IPM VÆRKTØJSKASSEN

I IPM projektet ”Værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. Vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:

  1. Overkørsel med RoboWeedMaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
  2. Gradueringskort til vækstregulering i CropManager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.

Du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.

Spotsprøjtning hos Christian Wibholm

Spotsprøjtning hos Høvdingesgård

Spotsprøjtning hos Christian Wibholm

Spotsprøjtning hos Høvdingsgård

Graduering af vækstregulering hos Niels Wibholm

Graduering af vækstregulering hos Johannes Christensen

Graduering af vækstregulering hos Niels Wibholm

Graduering af vækstregulering hos Johannes Christensen


Resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger

Resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. Især RoboWeedMaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj.
Gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. Og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.


RoboWeedMaps: Nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik

  • Høvdingsgård, Mern:

    Her bad vi RoboWeedMaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. Opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. Vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. Denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. Den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.

    For at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. I dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed.
    Derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. Her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.

  • Liselund, Stubbekøbing:

    Vi afprøvede også RoboWeedMaps teknologien hos Christian Wibholm ved Stubbekøbing på Falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. Her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. Vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af Datalogisk. Udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. Derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.


Graduering af vækstregulering

Vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. Det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.Det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.

Det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. Dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.

Som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. Vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.

Potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. Det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.

Det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.

Vil du vide mere?

Henrik Kruse Rasmussen

Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
henrik kruse rasmussen
projektkonsulent
48225257
24523886
hkr@agrovi.dk
rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

ipm vÆrktØjskassen

i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:

  1. overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
  2. gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.

du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.

  • spotsprøjtning hos christian wibholm

  • spotsprøjtning hos høvdingesgård

  • spotsprøjtning hos christian wibholm

  • spotsprøjtning hos høvdingsgård

  • graduering af vækstregulering hos niels wibholm

  • graduering af vækstregulering hos johannes christensen

  • graduering af vækstregulering hos niels wibholm

  • graduering af vækstregulering hos johannes christensen


resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger

resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj.
gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.


roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik

  • høvdingsgård, mern:

    her bad vi roboweedmaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.

    for at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. i dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed.
    derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.

  • liselund, stubbekøbing:

    vi afprøvede også roboweedmaps teknologien hos christian wibholm ved stubbekøbing på falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af datalogisk. udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.


graduering af vækstregulering

vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.

det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.

som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.

potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.

det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]

[contact-person contact_id="7763"]


https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

Andreas Skov Rasmussen

Planteavlskonsulent Mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, Marksyn, Conservation Agriculture, GMSR 48 22 52 71 22 32 98 65 asr@agrovi.dk
andreas skov rasmussen
planteavlskonsulent
48 22 52 71
22 32 98 65
asr@agrovi.dk
mark-, sprøjte-, og gødningsplanlægning, marksyn, conservation agriculture, gmsr

ipm vÆrktØjskassen

i ipm projektet ”værktøjskassen” har vi i samarbejde med fire bedrifter og testet udstyr med det formål at reducere forbruget af pesticider. vi har koncentreret os om to værktøjer til udarbejdelse af tildelingskort:

  1. overkørsel med roboweedmaps på de forskellige bedrifter med vårbyg; en med fokus på tokimbladet ukrudt og en med fokus på spotsprøjtning af tidsler.
  2. gradueringskort til vækstregulering i cropmanager på to bedrifter; en kuperet og uens hvedemark og en ”flad” og ens vårbyg mark.

du kan se, hvordan det hele løb af stablen og høre de pågældende landmænd fortælle om forløbet, forventningerne og resultaterne i videoerne.

  • spotsprøjtning hos christian wibholm

  • spotsprøjtning hos høvdingesgård

  • spotsprøjtning hos christian wibholm

  • spotsprøjtning hos høvdingsgård

  • graduering af vækstregulering hos niels wibholm

  • graduering af vækstregulering hos johannes christensen

  • graduering af vækstregulering hos niels wibholm

  • graduering af vækstregulering hos johannes christensen


resultater, refleksioner og de rigtige forudsætninger

resultaterne hos vores landmænd har været af noget blandet karakter i forhold til det, vi havde håbet på. især roboweedmaps-resultaterne havde vi forventet mere af, men til gengæld er vi blevet klogere på, hvordan vi skal bruge teknologien bedst, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger at benytte netop det værktøj.
gradueringsdelen i projektet viste os, at potentialet for en direkte besparelse af vækstregulering klart er størst på bedrifter, hvor afgrøden står meget uens, eller terrænet er meget kuperet. og selv her er der mere tale om en omfordeling af midlet fremfor en dissideret besparelse.


