kerb, kvælstof og nye greb i marken: 

agrovi tester ny rapsstrategi med præcisionssåning og ledsageafgrøder

når kvælstofkvoterne strammes, og værktøjskassen til ukrudtsbekæmpelse bliver mindre, er der brug for nye greb i marken. det er udgangspunktet for et omfattende rapsforsøg, hvor agrovi kombinerer præcisionssåning, rækkeafstande og målrettet gødskning

hvordan får man mest muligt ud af færre input?

det spørgsmål er blevet mere aktuelt for planteavlere, efter at kvælstoframmerne er blevet strammere, og mulighederne for kemisk ukrudtsbekæmpelse er blevet færre.

derfor har agrovi etableret et omfattende forsøg i vinterraps, hvor flere dyrkningsgreb bliver kombineret for at undersøge, om de kan styrke afgrøden og samtidig reducere behovet for traditionelle input.

”vi kan ikke længere gøre, som vi plejer. derfor er vi nødt til at finde ud af, hvilke agronomiske greb der virker bedst sammen, og hvor vi kan blive mere præcise,” siger planteavlskonsulent emil elsborg christensen fra agrovi.

billede: emil elsborg christensen, planteavlskonsulent i agrovi

to såmetoder i direkte duel

en central del af forsøget sammenligner to direkte såmaskiner, der begge grubber jorden før såning, men etablerer rapsen på forskellige måder. den ene løsning er en traditionel grubbe- og såmetode, mens den anden kombinerer grubning med præcisionssåning, hvor frøene placeres med langt større nøjagtighed.

målet er at undersøge, om den mere ensartede planteafstand giver kraftigere planter og et mere robust udgangspunkt gennem sæsonen. samtidig bliver forskellige rækkeafstande afprøvet, fortæller konsulenten.

”når vi arbejder med større rækkeafstand, åbner det nogle muligheder senere på sæsonen. det gælder både mekanisk ukrudtsbekæmpelse og en mere målrettet placering af gødningen,” siger emil elsborg christensen.

kan ledsageafgrøder dæmpe rapsjordlopper?

skadedyr indgår også i forsøget. rapsen blev sået allerede 5. august for at give planterne et forspring, inden rapsjordlopperne bliver aktive. derudover er der etableret ledsageafgrøder som bukkehorn, boghvede og alexandrinerkløver mellem rapsplanterne. forsøget skal nu vise, om ledsageafgrøderne kan reducere angrebene og gøre hovedafgrøden mere robust.

”companion crops er interessante, fordi de måske kan påvirke skadedyrenes adfærd uden at være en direkte bekæmpelse. det er den slags løsninger, vi skal til at arbejde med nu,” fortællers emil elsborg christensen.

ukrudt, jordbearbejdning og rækkeafstand

ukrudtsbekæmpelsen er et andet centralt tema. efter at kerb ikke længere er en mulighed, undersøger agrovi, hvordan jordbearbejdning og rækkeafstand påvirker ukrudtsfloraen.

rækkeafstanden gør det muligt med mekanisk bearbejdning mellem rækkerne og samtidigt gør den uberørte jord behovet for bekæmpelse mindre.

en del af forsøget er derfor dybharvet, mens andre parceller er direkte sået.

her ser rådgiverne blandt andet på, om dybere bearbejdning aktiverer flere ukrudtsfrø, eller om den samtidig kan svække rodukrudt ved at skære rødder og udløbere over.

gødning kun dér, hvor den gør gavn

forsøget undersøger også, om præcis dosering af gødningen kan øge udnyttelsen af næringsstofferne.

når rapsen dyrkes med større rækkeafstand, er tanken at gøde omkring afgrøderækkerne frem for at fordele jævnt over hele markfladen. teorien er, at det både kan styrke afgrøden og begrænse ukrudtet mellem rækkerne, og at man samtidigt sparer på gødningen.

”hvis vi kan placere gødningen mere præcist, er det ikke kun et spørgsmål om at spare gødning. det handler om at få mere effekt ud af de næringsstoffer, vi har til rådighed,” siger emil elsborg christensen.

vises frem på sund jord

forsøget bliver et af hovedtemaerne på agrovis arrangement sund jord 2026 den 27. oktober, hvor planteavlere kan se resultaterne i marken og få indblik i, hvordan flere værktøjer kan kombineres i en hverdag med strammere rammevilkår.

”det spændende er ikke ét enkelt greb, men hvordan flere løsninger kan spille sammen. vi kan allerede nu se nogle interessante forskelle i marken, som vi glæder os til at diskutere med planteavlerne,” siger emil elsborg christensen.

vil du vide mere?