Familiejura er ikke bare jura - det er også råd og vejledning om, hvordan du og din familie sikrer sig i ægteskabet og samlivet samt ved skilsmisse og død.
Et testamente eller en ægtepagt kan gøre en stor forskel, hvis du eller din partner falder bort i utide eller hvis I kommer ud i en skilsmisse. Nye samlivsformer, skilsmisser og sammenbragte familier gør, at der er et stigende behov for at afklare juridiske forhold i forbindelse med dødsfald.
Ved at tage stilling til de familiejuridiske forhold i tide kan man sikre familien, virksomheden og sig selv økonomisk.
Familiejuraen bør indgå ved overvejelser om køb og salg af ejendom, etablering af virksomhed, deltagelse i selskaber samt i forbindelse med et fremtidigt ejer- eller generationsskifte.
I Agrovi Ejendom & Jura har vi mange års erfaring med rådgivning i familiejura. Vi kan hjælpe dig med eksempelvis ægtepagter, testamenter, alle former for fuldmagter, samlivsoverenskomster, separation, skilsmisse, tinglysning af bodeling/skøder, særejenotering mm.
Kontakt os allerede i dag, hvis du har brug for hjælp til juridiske sager.