Skip to main content

Nyt rådgivningstilbud til virksomheder i lokalområdet

Lokalt forankret rådgivning skal hjælpe virksomheder med at lave regnskab, navigere i komplekse skatteforhold og skabe grundlag for vækst.

Små og mellemstore virksomheder i byområder mangler i stigende grad målrettet og nærværende økonomisk rådgivning. Nu lancerer Agrovi Revision et nyt tilbud i på Sjælland og Lolland-Falster, der skal styrke virksomhedernes håndtering af regnskab, skat og økonomistyring i en kompleks virkelighed.

Mens rådgivningstilbud ofte er tilgængelige i større erhvervscentre, oplever mange mindre virksomheder, at de mangler personlig og specialiseret sparring.

“Vi ser, at mange byvirksomheder ikke nødvendigvis får den rådgivning, der passer til deres situation. Deres økonomi er altid forskellig og kræver rådgivning i øjenhøjde,” siger Niels Peter Ravnsborg, der er direktør i Agrovi.

Lokalkendskab er vigtigt for virksomhederne

Agrovi har kontorer i Hillerød, Nørre Alslev, Ringsted og Holbæk og har indtil nu specialiseret sig i regnskab for virksomheder på landet, men oplever en stigende interesse også fra virksomheder i byområder, som efterspørger lokalkendskab og nærvær. Agrovi er en kundeejet virksomhed.

Mange virksomheder i byerne står over for udfordringer, der kan være svære at navigere i: Hvordan optimerer man sin virksomhedsstruktur? Hvordan håndteres skatteforhold ved vækst, investeringer eller flere indtægtskilder? Og hvordan sikrer man overblik i en hverdag med stigende krav til dokumentation?

“Det handler ikke kun om regnskab. For mange virksomheder hænger økonomi, drift og personlige forhold tæt sammen. Derfor skal rådgivningen være helhedsorienteret,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Nyt fokus på byernes SMV’er

Med det nye initiativ udvider Agrovi Revision sin indsats fra landdistrikterne til også at omfatte byområder. Byvirksomheder spænder bredt fra konsulenter og håndværkere til detail og service, og mange kombinerer flere aktiviteter. Det stiller krav til fleksibel og helhedsorienteret rådgivning.

Ifølge Agrovi er det især skatteforhold, selskabsstruktur og økonomistyring, der skaber udfordringer for byens mindre virksomheder. Agrovi tilbyder rådgivning i alle økonomiske, administrative og juridiske aspekter af virksomhedsdrift.

”Hvis man ikke har styr på reglerne, kan det påvirke både drift og udvikling. Mange har flere indtægtskilder, ansatte eller vækstplaner, som kræver tæt sparring,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Rådgivning tættere på virkeligheden

Ønsket er at komme tæt på virksomhedernes hverdag og tilbyde rådgivning, der tager udgangspunkt i deres konkrete behov.

Hos Agrovi vurderer man, at der er et stort potentiale blandt byernes mindre virksomheder – hvis de rette rammer er på plads. Med stigende krav til rapportering, digitalisering og økonomisk overblik forventes behovet for kvalificeret rådgivning kun at vokse.

“Hvis virksomheder har styr på deres økonomi og skat, står de langt stærkere i forhold til at udvikle sig. Det er her, vi kan være med til at skabe vækst,” siger Niels Peter Ravnsborg.

Skal vi hjælpe dig? kontakt Agrovi Revision på tlf.: 48 22 52 00

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0