Nu nærmer det sig – den nye vurdering forventes, ifølge Landbrug og Fødevare, udsendt fra sommeren 2026 og det betyder, at man som landmand ikke længere får en fuldkommen vurdering af sin ejendom, men blot en vurdering af grundværdien samt en stuehus-vurdering.
Samtidig ændrer det også ved muligheden for at handle til vurderingen +/- 15%. I stedet skal man, hvis man vil gennemføre et generationsskifte, købe en samlet vurdering af sin ejendom hos Vurderingsstyrelsen og når den foreligger, kan man så handle til denne vurdering +/-20%.
Hvis man vil lave et generationsskifte på kendte vilkår, så er det nu, der skal sættes i værk. Vi kender vurderingen, men skal lave et forarbejde i form af ejendomsavance, sikre tilsagn for finansieringen for den næste generation og have ekspederet den papirmæssige gang i form af overdragelsesaftale, så den er underskrevet inden den nye vurdering bliver udsendt.
Derfor er min anbefaling at man tager fat i enten sin rådgiver eller alternativt vores jurist Camilla Tankmar eller undertegnede – så skal vi nok få sat skred i processen.
Skrevet af: René Johannessen, Ejendoms- & økonomikonsulent