Skip to main content

Lavbundsjorde

Aftalen om Grøn Trepart har en målsætning om at udtage 140.000 ha kulstofrig lavbundsjord, også kaldet tørvejord, inkl. randarealer inden 2030.

Man tager kulstofrig lavbundsjord ud af drift og lader den blive våd for at mindske udledningen af drivhusgasser fra nedbrydning af tørven. Det kan spare op til 40 tons CO2/ha/år. Samtidig vil nitrat blive omdannet af mikroorganismer til frit kvælstof, som fordamper til atmosfæren. Dette kan spare vandmiljøet for op til 90 kg N/ha/år.

Ligesom de andre kollektive virkemidler som minivådområder, skovrejsning og permanent ekstensivering, er det frivilligt for den enkelte lodsejer at deltage.

Oplagte steder at tage lavbundsjord ud af drift er i ådale. Du kan se markeringer af potentielle placeringer på Landmand.dk.

Man skal dog være opmærksom på, at kulstofrige lavbundsjorde, som kan indgå i et lavbundsprojekt, vil blive pålagt en CO2-afgift af en endnu ikke fastsat størrelse, hvis man vælger at stå udenfor projektet og fortsat dyrke jorden. 

Læs mere om de forskellige typer af lavbundsområder herunder.

Kvælstofvådområde

Hvis du har et lavtliggende, fugtigt område i marken, som næsten hvert år er bøvlet at dyrke, og støder ind i tekniske eller økonomiske udfordringer i forhold til at lave det til et mini-vådområde, kan det være oplagt at kigge i retning af et lille kvælstofvådområde i stedet. Det kan tilbageholde kvælstof, være kønt at se på og give variation i landskabet med mere vildt, insekter og smådyr.

Det er muligt at indgå i et projekt, hvor kommunen eller Naturstyrelsen vil etablere et kvælstofvådområde. Du kan ikke selv være projektejer, det skal kommunen eller Naturstyrelsen være, men det er vanskelig at forestille sig, at kommunen vil sige nej, hvis du tilbyder at lægge areal til et kvælstofvådområde.

Der skal, ligesom ved større vådområdeprojekter, laves teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse (læs mere under lavbundjordordningen nedenfor), men den tekniske forundersøgelse er forholdsvis simpel og kan udmærkes opstartes, før der er givet tilsagn til projektet. Ejendomsmæssig forundersøgelse er til at overse, da den handler om, at kommunen skal tale med lodsejerne, og den dialog har I jo allerede haft, når du og din kommune er blevet enige om projektet.

Hvis projektet er et lille kvælstofvådområde, hvor der kun er en eller evt. to lodsejere, kaldes også for et fast track-vådområde, da det ikke involverer møder med mange lodsejere, jordfordeling osv.

Kvælstofvådområder har den fordel i forhold til et minivådområde: Du skal ikke selv lægge ud for etableringsomkostningerne.

Lavbundsjordordningerne

Der findes to ordninger, hvis du ønsker tilskud til at tage landbrugsjorder ud af drift, men som lodsejer vil du ikke opleve en væsentlig forskel. Udtagningskonsulenten kan vejlede om, hvilken ordning der er mest oplagt:

  • Klima-Lavbundsordningen, stiller krav om at en stor andel af arealet skal indeholde kulstofrig landbrugsjord. Kravene for klima-lavbundsordningen er at mindst 60% af projektarealet skal bestå af kulstofrige lavbundsjorder med et indhold på mindst 6% organisk kulstof, samt at arealet skal være mindst 10 ha.
  • Vand- og Klimaprojekter, der gælder andre arealtyper.

Hvad gælder for de to ordninger?

I klima-lavbundsordningen kan du selv være ”projektejer”, med fordel i samarbejde med dine naboer, som også har arealer med højt tørveindhold. Projektejeren er den, som tager initiativ til projektet og ansøger om projektfinansiering og kompensation.

Det er dog også altid muligt at kontakte kommunen og høre, om ikke kommunen vil tage ansvar for opgaven. De fleste kommuner ser meget positivt på henvendelser fra lodsejere, som gerne vil byde ind med arealer. Udtagningskonsulenten kan være bindeled til kommunen.

I Vand- og Klimaprojekter kan lodsejer IKKE være projektejer. Det er kommunen eller Naturstyrelsen, som skal tage ansvar for projekter under denne ordning. Også her gælder det naturligvis, at kommunerne og Naturstyrelsen ser meget positivt på henvendelser fra lodsejere, som gerne vil byde ind med arealer. Udtagningskonsulenten kan være bindeled til kommunen eller Naturstyrelsen.

