorien er, at hvis man kan levere næringsstofferne til afgrøden direkte i aminosyreform, behøver planten ikke bruge energi på selv at danne aminosyrerne, og kan i stedet bruge energi på vækst og udbytte. Hvis planten kan springe aminosyresyntesen over, kan den bruge mere energi på eksempelvis at udvikle et kraftigt rodnet. Det vil kunne gøre planten mere modstandsdygtig over for fysiske stress-faktorer som tørke eller sydom. Derudover har det potentialet til at kunne nedsætte fungicidforbruget, da aminosol yderligere kan øge transporten af fungicider rundt i planten, hvilket potentielt øger virkningen af fungiciderne. Det kan derved sænke dosis og forbruget af fungicider.

Vi tilførte Aminosol på forsøgsparceller på i alt seks bedrifter fordelt på Sjælland i hestebønner, salat, vårbyg, vinterhvede og lupiner. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi venter også her på høstdata, der vil kunne vise om der er en målbar effekt i udbytterne.

Billede 3: Hestebønner behandlet med Aminosol

Agrovi: Danmarks Regenerative Videnscenter

De umiddelbare visuelle effekter i forsøgene blæste os ikke bagover, men som altid forbliver vi nysgerrige. Vi har endnu ikke modtaget og analyseret høstdata fra landmændene, så den endelige dom over biostimulanternes virkning, må vi vente spændt på lidt længere.

I Agrovi har vi arbejdet med regenerative dyrkningsmetoder og markforsøg i mere end 20 år, og vi ved, at det kan vare noget tid, før man får inkorporeret nye metoder på måder, der virker.

Vi er stadig nysgerrige på biostimulanter og deres potentiale, og derfor forsætter vores undersøgelser. Hvis du selv er interesseret i, hvad biostimulanter kan, eller hvis du har lyst til at være med til at undersøge deres virkninger, vil vi gerne høre fra dig – så kan du måske være en af vores nye samarbejdspartnere.

På Forkant med Regenerativt Landbrug gennem Langtidsforsøg

Skrevet af Anja Woelders d. 3. oktober 2024. Uploaded i Forside, Langtidsforsøg, Viden.

Hos Agrovi er regenerativt landbrug ikke bare noget vi snakker om – det er noget vi aktivt arbejder med på daglig basis.

Vi har arbejdet med regenerativt landbrug gennem tyve år, fordi vi tror på, at det er den mest bæredygtige dyrkningsform for vores landmænd, vores samfund og for vores miljø.

Vi tror på solide data og sætter en ære i at være på forkant med forskningen inden for feltet. Derfor overtog vi i 2023 en række langtidsforsøg med forskellige jordbearbejdningsintensiteter. Forsøgene blev etableret i 1999 og passes fortsat af landmanden Jørn Jørgensen.

Forsøgenes formål er at undersøge langtidseffekterne af regenerative metoder såsom minimal jordbearbejdning, direkte såning, diverst sædskifte og efterafgrøder. Der mangler stadig en masse viden om regenerativ dyrkning i en dansk kontekst, og derfor har disse arealer med en lang historie særligt stor værdi – både for den forskning der bliver lavet nu og her, men også for fremtidig forskning.

De fire forsøgsbehandlinger er tilrettelagt således:

Pløjning med almindelig såning
Stubharvning efterfulgt af almindelig såning
Omlagt til direkte såning i 2014, efter at have været harvet siden 1999 (omlagt fra parcel 2)
Omlagt til minimal jordbearbejdning og direkte såning i 2019, efter at have været pløjet siden 1999 (omlagt fra parcel 1)

Agrovi indsamler løbende data fra forsøgsparcellerne, og for tiden har vi fokus på at undersøge blandt andet ukrudtsforekomster i løbet af vækstsæsonen, fremspiringsprocent efter såning, plantedække over sæsonen, samt sygdomsforekomster og høstudbytter.

I takt med at vi indsamler og analyserer data, vil vi holde jer opdaterede på de resultater vi finder, og hvad det siger om regenerative metoder, så følg med her på hjemmesiden og vores sociale medier for at lære mere!