Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Rådgivning i pløjefri dyrkning styrkes i Agrovi

Agrovi Planteavl har pr. 1. januar ansat agrarøkonom David Dresen, 28 år, som planteavlskonsulent. David kommer fra en stilling som driftsleder på et større lettisk planteavlsbrug, hvor han gennem 5 år har haft ansvaret for at udvikle markdriften til et professionelt og bæredygtigt landbrug baseret på pløjefri dyrkning og No-Till. Ved No-Till sås der direkte i de urørte stubrester uden nogen form for forudgående jordbearbejdning.

I Agrovi oplever vi en stigende interesse og efterspørgsel på rådgivning inden for dyrkningssystemerne: pløjefri og conservation agriculture fortæller planteavlschef i Agrovi Hans Henrik Fredsted, som derfor glæder sig over, at man med ansættelsen af David Dresen har styrket de praktiske rådgivningskompetencer inden for netop disse dyrkningssystemer.

Og erfaringerne viser, at vi ved at justere på vores sædvanlige dyrkningspraksis kan forbedre jordens sundhed og dyrkningspotentialet, uden at vi går på kompromis med udbytte, økonomi og bæredygtighed forklarer Hans Henrik Fredssted, som mener, at conservation agriculture og de pløjefri-/NoTill dyrkningssystemer derfor bliver langt mere udbredt i fremtiden.

Privat er det også landbruget, som har David Dresen store interesse. David har netop været igennem et generationsskifte, hvor han har overtaget en mindre planteavlsejendom ved Kettinge på Lolland efter sin far.

Med ansættelsen af David Dresen har Agrovi således fået en konsulent med en bred faglig og praktisk erfaring. Davids daglige arbejdsplads er Agrovis kontor i Nørre Alslev.