fbpx
Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Temamøder om generationsskifte

Fremtidens generationsskifte bliver et væld af nye muligheder

At en landmands livsværk føres videre af søn eller datter er ikke længere en given garanti. Eksemplerne hvor landbruget føres videre via en ung landmand uden for familien, en investor, kapitalfond eller en helt fjerde løsning bliver flere og flere – og det udfordrer vores kultur omkring generationsskifter i landbruget.

Agrovi inviterer derfor til to møder, hvor der stilles skarpt på, hvordan fremtidens generationsskifte kommer til at se ud for langt de fleste landmænd.

– Som rådgivere er det vores fornemmeste opgave at hjælpe og ruste vores kunder til at blive afklaret omkring fremtidens muligheder. Derfor har vi valgt at kigge lidt længere frem i tiden end bare her og nu, for at få gang i en snak om, hvordan fremtidens generationsskifter kommer til at se ud for en meget stor del af landmændene, fortæller Niels Peter Ravnsborg, administrerende direktør i Agrovi.

Workshops for alle involverede

Agrovi lægger vægt på at favne alle, der er i berøring med generationsskifte til konferencen, så både den unge og ældre generation samt tredje parter kan dele oplevelsen og få gang i en masse gode snakke efterfølgende. Derfor byder dagen også på tre workshops, hvor man kan vælge spor alt efter om man er køber, sælger eller en helt ung landmand. På de tre spor vil der blive gået i dybden med alt fra finansiering, ejerformer og fremtidsfuldmagter til strategi, CV-opbygning, skat og formuepleje.

– Vi er slet ikke i tvivl om, at det psykologiske aspekt i et kommende generationsskifte har en markant betydning. Vi får derfor også besøg af Ivan Damgaard fra SEGES, der vil give konkrete værktøjer til, hvordan man også kan få håndteret den del af processen. Vi er så heldige, at vi også får lov til at høre på en landmand, der allerede har gennemgået et generationsskifte, og gerne vil kommer forbi og dele ud af sine erfaringer. Jeg vil derfor opfordre til, at hele familien deltager i konferencen, som både giver faglig ballast og inspiration til de fremadrettede snakke og beslutninger i både familien og forretningen, fortæller Niels Peter Ravnsborg.

Dagens sluttes af med middag, hvor der vil være rig mulighed for at tale med Agrovis generationsskifterådgivere samt rådgivere inden for selskabsoprettelse, finansiering, skat, jura og formuepleje.

Se hele programmet her [https://www.agrovi.dk/events/fremtidens-generationsskifte/]

Kom med til fremtidens generationsskifte

11. november kl. 13-21: Sørup Herregård

18. november kl. 13-21: Hotel Falster

Se program og tilmeld dig her