Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning

Alle taler om regenerativ dyrkning, men hvad skal man egentlig gøre for at komme i gang i morgen?

Trin 1: Gå pløjefri – direkte såning af en ”nem afgrøde”

En af de vigtigste grundsten for de regenerative principper er pløjefri dyrkning. Det betyder, at en af de første ting, man som landmand skal gøre, når man vil følge regenerative principper, er at gøre sig klar til at så sin næste afgrøde direkte. Det betyder at man sår i stubben af den tidligere afgrøde i stedet for at pløje først. Det giver ro til genopbygning af jordstrukturen, understøtter livet i jorden og mindsker forstyrrelsen af ukrudtsfrø i spirelag.

Når man begynder at så direkte, er det vigtigt at vælge en afgrøde, der er relativt ukompliceret at etablere under disse forhold. Vi anbefaler at starte med vinterkorn – fx vinterhvede – efter afgrøder som vinterraps eller bælgplanter. Det skyldes, at disse forfrugter efterlader en moderat halmmængde og har et lavt C/N-forhold, hvilket betyder, at planteresterne omsættes hurtigt og ikke hæmmer den næste afgrøde.

Trin 2: Sammensæt det gode sædskifte

Et godt sædskifte er karakteriseret af at indeholde afgrøder som

Vi kan tjene penge på,
Forebygger opformering af ukrudtsproblemer
Sørger for levende rødder i jorden året rundt så vidt muligt
Komplimenterer hinanden ifht næringsstofudnyttelse
Bryder sygdomscyklusser og forbedrer jordstrukturen.

Det gode sædskifte sørger desuden for, at den næste afgrøde skal høste de fordele som den tidligere afgrødes bidrager med.

Eksempel på et regenerativt sædskifte man kan starte ud med, der fungerer i praksis:

1: Vårbyg med 2-årigt græsfrøudlæg

2: Første års græsfrø – flerårig afgrøde fungerer som grønt dække vinteren over, og giver tid til genopbygning af jorden

3: Andet års græsfrø

4: Hestebønner – nem problemfri afgrøde at så direkte i græs om foråret. Fikserer kvælstof.

5: Vinterhvede – højtydende hovedafgrøde. Udnytter kvælstof fra forfrugten og den begyndende mobilisering af næringsstoffer fra græsmarken

6: Vinterraps – bryder sygdomscyklus i et græsdomineret sædskifte og bidrager med pælerod

7: Vinterhvede igen – højt udbytte på baggrund af forbedret jordstruktur og næringsstatus

Et sædskifte som dette kombinerer agronomiske fordele med en realistisk driftsøkonomi og gør det muligt at opbygge jordens sundhed over tid.

Trin 3: Læg en strategi for ukrudtsbekæmpelse – og hold dig til den

Et af de steder, hvor mange misforstår regenerative systemer, er ukrudtsstrategien. Det er afgørende, at man som landmand vælger side og enten satser på pløjning eller konsekvent no-till.

Pløjning giver god effekt mod ukrudt, men modarbejder opbygning af jordstruktur og mikroliv. No-till – hvis det udføres korrekt og uden forstyrrende harvning – er meget effektivt til at begrænse ukrudt, fordi frøene forbliver dybt og ikke får lys til spiring.

Den største fejl opstår, når man forsøger sig med “lidt af hvert” – især ved gentagne overfladiske harvninger. Det flytter ukrudtsfrø op og rundt i jorden og skaber ideelle betingelser for spiring. Resultatet er ofte værre ukrudtsproblemer end både pløjning og no-till.

Man er derfor nødt til at vælge enten-eller for effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Trin 4: Brug efterafgrøder aktivt – ikke kun som pligt, men som mulighed

I perioder af året kan vi ikke dyrke afgrøder som vi kan høste eller fodre til vores dyr, og så må vi i stedet så efterafgrøder, der plejer vores jord.

Efterafgrøder er en nøgle til regenerativ succes. De fanger sollys i sensommeren og tidligt efterår, producerer biomasse, holder på jorden og fodrer jordlivet med kulstof via rodudskillelser. Efterafgrøder er langt mere effektive til at forbedre jorden end nedmuldning af halm alene.

For at få fuldt udbytte af efterafgrøder, skal tre forhold være på plads:

Tidlig etablering: Enten ved spredning før høst eller hurtig såning lige efter
Høj udsædsmængde: Hurtig dækning af jorden er afgørende
Funktionel artsdiversitet: En blanding af arter med forskellige funktioner – fx pælerod, kvælstoffiksering, mv.

Trin 5: Overvej investering i direkte såmaskine – men vent til behovet er klart

Man kan godt starte med regenerativ dyrkning uden en specialiseret såmaskine. Men når ambitionen vokser, og man ønsker større præcision og fleksibilitet, kan en direkte såmaskine være en naturlig næste investering.

Det vigtigste er, at man opbygger erfaring og rutine først. Man kan sagtens gå i gang med den såmaskine man allerede har. Mange er startet med at tilpasse eksisterende udstyr og har senere valgt en maskine, der passer til deres behov og sædskifte.

Se webinaret: ”Sådan kommer du i gang med regenerativ dyrkning”

Vil du høre mere om at komme i gang med konkrete tips fra vores kosulenter? I vores webinar gennemgår vi alle trin med flere praktiske eksempler og svarer på de typiske spørgsmål, der opstår i opstarten.