biodiversitet kan være svært at blive klog på. hvad er det? hvorfor er det vigtigt? og hvordan kommer man i gang med initiativerne? 

vi har sammensat 10 gode råd til at komme i gang med biodiversitet. 

du kan læse mere om, hvad biodiversitet er her.

naturen mangler først og fremmest plads. menneskets umættelige pladsbehov til byer, veje, landbrug, råstofudvinding etc. har trods fredninger fortrængt naturen til små lommer. af danmarks areal er omkring 2% beskyttet natur.

vil du vide mere?

biodiversitet sigter mod stor artsvariation, som kan opnås gennem et varieret landskab. variation kan være flere forskellige naturtyper som blomstereng, buske og træer. det kan også være variation af lysåbent/skyggefuldt, tørt/fugtigt, fladt/skrånende, stenrigt/muldjord etc. desuden er vand er et vigtigt element i naturen. en havedam, sø, bæk eller naturlig kilde vil tiltrække dyr og planter.

de plantearter der defineres som hjemmehørende har selv fundet her til gennem historien, uden menneskers bevidste handlinger. ofte har de levet i samspil med insekter og andre dyr gennem årtusinder, og er tilpasset hinanden og det lokale klima, jordbund mm. ved at benytte hjemmehørende arter og skille sig af med de eksotiske, skabes der mere plads til de arter, der er pressede i dag. rododendron fra kina og himalaya tilbyder kun nektar til ganske få insekter, mens et gammelt egetræ er vært og fødekilde for langt over 1000 arter.

kemi i landbrug, parker, plantager og haver er til for at optimere og ensrette. Ønskes det at understøtte biodiversiteten, siger det nærmest sig selv, at brug af kemi har den modsatte effekt. ligesom agrokemi er også næringsstoffer et stort problem for øget biodiversitet, da høje koncentrationer favoriserer visse plantesamfund frem for andre og derved skubbes balancen. de kvælstofelskende græsser, brændenælder, gråbynke og tidsler mf. får uforholdsmæssigt gode vilkår og udkonkurrerer de mere sarte planter.

mange arter af fugle, flagermus, svampe, insekter og andre smådyr lever på, i eller af gammelt træ. ved at lade gamle træer falde naturligt og blive nedbrudt skabes livsgrundlag for endnu flere organismer i naturen. hvis træet står et sted, hvor det kan falde uhensigtsmæssigt, kan der efterlades en "torso", hvilket vil sige at træet fældes i en 3-5 meters højde, og den nederste del af stammen bliver stående. ud over gammelt træ er også stenbunker, stendiger, grusbunker og andre elementer af naturmaterialer vigtige. både sommerfugle og firben ynder at optage varme fra solopvarmede sten sidst på dagen.

oprindelig natur er efterhånden meget sjælden i danmark, men vi kan med god og målrettet pleje bevare og højne natur til relativ høj kvalitet. men det tager tid. når vi etablerer ny natur, f.eks. ved at udså og plante, er der kun relativt få plantearter i begyndelsen. men over år vil der ske en naturlig succession (udvikling) hvor nogle arter trives, nye kommer til mens andre måske ikke trives. over en årrække vil der ske en forandring og formentlig en forøgelse af antal arter, forudsat at plejen og ydre påvirkninger er gunstige for udviklingen.

plejen af et areal er mindst lige så vigtig som etableringen. afgræsning af lysåbne arealer er næsten altid at foretrække. men på steder hvor det ikke er muligt, må man benytte sig af mekaniske løsninger.  ensartet, gentagende slåning giver et artsfattigt plantesamfund oftest domineret af græsser. et simpelt trick er at nedsætte antallet af klipninger, sætte slåhøjden op og undlade at klippe hele arealet hver gang. det giver blomsterplanterne mulighed for at gennemføre deres livscyklus. ”fuldemandskørsel”, hvor græsset slås i vilkårlige mønstre, er desuden en metode, der giver yderligere diversitet. bærbærende buske bør klippes på tidspunkter, der giver mest mulige føde til fuglene vinteren over.

ved at have en plan og viden om biodiversitet, jord og den naturlige udvikling kan du undgå mange skuffelser, fejlinvesteringer og spare tid. samtidig bliver det lettere at følge udviklingen, når man ved hvilken retning tiltagende vil gå. med en biodiversitetsplan får man en retning og en ide om arealets potentiale.

lær gerne nogle nye navne på planter og dyr i dine omgivelser. brug en app som inaturalist eller arter.dk til hurtigt af finde navne på de nye beboere.

inviter stolt inden for og skab glæde og inspiration til flere projekter i nabolaget.

etabler stier, sæt bænke og skilte op og gør dele af arealet tilgængelig så flere får gælde af indsatsen. lad hjørner være mere uberørte så de mere sky arter også trives.

brug arealet til walk and talk møder, til at finde ro, klare tankerne og få inspiration i hverdagen.

lav arrangementer og del på sociale medier, så flere tør gå nye veje.