Undlad sprøjtninger med prosulfocarb-midler (Boxer, Roxy, Fidox) i det usædvanlige varme sensommervejr!

Seges har udsendt pressemeddelelse, hvori de advarer mod at sprøjte med prosulfocarb-midler (Boxer, Roxy, Fidox) i det usædvanlige varme vejr, vi har lige nu!

Sprøjt ikke nyfremspiret vintersæd med prosulfocarb i det usædvanligt varme vejr, vi har lige nu. Dels er der risiko for, at det ikke gavner, dels er risikoen for efterfølgende at genfinde det i frugt og grøntsager alt for stor. Dette skyldes en stærkt forøget risiko for afdrift og fordampning under varme forhold.

Udsæt sprøjtningen nogle dage indtil temperaturerne falder, og der er en god jordfugt eller udsigt til lidt nedbør efter sprøjtningen.

Temperaturen skal helst være under 15 °C. Sprøjt om aftenen efter solnedgang, om natten eller tidligt morgen, når luftfugtigheden er høj. Brug dyser som giver store dråber f.eks. kompakte luftinjektionsdyser (025 eller større) eller alm. luftinjektionsdyser (02 eller større). Kør langsomt og brug vandmængder på min. 150 l/ha, og gerne op til 250 l/ha. Sprøjt gerne lige inden let regn.

Læs mere i dette inspirationsark:

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/IPM/Filer/PL_IPM_Pas_paa_afdrift_af_jordmidler.pdf

Eller kontakt planteavlskonsulenterne i Agrovi.