Skip to main content

Infomøde: Generationsskifte med succes

4. november 2026 | Industrivænget 22, Hillerød, 3400, Denmark
DATO: 4. november 2026 – 4. november 2026
TIDSPUNKT: 17:00 – 18:30
PRIS: 60,00kr. excl. moms

Agrovi NORD
Industrivænget 22, Hillerød, 3400, Denmark

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Infomøde: Generationsskifte med succes (04-11-2026)
60,00 kr. excl. moms

Før eller siden kommer tiden, hvor stafetten skal gives videre. Et generationsskifte er en naturlig del af ejerskabet af en landejendom – men også en proces, der kan være både kompleks og følelsesladet.

Mange spørgsmål melder sig: Hvordan gribes processen bedst an? Hvad er de juridiske og økonomiske faldgruber? Og hvordan sikrer man, at overdragelsen bliver en tryg og god oplevelse for hele familien?

For at hjælpe jer godt på vej inviterer vi til en inspirerende og oplysende aften, hvor vi sætter fokus på, hvordan man planlægger og gennemfører et generationsskifte med succes. Vi vil belyse både de formelle, økonomiske og menneskelige aspekter, så I kan komme godt fra start med jeres overvejelser om generationsskifte.

Aftenen vil blandt andet omhandle:

  • Finansiering – muligheder og løsninger, der passer til netop jeres situation
  • Skat – regler, undtagelser og optimering
  • Handlen – hvordan selve overdragelsen kan struktureres
  • De bløde værdier – kommunikation, forventningsafstemning og familiens rolle
  • Testamente – sikring af fremtidige rettigheder og ønsker
  • Ægtepagt – forebyggelse af fremtidige konflikter

Vi har samlet et hold af eksperter, der vil dele deres viden og erfaringer gennem oplæg, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Denne aften er for jer, der ønsker et klart overblik, en realistisk plan og tryghed i processen – uanset om generationsskiftet ligger lige om hjørnet eller mødet er jeres første svære men vigtige skridt i en rigtig retning.

For mere information og spørgsmål kan du kontakte: Jakob Hyldegård Jensen, Økonomikonsulent, Tlf.: 23225109 / mail: jhj@agrovi.dk

Praktisk information

Arrangementet afholdes på vores kontor i Hillerød. Der vil være let forplejning under arrangementet (kaffe og kage).

Det koster 75 DKK inkl. moms pr. person at deltage. Deltager i flere, så husk at booke tilsvarende antal billetter.

Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du give besked senest d. 3/11-2026 kl. 12:00, hvorefter billetten refunderes. Ved udeblivelse, uden afmelding i tide, refunderes billetten ikke.

Deadline for tilmelding er d. 2/11-2026. 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0