Forundersøgelsen

Fælles for begge ordninger og alle typer af projekter er, at de skal gennemgå en ejendomsmæssig og en teknisk for­undersøgelse. Denne varetages altid af projektejeren.

  • Forundersøgelsen afdækker, om dit areal er egnet til etablering af et reelt projekt
  • Den vurderer, hvor stor en del af dit areal, der kan vådlægges
  • Den undersøger, hvordan fremtidige problemer med vand udenfor projektområdet kan undgås
  • Den sikrer, at alle involverede lodsejere kan og vil indgå i projektet

I nogle tilfælde er der behov for jordfordeling for at et projekt om udtagning af kulstofrig lavbundsjord kan realiseres. Det gælder f.eks., når der er landbrugsarealer i projektområdet, hvor ejeren har behov for andre arealer til produktion, hvis jorden udtages. Når der skal være jordfordeling med i et projekt under Klima-Lavbundsordningen, er det altid Naturstyrelsen, som skal være projektejer. I disse tilfælde hjælper udtagningskonsulenten gerne med at etablere kontakten.

Kompensation

Der ydes engangskompensation for værdiforringelsen af arealer­ne, og der ydes støtte til alle tilskudsberettigede udgifter under hele projekt­gennemførelsen.

I begge ordninger kan man vælge en engangskompensation for at tage sin jord ud af drift:

Engangskompensation
Omdriftsarealer

82.500 kr./ha

Permanent græs

35.500 kr./ha

Under Klima-Lavbundsordningen findes desuden engangskompensation for at tage naturarealer ”ud af drift”:

Naturarealer

4.500 kr./ha

Hvis projektet finansieres af Vand- og klimaprojektordningen, er der mulighed for at vælge værditabskompensation i stedet for engangskompensationen. Værditabskompensationen beregnes ud fra lokale markedspriser på jorden fratrukket den estimerede markedspris efter arealet er blevet vådlagt (typisk 31.000 kr./ha-41.000 kr./ha).

Hvordan gør man, og hvilke regler er arealerne underlagt derefter?

Det er en forudsætning for projekterne, at arealerne udtages og vådlægges permanent. Arealerne kan vådgøres ved for eksempel at hæve vandløbsbunden, afskære dræn, tildække grøfter, oversvømme med vand fra et nærtliggende vandløb eller slukke en drænpumpe.

Jorden kan ikke dyrkes i omdrift, gødskes eller sprøjtes med planteværnsmidler efter udtagning. Dyrkningsrestriktionerne tinglyses på arealet, og du skal regne med, at arealet bliver vandlidende eller oversvømmet i perioder.

Hvorfor tage jord ud af omdrift?

Formålet med Klima-Lavbundsordningen er at tage de mest klimabelastende arealer ud af dyrkning for at reducere den samlede udledning af klimagasser. Derudover er tilskudsordningen skruet sammen, så den understøtter øvrige natur-, miljø- og klimamål.

Når lavbundsarealer gøres vådere, går nedbrydningen af jordens tørveindhold og de nytilførte planterester langsommere. Herved vendes frigivelsen af klimagasser til en genopbygning af jordens kulstofindhold og en binding af CO₂.

Hvad kan en udtagningskonsulent hjælpe med?

Udtagningskonsulenten kan gratis hjælpe dig med:

  • Overblik over mulighederne for udtagning på din ejendom. Udtagningskonsulenten laver en grundig gennemgang af potentialet for udtagning på din bedrift.
  • Rådgivning om proces i et udtagningsprojekt.
  • Vejledning om tilskudsmuligheder.
  • Bindeled til kommune og Naturstyrelse.
  • Sparring og rådgivning i projektforløbet.
  • Natur- og jagthensyn: Inddragelse af hensyn til både naturbeskyttelse og jagtinteresser i projektplanen.

  • Det er desuden muligt at få rådgivning af en skattekonsulent om skattemæssige konsekvenser af at indgå i et udtagningsprojekt

Det er helt uforpligtende at kontakte Agrovis udtagningskonsulent. Har du jord i et indsatsområde og vil være med til at løfte den opgave, landbruget har i forhold til at få nedsat kvælstofudvaskningen, er du velkommen til at kontakte udtagningskonsulenten for at få afdækket mulighederne på ejendommen.

Vil du gerne kontaktes?

Vil du vide mere?

