Smag, stemning og strategi – udvikling med blik for regler og fremtidens forbrugere
Hvordan skaber du en bæredygtig og rentabel forretning med lokale fødevarer, direkte salg og oplevelser på landet – og hvordan navigerer du sikkert i både forbrugertrends, regler og økonomi?
Dette informations- og inspirationsarrangement er for dig, der er på vej eller allerede producerer fødevarer til lokal afsætning direkte til forbrugere, restauranter m.m. – og for dig, der overvejer at udvikle din ejendom med f.eks. gårdbutik, agroturisme eller andre oplevelsesbaserede tiltag.
Du får bl.a.:
• Indblik i forbrugeradfærd og aktuelle trends
• Konkrete erfaringer fra producenter, der har gjort direkte salg og oplevelser til en forretning
• Viden om regler og krav
• Inspiration til forretningsudvikling, budget og økonomisk overblik
Arrangementet giver dig både overblik, inspiration og praktiske redskaber – uanset om du allerede er i gang, eller står med en idé, der skal formes til en sund og bæredygtig forretning.
Du kan bl.a. møde:
- Kultursociolog Nina Preuss, L&F
- Inge og Erik Christoffersen, Freerslev Kotel
- Miljø- og byggerådgiverne Ann Frost og Pernille Witt-Meyling, Agrovi
- Økonomirådgiver Jacob Hyldegaard
- Fødevarenetværket Smag på Nordsjælland
- Nordsjællands Landboforening
Nærmere info: Helena P. Sørensen 29406525 eller Torben Bo Christensen 31570740
Ved deltagelse deles deltagerinformationerne med NOLA, Smag på Nordsjælland og Agrovi.
