Rentemøder hos Agrovi: Få indsigt i økonomi, markeder og pension
Eksperter fra SJF Bank og Agrovi deler viden og nye perspektiver, der gør det lettere at navigere i investering, opsparing og landbrug. Det sker til Rentemøder i Ringsted, Nr. Alslev og Hillerød
Renterne bevæger sig, inflationen skubber til priserne, og nye skatteregler ændrer spillereglerne for både privatøkonomi og pension. Mange oplever usikkerhed – men også nye muligheder.
For at give et klart overblik over udviklingen inviterer SJF Bank og Agrovi til “Rentemøde” i starten af december.
På møderne deler økonomiske eksperter deres nyeste analyser og konkrete råd til, hvordan man som privatperson eller virksomhed kan navigere i den omskiftelige økonomi.
”Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperterne og drøfte, hvordan de økonomiske tendenser spiller sammen med deres egne planer og beslutninger. Man kan få indsigt i rente- og inflationsudviklingen, nye skatteregler og muligheder for pensionsoptimering,” siger Carsten Jakobsen, der er Afdelingsleder for Regnskab & Revision hos Agrovi Nord i Hillerød.
Et overblik, der giver ro i maven
Når økonomien er uforudsigelig, kan det være en lettelse at få fakta på bordet.
Cheføkonom Jes Asmussen fra SJF Bank følger hver dag bevægelserne på de danske og internationale markeder. Til arrangementet deler han sin vurdering af renteudviklingen og inflationens betydning for både investeringer, opsparing og erhvervsliv. Formuechef Mette Rumler fra SJF Bank sætter desuden ord på, hvordan danskerne kan agere klogt i en tid med nye skatteregler, ændrede pensionslofter og markante forskelle på afkastmuligheder.
”Arrangementet kombinerer faglige oplæg med dialog og spørgsmål, så man som deltager går hjem med konkrete råd og inspiration til at træffe bedre økonomiske beslutninger,” siger Carsten Jakobsen.
Deltagerne får blandt andet indsigt den aktuelle udvikling i renter, inflation og markeder – og hvordan den påvirker investeringer og privatøkonomi. Desuden kan deltagerne få information og rådgivning om, hvordan man skal forholde sig til muligheder for pensionsoptimering under de nye skatteregler. Oplægsholderne ser også på perspektiver på den økonomiske udvikling i de kommende år – både på de finansielle markeder og inden for landbrug.
Program
- Oplæg om forventningerne til 2025: strategi, resultater og budget ved driftsøkonomerne Signe Vang Jeppesen og Jakob Hyldegård Grimsehl (Agrovi)
- Oplæg fra Jes Asmussen (SJF Bank) om renter, inflation og den økonomiske udvikling
- Oplæg fra Mette Rumler (SJF Bank) om pensionsoptimering og nye skatteregler
- Spørgsmål og dialog med oplægsholderne
Praktisk information:
Tid: D.26. november i Ringsted (tilmeldingsfrist 24. november), 27. november i Nr. Alslev (tilmeldingsfrist 25. november) og 1. december i Lynge ved Hillerød (26. november). På Agrovi.dk kan man læse mere og melde sig til.