Sund Jord 2026: Regenerativt landbrug i en foranderlig verden
Sund Jord vender tilbage på Hørbygaard ved Holbæk d.27. oktober 2026, og Agrovi ser frem til igen at samle både landmænd, eksperter og fagfolk til en dag fyldt med ny viden og faglig sparring for pløjefri og regenerativ dyrkning.
Det er nye tider for dansk landbrug, og især for den danske planteavl, der presses på mange områder end nogensinde før. Reglerne for kvælstof reguleres, kravene til miljø og klima vokser gevaldigt og planteværnsværktøjskassen bliver mindre. Derfor samler Agrovi nogle af branchens skarpeste praktikere, eksperter og rådgivere, der skal dykke ned i hvordan vi trods de nye ændringer kan dyrke mere med mindre.
”Vi gentager succesen i år ved at mødes på Hørbygaard ved Holbæk, hvor vi blandt andet sætter fokus på udbytteoptimering ved reduceret brug af kvælstof. Vi ser meget frem til at få en interessant og fagligt spændende dag, hvor vi har et stærkt program sammensat af både oplæg, markvandringer og konkrete erfaringer fra nogle af branchens absolut dygtigste,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.
Ny viden og inspiration
Til arrangementet får Agrovi bl.a. besøg af YEN (Yield Enhancement Network) fra England, hvis resultater udfordrer de traditionelle antagelser, som mange har i branchen om planteavl.
”Dét at YEN gæster Sund Jord 2026, er med til at give indblik i, hvordan deres dyrkningsstrategier kan bruges som et konkret værktøj i marken, og det er en helt unik mulighed for de danske landmænd at se, hvordan man kan lade sig inspirere af erfaringer fra England,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.
Jorden i fokus
Programmet på Hørbygaard vil byde på bl.a. faglige oplæg, markvandringer og konkrete eksempler fra landmænd der i forvejen arbejder med pløjefri og regenerativ dyrkning.
Agrovi kommer helt ned i jordens maskinrum og demonstrerer ved at grave et stort jordprofilhul for at undersøge hvad forskellige efterafgrøder, rodsystemer og dyrkningsstrategier betyder for jordstruktur, næringsstofudnyttelse og robusthed.
”Sund Jord er ikke kun et arrangement med nytænkende oplæg og markvandringer, men et sted med plads til netværk og fællesskab, hvor du møder andre passionerede landmænd og fagpersoner, der deler interessen for de gode bæredygtige løsninger samt den pløjefri dyrkning,” siger planteavlskonsulent Josephine C Nielsen.
Agrovi afholder Sund Jord 2026 d.27. oktober fra kl.08:30-15 på Hørbygaard ved Holbæk. På agrovi.dk kan man tilmelde sig og læse mere om arrangementet. Frem til d.01. september er der også mulighed for at købe Early Bird billetter.
Læs mere og bestil billetter her: Sund Jord 2026 | Agrovi