I IPM projektet ”Værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. Vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:
Overkørsel med RoboWeedMaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
Gradueringskort til vækstregulering i CropManager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.
Du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.
Spotsprøjtning hos Christian Wibholm
Spotsprøjtning hos Høvdingesgård
Spotsprøjtning hos Christian Wibholm
Spotsprøjtning hos Høvdingsgård
Graduering af vækstregulering hos Niels Wibholm
Graduering af vækstregulering hos Johannes Christensen
Graduering af vækstregulering hos Niels Wibholm
Graduering af vækstregulering hos Johannes Christensen
Resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger
Resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. Især RoboWeedMaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj. Gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. Og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.
RoboWeedMaps: Nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik
Høvdingsgård, Mern:
Her bad vi RoboWeedMaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. Opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. Vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. Denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. Den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.
For at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. I dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed. Derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. Her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.
Liselund, Stubbekøbing:
Vi afprøvede også RoboWeedMaps teknologien hos Christian Wibholm ved Stubbekøbing på Falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. Her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. Vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af Datalogisk. Udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. Derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.
Graduering af vækstregulering
Vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. Det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.Det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.
Det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. Dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.
Som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. Vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.
Potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. Det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.
Det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.
ProjektkonsulentRådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje.4822525724523886hkr@agrovi.dk
henrik kruse rasmussen projektkonsulent 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.
ipm vÆrktØjskassen
i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:
overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.
du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.
spotsprøjtning hos christian wibholm
spotsprøjtning hos høvdingesgård
spotsprøjtning hos christian wibholm
spotsprøjtning hos høvdingsgård
graduering af vækstregulering hos niels wibholm
graduering af vækstregulering hos johannes christensen
graduering af vækstregulering hos niels wibholm
graduering af vækstregulering hos johannes christensen
resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger
resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj. gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.
roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik
høvdingsgård, mern:
her bad vi roboweedmaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.
for at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. i dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed. derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.
liselund, stubbekøbing:
vi afprøvede også roboweedmaps teknologien hos christian wibholm ved stubbekøbing på falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af datalogisk. udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.
graduering af vækstregulering
vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.
det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.
som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.
potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.
det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.
i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:
overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.
du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.
spotsprøjtning hos christian wibholm
spotsprøjtning hos høvdingesgård
spotsprøjtning hos christian wibholm
spotsprøjtning hos høvdingsgård
graduering af vækstregulering hos niels wibholm
graduering af vækstregulering hos johannes christensen
graduering af vækstregulering hos niels wibholm
graduering af vækstregulering hos johannes christensen
resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger
resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj. gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.
roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik
høvdingsgård, mern:
her bad vi roboweedmaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.
for at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. i dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed. derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.
liselund, stubbekøbing:
vi afprøvede også roboweedmaps teknologien hos christian wibholm ved stubbekøbing på falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af datalogisk. udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.
graduering af vækstregulering
vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.
det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.
som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.
potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.
det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.
Bliv bedre til at handle råvarer, og til at arbejde aktivt med risikostyring på dine råvarehandler! År efter år får…
15
juni
AGROVIDAGEN – SUND JORD & KLIMA
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores helt nye koncept – Agrovi-dagen! Agrovi-dagen vil ligesom vores årlige…
23
juni
Klimadage VEST
HØRVE / GRATIS Alle landmænd skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra…
23
juni
ADR-kursus i Ringsted
Transporterer du dieselolie, kemikalier eller trykflasker ulovligt? Få styr på tilladelserne med et ADR-kursus. Et ADR-kursus sikrer dig den nødvendige…
08
september
R2 Rottekursus (Ringsted)
RINGSTED Få en autorisation til selv at udføre rottebekæmpelse på din erhvervsejendom. Alt, hvad du behøver gøre, er at gennemføre…
Erling, Ålsgårde
“Jeg vil gerne rose jer for jeres initiativer til at afholde fællesarrangementer. Indholdet er fagligt en god hjælp og giver mig en god forståelse for nogle af de udfordringer, jeg har. Særligt om, hvor er vi på vej hen økonomisk er interessant og har ind til videre holdt.”
Thomas, Havrebjerggård
“I forstår at gøre noget meget kompliceret overskueligt for mig, så jeg lettere kan træffe beslutninger om, hvordan gården skal drives i forhold til virksomhedsordning. Tak for den årlige hjælp med arealstøtteansøgning og rådgivning i forhold til drift af mark og folde.”
Søren, Svebølle
“Jeg har været særdeles godt tilfreds med den hjælp, jeg har fået omkring delvis omlægning fra landbrug til skovbrug og EU støtte knyttet hertil.”
Peter, Gammelgaard
”Det er så fedt, at I er så proaktive omkring at vise vejen frem i forhold til de nye dyrkningsformer. Jeg havde brug for et spark i røven, så tak til Planteavlsteamet i Agrovi og ikke mindst Agrovis ledelse for at prioritere et fokus på Conservation Agriculture og de pløjefri systemer generelt, som helt klart medfører bedre bundlinje for mig.”