Nitratudvaskning kan mindskes med direkte såning
Mekanismerne bag en af de mest effektive løsninger på N-tab i efteråret
Nitratudvaskning er en velkendt udfordring i dansk planteavl. Især efteråret og vinteren er kritiske perioder, og den stadigt vådere kuldesæson øger kun problemet. Når det regner kraftigt uden at der er aktiv plantevækst på marken til at optage den mobile N, kan kvælstoffet hurtigt forlade rodzonen og ende i vandmiljøet.
Hvor stort tabet er, afhænger dog fuldstændig af, hvor meget nedbør, der kommer, og hvilken dyrkningsmetode, man bruger, viser nye tal fra SEGES. I forsøg fra 2024 i Esbjerg fandt de, at direkte såning kan helt op til halvere udvaskningen i våde efterår.
Men hvorfor? Hvad er det, der sker i jorden, når vi lader ploven stå?
Nitrat er meget mobilt i jorden
Nitrat, med den kemiske formel NO3−, er den mest mobile form for kvælstof i jorden. I modsætning til ammonium og organisk bundet kvælstof binder nitrat sig på grund af sin negative ladning ikke til jordpartikler, men følger vandets bevægelse gennem jordprofilen. Det betyder, at når regnvandet infiltrerer jorden i efteråret og vinteren, transporteres nitraten let med vandet. Hvis der samtidig ikke er nogen planterødder til at optage nitraten, udvaskes den meget nemt til dræn og grundvand.
Netop derfor er er tiden omkring efterårsnedbøren så kritisk.
Hvorfor øger pløjning nitratudvaskning?
Når man pløjer en mark, vender man store mængder organisk materiale op i iltrige lag. Det sætter gang i en hurtig mineralisering, hvor mikroorganismerne omsætter organisk kvælstof til nitrat. Det betyder, at der kort efter pløjning frigives store mængder nitrat netop i den periode, hvor der endnu ikke står en afgrøde klar til at optage det.
Et af de mest oversete problemer ved pløjning er netop dette tidsvindue mellem jordbearbejdning og etableringen af en ny afgrøde. Hvis der for eksempel går fem dage mellem pløjning og såning af den næste afgrøde, vil der i de fem dage mineraliseres en masse nitrat samtidig med at der ingen planterødder er til at kunne optage det. Hvis der derudover kommer store mængder nedbør, vil hele den nitratpulje meget nemt kunne blive udvasket. Det er hverken smart for miljøet, eller for landmanden, da vi hellere vil bruge den ekstra nitrat til at fodre næste afgrøde.
Direkte såning er det bedste værktøj til at mindske N-tab
I SEGES’ forsøg i Esbjerg fandt de, at der forsvandt 50 kg N pr hektar fra de direkte såede marker, mens det var omkring hele 100-130 kg N pr hektar for de pløjede marker.
Den betydelige forskel skyldes flere forskellige faktorer.
Med direkte såning sker mineraliseringsprocessen meget langsommere, fordi jorden holdes i ro. Der frigives simpelthen mindre nitrat, og derfor er der også mindre at vaske ud, når regnen sætter ind. Direkte såning undgår dette “nitratvindue”, fordi man sår, uden at frigøre store mængder nitrat først.
Derudover betyder direkte såning, at afgrøden kommer i jorden med det samme, uden at der er en mellemperiode, hvor jorden ligger sort. Det betyder, at den næste afgrødes rødder allerede er godt i gang, når efterårets regn sætter ind. Derfor kan den mobile nitrat der frigives fra omsatte planterester hurtigt optages af de voksende planter. Det tidlige rodnet er en af de stærkeste faktorer, når det handler om at fange kvælstoffet i tiden, hvor udvaskningsrisikoen er størst.
Minimal jordbearbejdning giver bedre jord
Direkte såning medfører adskillige andre fordele, der også kan hjælpe med at modvirke nitratudvaskning. Især den forbedrede jordstruktur, der kommer, når man bearbejder jorden minimalt, kan have stor betydning. Minimal jordbearbejdning gør, at den naturlige struktur med mange mikro- og makroporer giver jorden egenskaber som en stor svamp, der holder bedre på vandet. Vandet bevæger sig altså langsommere igennem sådan en jord, og giver derfor planterne større mulighed for at nå at optage nitraten, før det udvaskes.
Udvaskning afhænger mere af nedbørsmængde end dyrkningsmetode
I SEGES’ forsøg havde de også en forsøgslokation i Hjerm, en her var forskellene på udvaskningen mellem pløjning og direkte såning mindre. Der var stadig større risiko for tab i de pløjede marker, men på grund af den tørre vinter, var afstrømningen kun en fjerdedel af, hvad den var i Esbjerg, og derfor var udvaskningen begrænset i begge behandlingsmetoder. I år med tørre vintre, er det derfor ikke så afgørende for nitratudvaskningen om man pløjer eller ej.
Dog lader det til, at vintrene kun bliver stadigt vådere og med de mange andre fordele, der er ved at dyrke med minimal jordbearbejdning, er vi i Agrovi slet ikke i tvivl om, hvad vi synes, man skal vælge.