BNBO: HOFOR bruger bøllemetoder mod landmændene
Med top-advokater og 1500-siders bilag kører HOFOR private landmænd over i BNBO-sager. Det bliver David mod magtsystemet og ender med underbetaling og et demokratisk problem, lyder det
På en gård ved Roskilde foregår der lige nu en fejde, som meget vel kan få stor betydning for fremtidens landmænd i sager om BNBO. Problemer er, at HOFOR nægter at følge den almindelige vurdering af markernes værdi og dermed konsekvent underbetaler for de områder, der tages ud af produktionen som pesticidfrie af hensyn til drikkevandsboringer.
At markerne skal tages ud, er der ikke meget at diskutere om, for sådan er reglerne, og meningen er, at de borringsnære områder skal holdes frie for sprøjtemidler mod en fair kompensation til landmanden, der så kan drive markerne videre på anden vis.
Demokratisk problem
På Sjælland er udrulningen af BNBO-reglerne dog havnet i hårdknude. For vi oplever hos Agrovi ofte, at vi skal repræsentere en landmand, der er bliver tilbudt en markant ringere værdi for markerne end markedsværdien, og når vi gør opmærksom på uretfærdigheden, bliver vi mødt med det, jeg vælger at kalde bøllemetoder. HOFOR stiller op med en topadvokat, tre rådgivere og 1500-siders dokumenter, som det er umuligt at overskue for en almindelige landmand. Det er David mod systemet, og magtubalancen er et demokratisk problem i sig selv. Vi prøver så godt vi kan, og heldigvis får vi også fra tid til anden medhold i klagerne, som ender med en bedre kompensation.
Ringere salgsværdi
Der er dog noget principielt på spil i BNBO-sagerne. For det er urimeligt, at HOFOR på den måde kan bruge muskler til at tvinge en privatperson til en slags ekspropriering til underpris. Det har store økonomiske konsekvenser og kan betyde en markant ringere salgsværdi for gården. Store offentlige forsyningsselskaber presser lodsejere ind i aftaler, der ikke bare virker skæve, men som i nogle tilfælde truer eksistensgrundlaget for de berørte landbrug.
Marken blev pludselig meget kuperet
Det er især tydeligt i de sager, hvor HOFOR er involveret. Her oplever mange landmænd, at forsyningen kun vil betale omkring 50.000 kroner per hektar i erstatning for et fuldstændigt pesticidforbud – også selvom taksationsmyndigheder tidligere har vurderet niveauet til omkring 100.000 kroner eller cirka 60 procent af jordværdien. Det er i praksis blevet en slags rettesnor i en række kommuner. Men HOFOR vælger systematisk at lægge sig lavere og begrunder det med: at jorden er ”kuperet”, ”kantet”, ”vandlidende” eller på anden måde mindre værd.
Mens vi venter på afgørelsen i Roskilde-sagen
I den konkrete sag fra Roskilde Kommune står en lodsejer til at miste værdien på op mod 13 ud af sine 16 hektar, og det kan danne præcedens. Arealet forsvinder ikke fysisk – men værdien gør. BNBO-ordningen er i sin kerne et fornuftigt værktøj til at beskytte drikkevandet, men hvis vi ønsker en bæredygtig og retfærdig proces, kræver det to ting:
- Ensartede og rimelige erstatningsniveauer, der følger taksationernes praksis.
- En mere fair proces, hvor lodsejere ikke skal møde op alene over for et helt juridisk maskineri, som er finansieret af offentlige midler.
Som repræsentant for lodsejere har vi set alt for mange sager, hvor kampen ikke handler om miljø – men om magt. Det slider på folk og truer familiegårde, der har stået i generationer. Lad os beskytte drikkevandet – men lad os gøre det på en ordentlig og fair måde.
Du er velkommen til at skrive til mig på npr@agrovi.dk, hvis du har brug for hjælp i en sag om BNBO.