Kirsten Marie Risbjerg

Virksomhedsrådgiver og udtagningskonsulent 23225102 kmr@agrovi.dk
kirsten marie risbjerg
virksomhedsrådgiver og udtagningskonsulent
23225102

kmr@agrovi.dk

lavbundsjorde

aftalen om grøn trepart har en målsætning om at udtage 140.000 ha kulstofrig lavbundsjord, også kaldet tørvejord, inkl. randarealer inden 2030.

man tager kulstofrig lavbundsjord ud af drift og lader den blive våd for at mindske udledningen af drivhusgasser fra nedbrydning af tørven. det kan spare op til 40 tons co2/ha/år. samtidig vil nitrat blive omdannet af mikroorganismer til frit kvælstof, som fordamper til atmosfæren. dette kan spare vandmiljøet for op til 90 kg n/ha/år.

ligesom de andre kollektive virkemidler som minivådområder, skovrejsning og permanent ekstensivering, er det frivilligt for den enkelte lodsejer at deltage.

oplagte steder at tage lavbundsjord ud af drift er i ådale. du kan se markeringer af potentielle placeringer på landmand.dk.

man skal dog være opmærksom på, at kulstofrige lavbundsjorde, som kan indgå i et lavbundsprojekt, vil blive pålagt en co2-afgift af en endnu ikke fastsat størrelse, hvis man vælger at stå udenfor projektet og fortsat dyrke jorden. 

læs mere om de forskellige typer af lavbundsområder herunder.

kvælstofvådområde

hvis du har et lavtliggende, fugtigt område i marken, som næsten hvert år er bøvlet at dyrke, og støder ind i tekniske eller økonomiske udfordringer i forhold til at lave det til et mini-vådområde, kan det være oplagt at kigge i retning af et lille kvælstofvådområde i stedet. det kan tilbageholde kvælstof, være kønt at se på og give variation i landskabet med mere vildt, insekter og smådyr.

det er muligt at indgå i et projekt, hvor kommunen eller naturstyrelsen vil etablere et kvælstofvådområde. du kan ikke selv være projektejer, det skal kommunen eller naturstyrelsen være, men det er vanskelig at forestille sig, at kommunen vil sige nej, hvis du tilbyder at lægge areal til et kvælstofvådområde.

der skal, ligesom ved større vådområdeprojekter, laves teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse (læs mere under lavbundjordordningen nedenfor), men den tekniske forundersøgelse er forholdsvis simpel og kan udmærkes opstartes, før der er givet tilsagn til projektet. ejendomsmæssig forundersøgelse er til at overse, da den handler om, at kommunen skal tale med lodsejerne, og den dialog har i jo allerede haft, når du og din kommune er blevet enige om projektet.

hvis projektet er et lille kvælstofvådområde, hvor der kun er en eller evt. to lodsejere, kaldes også for et fast track-vådområde, da det ikke involverer møder med mange lodsejere, jordfordeling osv.

kvælstofvådområder har den fordel i forhold til et minivådområde: du skal ikke selv lægge ud for etableringsomkostningerne.

lavbundsjordordningerne

der findes to ordninger, hvis du ønsker tilskud til at tage landbrugsjorder ud af drift, men som lodsejer vil du ikke opleve en væsentlig forskel. udtagningskonsulenten kan vejlede om, hvilken ordning der er mest oplagt:

  • klima-lavbundsordningen, stiller krav om at en stor andel af arealet skal indeholde kulstofrig landbrugsjord. kravene for klima-lavbundsordningen er at mindst 60% af projektarealet skal bestå af kulstofrige lavbundsjorder med et indhold på mindst 6% organisk kulstof, samt at arealet skal være mindst 10 ha.
  • vand- og klimaprojekter, der gælder andre arealtyper.

hvad gælder for de to ordninger?

i klima-lavbundsordningen kan du selv være ”projektejer”, med fordel i samarbejde med dine naboer, som også har arealer med højt tørveindhold. projektejeren er den, som tager initiativ til projektet og ansøger om projektfinansiering og kompensation.

det er dog også altid muligt at kontakte kommunen og høre, om ikke kommunen vil tage ansvar for opgaven. de fleste kommuner ser meget positivt på henvendelser fra lodsejere, som gerne vil byde ind med arealer. udtagningskonsulenten kan være bindeled til kommunen.

i vand- og klimaprojekter kan lodsejer ikke være projektejer. det er kommunen eller naturstyrelsen, som skal tage ansvar for projekter under denne ordning. også her gælder det naturligvis, at kommunerne og naturstyrelsen ser meget positivt på henvendelser fra lodsejere, som gerne vil byde ind med arealer. udtagningskonsulenten kan være bindeled til kommunen eller naturstyrelsen.

forundersøgelsen

fælles for begge ordninger og alle typer af projekter er, at de skal gennemgå en ejendomsmæssig og en teknisk for­undersøgelse. denne varetages altid af projektejeren.

