Skip to main content

Møde: Fremtidens landbrug

18. februar | Sukkerfabrikken 20, Sakskøbing, 4990
DATO: 18. februar – 18. februar
TIDSPUNKT: 8:30 – 13:30
PRIS: Gratis

Den gamle sukkerfabrik
Sukkerfabrikken 20, Sakskøbing, 4990
Agrovi Planteavl og AgroviBusiness

Hvordan sikrer vi et stærkt landbrug i fremtiden?

Den 18. februar inviterer vi til en inspirerende fagdag hos S.D. Kjærsgaard på den gamle sukkerfabrik i Sakskøbing, hvor vi sætter fokus på fremtidens landbrug – med både økonomi, dyrkningsplan og virkemidler i centrum.

I løbet af dagen dykker vi ned i nogle af de temaer, der bliver afgørende for fremtidens landbrug.

“Salg og indkøb spiller en central rolle for en sund og robust økonomi. De rigtige valg kan skabe større handlefrihed i en tid med forandring” siger Lars Møller Andersen

Samtidig ser vi nærmere på dyrkningsplanen og de muligheder, der åbner sig med den nye kvælstofregulering, Hvad betyder det konkret i marken – og hvordan kan man tænke nyt?

“Vi stiller skarpt på virkemidler, der kan understøtte den nye regulering – herunder præcisionslandbrug, planteanalyser og mikronæringsstoffer,” siger David Hans Dresen.

Program

8.30 – 9.00

Morgenmad og en uformel snak


9.00 – 13.00

Velkomst v. Lars Møller Andersen og S.D. Kjærsgaard. 

Læs om dagens indlæg ved at klikke på overskriften:

Kan vi overhovedet drive landbrug under den nye kvælstofregulering?

v. Martin Søndergård Kudsk

Kvælstofreguleringen, som vi kender den, vendes på hovedet, så der reguleres på udledning frem for input. Dyrkningsfladens retention bliver afgørende for de fremtidige produktionsmuligheder, og kollektive virkemidler skal tages i brug, for at øge retentionen.

Får du de bedste priser, når du køber ind og når sælger dine varer?

v. Lars Møller Andersen

Agrovi Business orienterer om, hvordan forenklet handel og fokus på priser gavner din bundlinje. Bliv derudover opdateret på priser og nye muligheder i markedet.

Prisen på bulkvare er for lav – hvilke muligheder er der i konceptavl?

v. Ulrik Hansen, Valsemøllen

Bliv klogere på produktionen af brødkorn og få nyt udbytte i din markplan.

Værktøjer til at udnytte vores næringsstoffer – i en ny virkelighed

v. Søren Ilsøe

Der sættes fokus på alternative kilder til næringsstoffer og på, hvordan de tilgængelige næringsstoffer kan udnyttes bedst muligt. Skal vi tænke anderledes i rækkedyrkningen? Kan fosforudnyttelsen øges gennem bladgødskning? Og hvilke muligheder ligger der i biostimulanter?

Fra planteanalyse til handling: bedre beslutninger i markdriften

v. Emil Elsborg Christensen

I de kommende år vil vi blive udfordret på både planteværn og gødning, og planteanalyser bliver et centralt redskab til at sikre en høj produktion fremadrettet. Der sættes fokus på, hvordan forskellige analyser kan give værdifulde og anvendelige svar, som kan omsættes direkte i markdriften, samt hvornår og hvordan der skal handles for at udnytte analysernes fulde potentiale.

Praktiske erfaringer med mikronæringsstoffer

v. Jens Erik Pust, Bionutria

Hvordan sikrer vi, at planterne er forsynet med mikronæringsstoffer og ikke mindst den optimale optagelse.

Få succes med efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning – et must under den nye kvælstofregulering

v. David Hans Dresen

Få et klart overblik over de virkemidler, der kan anvendes for at navigere bedst muligt i den nye kvælstofregulering. Efterafgrøder, mellemafgrøder og tidlig såning er kommet for at blive – spørgsmålet er, om vi udnytter mulighederne optimalt i dag.

Kom i gang med præcision og udnyt det fulde potentiale!

v. Andreas Skov Rasmussen

Præcision er – og bliver – kun endnu mere relevant og nødvendig i den fremtid, vi kigger ind i. Hvis du ikke allerede er kommet i gang, er det nu! Udnyt præcisionsordningen og overvej for eksempel, hvordan dyrt fosfor kan udnyttes bedst muligt på din bedrift med graduering.


13.00

Pølsevognen ruller ind og der er god tid til uformel snak, se på maskiner og nyde lidt godt til ganen.

Praktisk information

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Agrovi Planteavl og Agrovi Business, med fokus på at samle faglighed, erfaring og forretningsforståelse i en fælles indsats for fremtidens landbrug.

Kom og vær med til networking, sparke dæk og få stillet både nysgerrighed og appetit.

  • Pris: Gratis
  • Adresse: S.D. Kjærsgaard , Sukkerfabrikken 17, 4990 Sakskøbing
  • Forplejning: Der vil blive serveret let morgenmad og fra kl. 13.00 ruller pølsevognen ind
  • Deadline for tilmelding: 16. februar 2026
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0