fbpx

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Landbruget, vegetarisk forening og en grøn tænketank vil sammen bane vejen for flere danske plantebaserede fødevarer. Med
den rette infrastruktur tror de på, at Danmark kan blive en stormagt på det plantebaserede fødevaremarked - og dermed tilføje
endnu et ben til den danske styrkeposition inden for fødevarer af høj kvalitet.

Efterspørgslen er der. Landmænd og virksomheder er klar, og plantebaserede fødevarer har potentialet til at blive endnu en international styrkeposition for det danske fødevareerhverv.

Sådan lyder budskabet fra tre aktører, der nu er gået sammen om et nyt, strategisk udspil med otte konkrete anbefalinger om samarbejde og målrettet forskning og udvikling på området. Der mangler nemlig viden og en velfungerende produktions- og forsyningskæde fra jord til bord. Der skal produceres og udvikles flere danske plantebaserede fødevarer til danske og internationale forbrugere.

Dansk Vegetarisk Forening, tænketanken Frej og Landbrug & Fødevarer lancerer derfor sammen en forsknings- og udviklingsstrategi, hvis mål er at udvikle og øge produktionen af plantebaserede fødevarer i Danmark.

- Efterspørgslen er der og forventes kun at stige. Landmænd og virksomheder står klar til at gribe de forretningsmæssige muligheder, men der er mange led, der mangler, for at vi kan øge produktionen af danske plantebaserede fødevarer. Vi har gennem et århundrede opbygget en helt unik værdikæde inden for danske mejeri- og kødprodukter, som gør, at vi i dag er i verdensklasse. Nu skal vi som samfund og erhverv opbygge samme styrker inden for det plantebaserede. Potentialet er stort, og hvis vi lykkes, kan vi udvikle området til endnu en dansk styrkeposition side om side med erhvervets øvrige internationale styrkepositioner. Det er det mål, vi nu forfølger, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung.

Danske fødevarer står for kvalitet, sporbarhed og har ofte et lavere miljø- og klimaaftryk end tilsvarende fødevarer produceret i andre lande. Derfor efterspørger mange danske og internationale forbrugere produkter, som er produceret i Danmark af danske råvarer.

 - Størstedelen af de plantebaserede fødevarer, der sælges i Danmark, er i dag importerede eller bygger på importerede ingredienser. Det skal der laves om på, for danskerne ønsker produkter baseret på danske råvarer og gerne forarbejdet i Danmark.

Mange har også fokus på økologi og clean label. Vi ser i Vegetarisk Forening også en kobling til udviklingen og klimaomstillingen af dansk landbrug og muligheden for et nyt eksporteventyr, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk
Forening.

- Derfor er der behov for en forsknings- og udviklingsindsats i alle dele af værdikæden, ikke mindst inden for produktudvikling af velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, siger han.

Tænketanken Frej ser også et stort potentiale for fremtidens fødevareproducenter, både i det danske og internationale marked.

- I Danmark har vi nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med det plantebaserede. Vi har dygtige landmænd og virksomheder, praksisnær forskning og et stærkt civilsamfund, der både repræsenterer forbrugerinteresser og tør tænke højt – og
det er dét samspil, der skal til. Der er så meget potentiale at hente.

Se de 8 anbefalinger her.

10
marts
ADR-kursus
AFLYST RINGSTED (FORMIDDAG) Transporterer du dieselolie, kemikalier eller trykflasker ulovligt? Få styr på tilladelserne med et ADR-kursus. Et ADR-kursus sikrer…
17
marts
Håndtering af græsukrudt
WEBINAR I forbindelse med et af Agrovis IPM projekter i 2021, vil vi gerne invitere dig med på kursus om…

AGROVI NORD

KONTORADRESSE:
Industrivænget 22
3400 Hillerød

T: 48 22 52 00

AGROVI MIDT

KONTORADRESSE:
Balstrupvej 90
4100 Ringsted

T: 48 22 52 00

AGROVI VEST

KONTORADRESSE:
Tuse Næs Vej 7
4300 Holbæk

T: 48 22 52 00

AGROVI SYD

KONTORADRESSE:
Hollandiavej 4
4840 Nr. Alslev

T: 48 22 52 00


Translate »
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0