Gå til hovedindhold

HandelsInfo: Sådan styrker du bundlinjen med den rette strategi

Hvornår skal afgrøderne sælges, og hvordan påvirker markedsudviklingen landbrugets økonomi? På HandelsInfo i november sætter Agrovi og AgroMarkets fokus på de økonomiske beslutninger, der kan gøre en forskel

Der kan være mange penge på spil, når landmanden skal beslutte, hvornår afgrøderne skal sælges, og hvordan bedriftens økonomiske risici skal håndteres. Med den rette strategi og et godt overblik over markedet er der bedre forudsætninger for at træffe beslutninger, der styrker bundlinjen. Det er omdrejningspunktet, når Agrovi og AgroMarkets inviterer til HandelsInfo i november.

”Det er ikke nok at holde øje med kornprisen fra dag til dag. Man skal have en strategi for, hvornår man sælger, og hvilken pris der hænger sammen med økonomien på den enkelte bedrift. Det er noget af det, man kan høre mere om,” siger Jakob Hyldegaard Grimsehl, driftsøkonom hos Agrovi.

Voldsomme stigninger

På HandelsInfo bliver der blandt andet sat fokus på salgsstrategien for de resterende afgrøder og på, hvordan man kan fastlægge en relevant salgspris. Samtidig ser deltagerne nærmere på den seneste udvikling i renter og inflation, og hvad den kan betyde for landbrugets finansiering.

”Renter, inflation og energiprisen påvirker landmandens muligheder for at investere og finansiere den daglige drift. Derfor er det vigtigt at se på sammenhængen mellem udviklingen på markederne og økonomien, så beslutningerne skal træffes på et oplyst grundlag. I øjeblikket ser vi voldsomme stigninger på energien og mange har kontrakter, der udløber snart,” fortæller Jakob Hyldegaard Grimsehl.

Fra markedsviden til bedre beslutninger

For den enkelte landmand kan timingen af køb og salg have stor betydning for årets resultat. Med indsigt i markedsudviklingen og konkrete værktøjer til at vurdere priserne bliver det lettere at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

HandelsInfo er samtidig en mulighed for at få ny viden om de økonomiske forhold, der påvirker landbruget, og for at arbejde mere systematisk med bedriftens handelsstrategi.

Agrovi og AgroMarkets afholder HandelsInfo tirsdag den 10. november 2026 i Ringsted og Nørre Alslev.

Tid og sted

  • Ringsted: Tirsdag den 10. november kl. 9.00-11.30, Agrovi Midt, Balstrupvej 90, 4100 Ringsted.
  • Nørre Alslev: Tirsdag den 10. november kl. 13.00-15.30, Agrovi Syd, Hollandiavej 4, 4840 Nørre Alslev.

Det er gratis at deltage. Læs mere om arrangementet her.

Translate »
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0