Chefrådgiver: Skovrejsning er attraktivt, men husk likviditeten

tilskud fra klimaskovfonden gør det tillokkende at plante skov. mange overser dog, at en del af tilskuddet beskattes allerede før det første spadestik, fortæller chefrådgiver rené johannessen

flere og flere lodsejere vælger at rejse skov. det kan skabe både mere natur, bedre jagtmuligheder, og i nogle tilfælde øge ejendommens værdi.

for at komme i gang, vælger mange at søge hjælp hos en rådgiver til at søge tilskud gennem klimaskovfonden. ifølge rené johannessen, der er økonomisk chefrådgiver hos agrovi, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, som kan blive glemt.

”mange ser det samlede tilskud, men så enkelt er regnestykket ikke. beskatningen kan komme, længe før man har pengene i hånden, og det overrasker en hel del lodsejere, at det er den vej rundt,” siger han.

tilskuddet består af flere dele

et skovrejsningsprojekt kan typisk udløse tre former for støtte 1) grundtilskud til etablering af skov, 2) indkomstkompensation og 3) eventuelt ekstra tilskud til urørt skov.

rené johannessen har lavet et eksempel med fem hektar skov, hvor det samlede tilskud udgør 487.500 kroner eksklusive moms.

her er det vigtigt at vide, at projektaktøren normalt får transport i tilskuddet. derfor bliver den første udbetaling på 80 procent som regel brugt til at betale planter, materialer og etablering – ikke sat ind på lodsejerens konto, fortæller rådgiveren.

samtidig skal projektet håndteres med moms, hvilket betyder, at lodsejeren som udgangspunkt skal momsregistreres.

”i praksis bliver de 80 procent typisk brugt til at betale for etableringen af skoven, og det er vigtigt at have med i sit projektoverblik fra start,” siger rené johannessen.

skatten kommer ved tilsagnet

den største overraskelse ligger dog ofte i grundtilskuddet. i eksemplet ovenfra udgør grundtilskuddet 325.000 kroner. de første 80 procent – svarende til 260.000 kroner – bliver beskattet allerede i det år, hvor tilsagnet gives. lodsejeren kan trække en del af etableringsudgifterne fra gennem afskrivning over fem år. i eksemplet giver det et fradrag på 80.366 kroner det første år. det betyder, at den skattepligtige indkomst i tilsagnsåret bliver 179.634 kroner.

”det kan give en likviditetsudfordring, fordi beskatningen ikke nødvendigvis følges af en tilsvarende kontant udbetaling,” siger rené johannessen.

afskrivningen fortsætter de følgende år, og den sidste del af grundtilskuddet modregnes ved slutafregningen.

endelig skat 

indkomstkompensationen og tilskud til urørt skov følger andre regler. i eksemplet udgør de to poster tilsammen 162.500 kroner, som beskattes efter reglerne om ejendomsavance. den endelige skat afhænger blandt andet af: hvad jorden oprindeligt kostede, hvor længe ejendommen har været ejet, og hvor stor værdiforringelsen vurderes at være.

nogle vil derfor blive beskattet af en avance, mens andre kan ende med et tab, der ikke først er fradragsberettiget ved et eventuelt senere salg.

pensionister skal være ekstra opmærksomme

tilskuddene kan også påvirke offentlige ydelser, for førtidspensionister kan pensionen blive reduceret med 30 procent af den del af indkomsten, der overstiger 94.100 kroner. for folkepensionister kan pensionstillægget blive sat ned ved indkomster over 100.008 kroner (2026-niveau).

”man skal kende de økonomiske konsekvenser, før man siger ja. ellers risikerer man en skatteregning, man ikke havde regnet med, da projektet startede,” siger rené johannessen.

* projektet giver et overskud samlet, men stiller undervejs krav til likviditet.

eksempel: 5 hektar skovrejsning

nettooverskud før skat

vil du vide mere?