Der blev gravet i jorden, nørdet såteknik og diskuteret kvælstof, da Sund Jord samlede over 100 landmænd om løsninger og nye perspektiver på fremtidens planteavl
Laden var fyldt til bristepunktet på Sund Jord, hvor Agrovi havde inviteret landmænd og fagfolk til en dag med pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug og konkrete erfaringer fra marken.
Indenfor gik debatten om, hvordan landbruget kan fastholde høje udbytter med et markant lavere forbrug af syntetiske input. Udenfor på markerne kunne deltagerne komme tæt på løsningerne i praksis med forsøg i blandt andet etablering af vinterraps, såteknik i hvede og forskellige efterafgrødeblandinger.
Christian Castenskiold, Hørbygaard: Mange veje til et mere bæredygtigt landbrug
Sund Jord foregik hos Christian Castenskiold på Hørbygaard ved Holbæk, og han gav deltagerne en indflyvning i arbejdet på gaarden, hvor der arbejdes med en række forskellige tiltag for at udvikle landbruget. Blandt andet indgår systematiske jordanalyser, minivådområder og afgræsning med dyr i arbejdet med at forbedre driften, fortalte Christian Castenskiold.
Hørbygaard samarbejder desuden med forskningsinstitutioner om at afprøve nye teknologier. Et eksempel er et kamera monteret på sprøjten, som kan registrere forekomsten af ukrudt i marken. Teknologien kan potentielt gøre det muligt at målrette ukrudtsbekæmpelsen mere præcist og dermed reducere behovet for plantebeskyttelsesmidler.
Kate Storer, YEN: Bedre kvælstofeffektivitet kræver løbende opfølgning
Kate Storer fra den engelske rådgivnings- og forskningsorganisation ADAS gennemgik arbejdet i YEN med kvælstofeffektivitet og udbytte. Med udgangspunkt i forskellige metoder til at måle kvælstofeffektiviteten satte hun fokus på, hvordan landmanden kan finde den rette kvælstofmængde for at opnå et godt udbytte og samtidig begrænse tabet til omgivelserne.
En vigtig del af arbejdet er at planlægge kvælstoftilførslen, så næringsstofferne er tilgængelige for afgrøden, når der er brug for dem. Men planlægningen kan ikke stå alene. Afgrøderne skal følges gennem vækstsæsonen, og udviklingen skal løbende vurderes gennem observationer og målinger. På den baggrund kan den oprindelige plan justeres, så erfaringerne fra én sæson bliver udgangspunktet for den næste, fortalte hun
Promark: Planteanalyser skal gøre rådgivningen mere præcis
Agrovis nye koncept Promark blev præsenteret af konsulent Selena Marie Broge, der er i gang med at etablere et laboratorium til at analysere planteprøver. Målet er at give landmændene et mere præcist grundlag for at vurdere afgrødernes behov og dermed skabe mulighed for en mere målrettet rådgivning.
Herefter delte konsulent Søren Ilsøe sine erfaringer med at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer, hvor både bladprøver og brugen af biostimulanter spiller en rolle, fortalte han. Ved at undersøge planternes næringsstofstatus kan landmanden få et bedre indblik i, hvordan afgrøderne optager og udnytter næringsstofferne, og hvor der eventuelt er behov for at justere indsatsen.
Markforsøg: Etablering af vinterraps med forskellige metoder
På en forsøgsmark blev deltagerne præsenteret for vinterraps etableret med tre forskellige metoder. Alle tre parceller havde udviklet en flot afgrøde, men der var tydelige forskelle i ukrudtsforekomsten, fortalte planteavlskonsulenterne Kristian Marcher Thomsen og Henrik Fredsgaard Larsen.
I parcellen, hvor jorden var harvet inden såning, var der markant mere ukrudt end i parcellerne, hvor vinterrapsen var sået direkte. Her var der anvendt henholdsvis en Horsch Focus og en Väderstad Tempo med Grange-grupper.
Alle parceller var blevet behandlet med clomazone efter såning. Alligevel viste forsøget forskelle i ukrudtsforekomsten, hvilket satte fokus på, hvordan valg af etableringsmetode kan spille sammen med den efterfølgende ukrudtsbekæmpelse. Forsøget illustrerede samtidig, at det er relevant at se på både afgrødens etablering og behovet for at holde ukrudtet nede, når strategien for vinterraps skal fastlægges, fortalte konsulenterne.
Markforsøg: Den gode etablering begynder ved høst
Hvordan afgrøden etableres, afhænger ikke kun af arbejdet på såtidspunktet. Det var udgangspunktet for Lene Mathiasens og Martin Kudsks gennemgang af et forsøg med vinterhvede, hvor to forskellige såmaskiner – Claydon og Avatar – blev afprøvet i tre forskellige stubhøjder efter den foregående afgrøde.
Valget af såmaskine har betydning for, hvordan maskinen håndterer planterester og halm. En skiveskærs såmaskine kan skære sig gennem større mængder plantemateriale, men kan have vanskeligt ved at håndtere store mængder snittet halm. Her kan en højere stub ved høst af den foregående afgrøde være en fordel, fordi den reducerer mængden af halm, der ligger på jorden. Stubben kan desuden afpudses efter såning.
En tandskærs-såmaskine håndterer omvendt snittet halm godt, men kan have tendens til at trække større planterester med sig. Derfor arbejder den bedst i en kort stub, lød det fra Agrovi-konsulenterne.
Pointen er, at etableringen af den næste afgrøde allerede begynder ved høst. Landmanden skal kende sin såmaskines styrker og svagheder og tilpasse arbejdet derefter. Uanset maskine og metode er det dog afgørende at kontrollere de grundlæggende forhold – ikke mindst sådybden – for at sikre en god etablering.
FRDK: Efterafgrødernes rødder fortæller historien om jorden
Efterafgrødernes betydning for jordens sundhed var i centrum, da Agrovis konsulent Anna Wildt og Søren Søndergaard fra FRDK præsenterede et forsøg med forskellige efterafgrødeblandinger.
Forsøget viste, hvordan både såtidspunkt og såteknik har betydning for efterafgrødernes fremspiring. For at illustrere røddernes påvirkning af jordsundheden havde de to gravet et stort og dybt hul, hvor man kunne studere de forskellige arters rodsystemer og se, hvordan rødderne breder sig på forskellige måder gennem jordprofilen.
Derfor handler valget af efterafgrøde ikke kun om at få etableret et plantedække. Det handler også om at vælge arter, der supplerer hinanden, og som passer til de mål, landmanden har for marken. En velvalgt blanding kan dermed være et redskab til at udvikle en sundere jord og skabe et bedre udgangspunkt for de efterfølgende afgrøder, lød det.