fbpx
Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Sund jord for et sundt liv – Konference om reduceret jordbearbejdning 2. december 2015

Helside annonce plantekonferenceAgrovi er i samarbejde med Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark(FRDK) vært ved den første konference om reduceret jordbearbejdning i Danmark. At konferencen afholdes i 2015 er ikke nogen tilfældighed. 2015 er nemlig af FAO udnævnt til International Year of Soils.

Konferencen skal give deltagerne mere viden om reduceret jordbearbejdning, som dækker over dyrkningssystemer, der i bund og grund handler om at forstyrre jorden mindst muligt og give jordens mikroorganismer optimale arbejdsbetingelser. Fordelene er reducerede omkostninger og en gavnlig effekt på jordens frugtbarhed, miljø og fauna.

For at opretholde jordens frugtbarhed og for at råde bod på konsekvenserne af de miljømæssige krav, som dansk landbrug i en lang årrække har været underlagt, er det vigtigt at retænke vores dyrkningspraksis og se det i en større helhed, forklarer ledende planteavlskonsulent Hans Henrik Fredsted – Vi håber derfor, at konferencen kan være med til at øge opmærksomheden på synergien mellem på den ene side jordbearbejdning, sædskifte og efterafgrøder og på den anden side jordens frugtbarhed.

Agrovis ekspert i reduceret jordbearbejdning Søren Ilsøe fortæller om programmet, at det er sammensat med den hensigt at deltagerne kan gå fra konferencen med en solid grundviden om reduceret jordbearbejdning. Programmet er derfor baseret på faglige indlæg og praktiske erfaringer fra landmænd, som under forskellige konditioner praktiserer dyrknigssystemet. Praktikerne er en jysk mælkeproducent, en sjællandsk planteavler og en engelsk planteavler Tony Reynolds, som alle har mange års erfaringer i markarbejde uden plov.

De faglige indlæg omhandler bl.a. økonomien i praktikken, herunder maskinomkostningerne mm.   Dyrkningssystemets indflydelse på jordens frugtbarhed er naturligvis også på programmet. Hvordan kommer man så i gang og undgår at begå de fejl, som andre allerede har lavet? Svaret får man på konferencen af planteavlskonsulent Bente Andersen fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

Læs programmet her.

Læs mere om indlægsholderne og Præsentationerne her.

Fakta:

Konferencen afholdes onsdag 2. december, kl. 9.00-16.00

på Sonnerupgård Gods, Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø

Pris: 500 kr. ekskl. moms

Tilmelding 4822 5200 eller agrovi@agrovi.dk 

  

12122603_948259175248843_2183219590669537887_n