  • forundersøgelsen afdækker, om dit areal er egnet til etablering af et reelt projekt
  • den vurderer, hvor stor en del af dit areal, der kan vådlægges
  • den undersøger, hvordan fremtidige problemer med vand udenfor projektområdet kan undgås
  • den sikrer, at alle involverede lodsejere kan og vil indgå i projektet

i nogle tilfælde er der behov for jordfordeling for at et projekt om udtagning af kulstofrig lavbundsjord kan realiseres. det gælder f.eks., når der er landbrugsarealer i projektområdet, hvor ejeren har behov for andre arealer til produktion, hvis jorden udtages. når der skal være jordfordeling med i et projekt under klima-lavbundsordningen, er det altid naturstyrelsen, som skal være projektejer. i disse tilfælde hjælper udtagningskonsulenten gerne med at etablere kontakten.

kompensation

der ydes engangskompensation for værdiforringelsen af arealer­ne, og der ydes støtte til alle tilskudsberettigede udgifter under hele projekt­gennemførelsen.

i begge ordninger kan man vælge en engangskompensation for at tage sin jord ud af drift:

engangskompensation
omdriftsarealer

82.500 kr./ha

permanent græs

35.500 kr./ha

under klima-lavbundsordningen findes desuden engangskompensation for at tage naturarealer ”ud af drift”:

naturarealer

4.500 kr./ha

hvis projektet finansieres af vand- og klimaprojektordningen, er der mulighed for at vælge værditabskompensation i stedet for engangskompensationen. værditabskompensationen beregnes ud fra lokale markedspriser på jorden fratrukket den estimerede markedspris efter arealet er blevet vådlagt (typisk 31.000 kr./ha-41.000 kr./ha).

hvordan gør man, og hvilke regler er arealerne underlagt derefter?

det er en forudsætning for projekterne, at arealerne udtages og vådlægges permanent. arealerne kan vådgøres ved for eksempel at hæve vandløbsbunden, afskære dræn, tildække grøfter, oversvømme med vand fra et nærtliggende vandløb eller slukke en drænpumpe.

jorden kan ikke dyrkes i omdrift, gødskes eller sprøjtes med planteværnsmidler efter udtagning. dyrkningsrestriktionerne tinglyses på arealet, og du skal regne med, at arealet bliver vandlidende eller oversvømmet i perioder.

hvorfor tage jord ud af omdrift?

formålet med klima-lavbundsordningen er at tage de mest klimabelastende arealer ud af dyrkning for at reducere den samlede udledning af klimagasser. derudover er tilskudsordningen skruet sammen, så den understøtter øvrige natur-, miljø- og klimamål.

når lavbundsarealer gøres vådere, går nedbrydningen af jordens tørveindhold og de nytilførte planterester langsommere. herved vendes frigivelsen af klimagasser til en genopbygning af jordens kulstofindhold og en binding af co₂.

hvad kan en udtagningskonsulent hjælpe med?

udtagningskonsulenten kan gratis hjælpe dig med:

  • overblik over mulighederne for udtagning på din ejendom. udtagningskonsulenten laver en grundig gennemgang af potentialet for udtagning på din bedrift.
  • rådgivning om proces i et udtagningsprojekt.
  • vejledning om tilskudsmuligheder.
  • bindeled til kommune og naturstyrelse.
  • sparring og rådgivning i projektforløbet.
  • natur- og jagthensyn: inddragelse af hensyn til både naturbeskyttelse og jagtinteresser i projektplanen.

  • det er desuden muligt at få rådgivning af en skattekonsulent om skattemæssige konsekvenser af at indgå i et udtagningsprojekt

det er helt uforpligtende at kontakte agrovis udtagningskonsulent. har du jord i et indsatsområde og vil være med til at løfte den opgave, landbruget har i forhold til at få nedsat kvælstofudvaskningen, er du velkommen til at kontakte udtagningskonsulenten for at få afdækket mulighederne på ejendommen.

vil du gerne kontaktes?

klik her og udfyld kontaktformularen

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="25335"]


https://www.agrovi.dk/contact/kirsten-marie-risbjerg/

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0