Økologerne skal give plads til landbrugets nye klimasuperhelt

Det regenerative landbrug i det konventionelle forbedrer klimapåvirkning, biodiversitet og reducerer kvælstofudvaskning. Mange økologer opfatter det dog som en konkurrent, men det er misforstået

Ude på de tørketruede danske marker er der i øjeblikket en revolution på vej. Under jorden, i rødderne, regnormegangene og i det mikrobiologiske liv. Hvis det lykkes, vil det være til gavn for både landmanden, forbrugerne og i den grad for livet i og over jorden.

Regenerativt landbrug er nemlig på vej frem, men gang på gang hører man vrede økologer kritisere dyrkningsformen og kalde det greenwashing med frygt for, at nogen kommer og bøjer ø-mærket om til et r. Det er trættende, degenerativt og udgør en stopklods for udviklingen af en dyrkningsform, der grundlæggende kan forandre vores fødevareproduktion.

Målet er efter vores mening ikke et nyt ø-mærke eller en placering i supermarkederne ved siden af, men en forandring af hele den måde, vi opfatter konventionelt landbrug på i dag. Altså er målet at omlægge de 80-90 procent af markerne, som er konventionelle, og ikke de 10-20 procent økologiske.

Hver dyrkningsform har sine kvaliteter, og mens vi anerkender alt det gode, økologerne gør, savner vi ofte det samme den modsatte vej.

Vi kan producere fødevarer nok, samtidig med, at vi kan bidrage til mere biodiversitet og kulstofopbygning. Til gengæld står økologerne bedre i forhold til forbrug af gødning og pesticider. Vi skal tænke på den store helhed.

Økologien halter på klimaeffekter og biodiversitet, fordi man jordbearbejder (bl.a. med plov), men i regenerativt landbrug lader vi jorden være i fred og dækket med planter eller halm året rundt. Det betyder lidt forsimplet, at der er et potentiale for at lagre helt op til 3,4 tons CO2e per hektar per år på grund af bedre forhold for regnorme, insekter og svampe.

Videnskabelige undersøgelser viser 21 x flere fugle på markerne i forhold til jordbearbejdede og op mod 50% lavere fordampning i tørre perioder. På den måde bliver markerne rustet til klimaforandringer. Man kan desuden fastholde mængden af fødevarer med mindre arbejdsindsats.

Det er ikke en dyrkningsform, som er færdig udviklet, men i dag kan vi helt undgå den mest skadelige pesticid, insekticiderne, reducere brugen af fungicider markant og skære i brugen af herbicider og syntetisk gødning. Det betyder bedre jordsundhed, fordi vi ikke jordbearbejder, og de stærke og dybe rødder er bedre til at holde kvælstof fra at sive ud i åer og vandløb. Alt sammen effekter, som mange økologer ville være vilde med. Problemet er bare, at økologien er afhængig af jordbearbejdning til at fjerne ukrudt, og det ødelægger klimaeffekterne og skader biodiversiteten.

Desuden kan økologien ikke skaleres op til at dække fødevarebehovet, fordi der er et svind på omkring 30 %, hvilket dækkes gennem støtteordninger. Hvis man skulle opskalere økologisk dyrkning, ville det koste ufatteligt store områder med skov, hvilket rimer meget dårligt med Grøn Trepart og bæredygtighed.

Politisk er der heldigvis stigende opmærksomhed om det regenerative, og vi rådgav sidste år Carlsberg om en omlægning af deres produktion. Desuden er vi på vej med et forskningsprojekt i samarbejde med Nestlé, som vi glæder os til.

”Allerede om 5 år skal halvdelen af alle Nestlés primære afgrøder være regenerative. I Danmark har vi et stærkt og anerkendt ø-mærke, som kan understøtte udviklingen og omstillingen til det regenerative, og det er afgørende at vi fra starten har et konstruktivt samarbejde om et mere bæredygtigt landbrug. Vi skal have øjne på bolden; nemlig at transformere det konventionelle landbrug til at være en del af et mere bæredygtigt fødevaresystem,” siger Nestlés kommunikationschef, Anna Rise, om samarbejdet.

Hvis vi skal lykkes med, at regnormene igen vender retur til de danske marker, er det vigtigt at sprede budskabet om, at regenerativt og økologisk landbrug ikke er konkurrenter, men har hver sine styrker. Vi skal holde fast i at forandre landbruget. For forbrugernes, biodiversitetens og klimaets skyld.

Af Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi – Videnscenter for landbrug