Markforsøg med kvælstoffikserende biostimulanter

Kvælstoffikserende biostimulanter indeholder bakterier, der skulle gøre planten i stand til selv at fiksere kvælstof direkte fra luften. Ifølge Syngenta skulle deres produkt Vixeran potentielt fiksere 30 kg N/ha til afgrøderne, hvilket har potentialet til at kunne spare en del af det syntetiske N-input. Ved at spare på kvælstofinputtet fra syntetisk gødning, nedsættes risikoen for udvaskning af kvælstof til vandmiljøer. Derudover er ”tildelingen” af kvælstof potentielt også mere synkroniseret med plantens forbrug, når det fikseres løbende, og dermed vil planten formodentligt kunne udnytte det bedre.

Forsøgsresultater

I 2023 lavede vi forsøg med Vixeran hos Søren Ilsø på Knudstrupgård. Testen blev foretaget ved, at der blev tildelt 30 kg N/ha. mindre kvælstof i to sprøjtespor (tildelt med flydende gødning), end hvad der blev tildelt i resten af marken. Dette setup blev lavet, da Vixeran indeholder en kvælstoffikserende bakterie der i gennemsnit giver 30 kg N/ha, derfor bude kunne fiksere den ”sparede” kvælstof.
I et enkelt sprøjtespor blev der tildelt ca. 50 kg N/ha mere end resten af marken, hvilket blev gjort som en kontrol af udbyttepotentialet.

Baseret på resultaterne på Knudstrupgård, forsøgte vi os med flere landmandsforsøg i 2024. I modsætning til forsøget i 2023 lavede vi tildelingen som en ”on top” tildeling, hvor vi ikke reducerede kvælstof i noget af marken, men blot tilførte Vixeran på et areal. I løbet af vækstsæsonen undersøgte vi kvælstofstatus i planterne ved hjælp af den håndholdte Yara-N tester.

Af vores målinger ses det, at der ikke er den store forskel mellem kontrol og Vixeranbehandlingen for engrapgræs, vinterhvede og vårbyg. At der ikke er en forskel, skyldes med stor sandsynlighed at planten er velforsynet med kvælstof i kontrolområdet, og der er derfor ikke en mangel at spore.

Figur 4: Sammenhængen mellem N-tester-værdi of kvælstofindhold i bladene

I vinterrug (figur 5 nedenfor) observerede vi til gengæld noget interessant. Her målte vi i en konventionel og i en økologisk rugmark. I den konventionelle rugmark er det ikke til at spore en forskel. Her har rugmarken fået tilstrækkeligt med gødning. I den økologiske ser vi derimod en forskel mellem kontrollen og det behandlede område. Her har både kontrolområdet og det behandlede område af marken et indhold på omkring 3% kvælstof i bladene, hvilket er et lavt niveau. På det behandlede område, er der en tendens til et højere kvælstofindhold i bladene, og der kunne derfor godt være en effekt her.

At der muligvis er en effekt på et område der er begrænset i kvælstof, stemmer godt overens med vores observationer på Knudstrupgård i 2023. Vores konklusion ud fra forsøgene i 2024 er derfor, at man ikke umildbart får en effekt af Vixeran i områder, der ikke har decideret mangel på kvælstof.

På de arealer hvor vi har fået lavet høstopgørelse, er der ikke fundet en forskel mellem behandlede arealer og kontrolområdet. Der blev ikke kigget på kvalitet af afgrøden, såsom proteinindhold. Det er noget, vi muligvis vil undersøge i 2025.