Efterafgrøder bliver ofte forbundet med regler og kontrol, men set fra et dyrkningsfagligt perspektiv er de langt mere end et administrativt krav. De er et af de mest effektive værktøjer, vi har til at forbedre jordens sundhed, mindske tab af næringsstoffer og skabe mere stabile udbytter.

Med den nye kvælstofregulering, hvor fokus er flyttet fra tilført mængde til faktisk udledning, er det vigtigere end nogensinde at holde næringsstofferne i marken, hvor de gør gavn. Her spiller efterafgrøder en afgørende rolle.

Hvorfor virker efterafgrøder?

Efterafgrøder fungerer som et aktivt, levende plantedække i perioden mellem hovedafgrøderne. De optager overskydende kvælstof, beskytter jordoverfladen og holder gang i det biologiske liv i jorden gennem efterår og vinter.

Et veludviklet rodsystem binder næringsstoffer i rodzonen og reducerer risikoen for udvaskning. Når efterafgrøden nedbrydes i foråret, frigives næringsstofferne igen og bliver tilgængelige for den næste afgrøde. Samtidig bidrager planterne med organisk materiale, som er fundamentet for en sund og produktiv jord.

Efterafgrøder og kulstof: en investering i jordens struktur

Når efterafgrøder vokser, optager de CO₂ fra atmosfæren og omdanner det til kulstof, som tilføres jorden via rødder og plantemasse. Afhængigt af art, blanding og vækstperiode kan efterafgrøder bidrage med betydelige mængder kulstof pr. hektar pr. sæson.

Over tid kan dette føre til en forbedret jordstruktur, større vandholdeevne og bedre porøsitet. Resultatet er mere robuste marker, som bedre kan håndtere både tørke og kraftig nedbør, hvilket vi kun forventer at se mere af i fremtiden.

Et aktivt mikroliv giver en mere robust jord

Jordens mikroorganismer lever af kulstof, og efterafgrøder er en vigtig kilde til netop dette. Rodudskillelser og nedbrudt plantemateriale giver energi til bakterier, svampe og andre organismer, som er med til at opbygge en stabil jordstruktur og frigive næringsstoffer.

Derfor er efterafgrøder også en central del af regenerativt jordbrug, hvor fokus er på at opbygge jorden frem for at slide den. En levende jord med høj biologisk aktivitet giver bedre rodudvikling, øget infiltration og større modstandskraft mod ekstreme vejrforhold.

Fordele i alle dyrkningssystemer

Uanset om du dyrker konventionelt, med reduceret jordbearbejdning eller økologisk, kan efterafgrøder bidrage positivt:

• I systemer med reduceret jordbearbejdning hjælper de med ukrudtskontrol og strukturbevarelse
• I pløjede systemer reducerer de erosion og tab af jordpartikler
• I økologisk produktion bidrager de med kvælstof og forbedret jordstruktur

Fælles for alle systemer er, at efterafgrøder øger effektiviteten af næringsstofudnyttelsen og beskytter jordens langsigtede frugtbarhed.

Tre råd til bedre etablering og effekt

1. Tilpas såningen til dit system
   Der findes ikke én optimal metode. Direkte såning, bredspredning eller etablering efter jordbearbejdning kan alle fungere. Det vigtigste er, at metoden passer ind i dine arbejdsgange.
2. Skab mere diversitet i blandingen
   Flere arter giver forskellige rodtyper og funktioner. Selv en mindre justering i blandingen kan forbedre både næringsstofopsamling og biomasseproduktion. Tilføj for eksempel en art mere til din 90/10-blanding.
3. Vær forberedt på skiftende forhold
   Høsttidspunkter og vejr kan ændre planerne. Hav derfor et alternativ klar, for eksempel en hurtig etableringsblanding eller en art med kort vækstperiode.

Et redskab – ikke en byrde

Efterafgrøder bør ikke bare være et punkt på tjeklisten. De er et strategisk værktøj, som kan styrke både økonomi, jordens sundhed og bedriftens robusthed over for fremtidens krav.

Når efterafgrøder bruges aktivt og målrettet, bidrager de til bedre kvælstofudnyttelse, øget kulstofopbygning og mere stabile udbytter. Med de nye regler er budskabet klart: Det kan betale sig at holde næringen i marken, og efterafgrøder er et af de stærkeste værktøjer, vi har til netop det.