roboweedmaps: nedre grænser, georeferering og finindstilling af sprøjteteknik

  • høvdingsgård, mern:

    her bad vi roboweedmaps om at overkører en stor mark med vårbyg og græsudlæg. opgaven lød på at monitorere alt tokimbladet ukrudt og udarbejde et spotsprøjtningskort ud fra det. vi fastsatte en grænse på otte tokimbladet ukrudtsplanter pr. kvm., så alt derudover skulle sprøjtes. denne grænse i sig selv virker meget høj, da vi gerne vil ramme alle tokimbladede arter på et så tidligt stadie som muligt for at få ”ryddet op”. den pågældende marks ukrudtstryk var rimelig jævnt, og vi endte derfor ud med et resultat, hvor 90 % af det overkørte areal skulle sprøjtes.

    for at få denne procentsats ned, kan vi justere på vores nedre grænse for mange tokimbladet ukrudtsplanter, vi vil acceptere pr. kvm. i dette tilfælde, hvor ukrudtstrykket er ens over hele marken, og vi samtidig gerne vil have bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt, ville denne justering ikke være en mulighed.
    derfor ser vi også at netop denne teknologi fungere bedst til opgaver, hvor vi udvælger konkrete ukrudtsarter og går målrettet efter dem, f.eks. tidsler. her vil teknologien være yderst brugbar, og vi vil forventeligt se en noget større reduktion af pesticidforbruget.

  • liselund, stubbekøbing:

    vi afprøvede også roboweedmaps teknologien hos christian wibholm ved stubbekøbing på falster, hvor vi netop gik mere specifikt efter tidsler i vårbygmarken. her var billedet et helt andet, og vi fik lavet et meget mere specifikt kort på de pletter af tidsler, der var i marken. vi fik også indlæst kortmaterialet, som var udarbejdet af datalogisk. udfordringen kom, da kortet havde ”forskubbet” sig i sprøjtens terminal samtidig med at åbne- og lukketider på sprøjtens sektioner ikke blev finindstillet. derfor endte selve overkørslen med at være ret upræcis, men dette kan naturligvis løses ved hjælp af georeferering samt indstilling af sprøjten.


graduering af vækstregulering

vi oplevede ikke den store besparelse ved graduering af vækstregulering. det, som vi opnåede ved gradueringen var, at vi fik omfordelt vores vækstregulering, så vi brugte en højere dosering i lavninger, der, hvor afgrøden stod tæt og kraftig, og en lavere dosering på fx bakketoppe.det sikrer os en mere ensartet afgrøde og dermed en nemmere og formentlig bedre høst.

det er naturligvis vigtigt, at vi husker at holde os indenfor den maksimalt tilladte dosering på hele marken, selvom vi graduerer. dvs. at vi enten tager udgangspunkt i at køre den højst tilladte dosering, og derfra kun graduerer nedad, eller at vi tager udgangspunkt i en middeldosering af midlet og derfra kan graduere både op og ned.

som udgangspunkt vil vi sjældent vælge at køre med den maksimale dosering, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde. vi har derfor kørt med en middeldosering på begge bedrifter, og derfor har vi kunne graduere både op og ned.

potentialet for en direkte reducering af vækstreguleringsmidler er klart størst på bedrifter med meget uens jord eller meget kuperet terræn. det samme gør sig desuden gældende ved graduering af svampemidler.

det er dog meget individuelt fra bedrift til bedrift og fra landmand til landmand, hvorvidt man vælger at give arealer af marken ingen vækstregulering overhovedet, og derfor ender det oftest ud i en omfordeling af midlet, hvilket bestemt også er til gavn for bedriften og ikke mindst miljøet.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]

[contact-person contact_id="7763"]


https://www.agrovi.dk/contact/andreas-skov-rasmussen/
03
oktober
Ministermøde
Foreningerne i Landbrug og Fødevarer inviterer til møde med fødevareminister Rasmus Prehn Kom og høre om de varmeste landbrugspolitiske emner…
10
oktober
Fra tanke til salg – Hillerød
Hvis du har besluttet at sælge din landbrugsejendom, er der mange forskellige økonomiske, juridiske, salgsmæssige og personlige overvejelser, du skal…
12
oktober
Klimadage SYD – Præstø
Alle landmænd skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugs- og fødevareproduktionen.…
27
oktober
Sund Jord
Igen i år slår Agrovi dørene op for årets SUND JORD-konference hos Søren Ilsøe på Knudstrupgård ved Sorø. Som sædvanlig…
08
november
Opfølgningskursus til sprøjtecertifikat – Hillerød
Kurset er for alle der sidst var på kursus i 2018 eller tidligere, som mangler at få fornyet sit bevis…

AGROVI NORD

KONTORADRESSE:
Industrivænget 22
3400 Hillerød

T: 48 22 52 00

AGROVI MIDT

KONTORADRESSE:
Balstrupvej 90
4100 Ringsted

T: 48 22 52 00

AGROVI VEST

KONTORADRESSE:
Tuse Næs Vej 7
4300 Holbæk

T: 48 22 52 00

AGROVI SYD

KONTORADRESSE:
Hollandiavej 4
4840 Nr. Alslev

T: 48 22 52 00


Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0