Godt købmandskab betaler sig altid

Godt købmandsskab er, når den rigtige handel finder sted på det rigtige tidspunkt. Den kan have større økonomisk værdi end mange driftmæssige justeringer

Agromarkets At være professionel landmand anno 2018 kræver flere kompetencer end de fleste andre job. Ikke nok med, at man skal mestre det landbrugsfaglige håndværk, man skal også være en god tekniker, en god leder, en god direktør, en god købmand mv. Kompetencer som i andre brancher deles ud på direktør, økonomidirektør, salgschef, driftschef, m.fl. Det siger sig selv, at det er lidt af en mundfund, som kræver både overblik, tid, indsigt og ikke mindst rettidighed.

Af driftsøkonom og AgroMarketskonsulent Jens Toksvig Bjerre, Agrovi

Købmandsskabet gør forskellen

For alle landmænd kan godt købmandskab betyde store beløb og ses direkte på bundlinjen. At handle på det rigtige tidspunkt, kan være udslagsgivende for, om årets bundlinie bliver rød eller sort, og det har ofte større betydning end småoptimeringer på bedriften. Det gælder også, når høsten skal sælges, for udsvingene i priserne kan være betydelige. Den største værdi af høsten sikres, hvis man rammer plet på salgstidspunktet.

AgroMarkets og Agrovi viser vejen

På salgs- og indkøbssiden er der god hjælp at hente hos AgroMarkets, som dagligt følger finans- og råvaremarkeder verden over, og som på baggrund af tekniske og fundamentale analyser kommer med anbefalinger til hvornår, det er bedst at slå til. At alliere sig med en professionel og uvildig partner på dette område, kan være med til at sikre skarpe priser og frigøre tid til at koncentrere sig om de andre vigtige opgaver på bedriften.

En fast strategi giver ro i sindet

Mange bekymringer kan spares, og samtidig giver det økonomisk tryghed, at have en fast strategi for hvornår, hvordan og hvor meget der skal købes og/eller sælges.  Strategien sikrer, at man er klar den dag, det er bedst at handle.

Det giver ro i sindet at handle på baggrund af AgroMarkets, da man ikke selv behøver at være markedsekspert på forskellige råvarer.  Man skal blot følge anbefalingerne. Konkrete købs – og salgssignaler udsendt på SMS bestemmer, hvornår der skal handles. – Og her handler det om at være klar, når SMS’en kommer. Der er store penge på spil hos mange landbrug og en enkelt dårlig handel kan koste kassen. Det gælder ikke kun køb og salg af korn, men også på indkøb af gødning, kemi, energi og en lang række varer, hvor det gode købmandskab betaler sig.

Store forskelle i markedet

Vi ser ofte, at der er markante forskelle på priserne hos de forskellige firmaer. Derfor er det lønsomt at afsøge markedet bredt og være velforberedt på handlen. Naturligvis skal man tage hensyn til likviditeten og de fremtidige behov på bedriften, når man lægger sin salgsstrategi.

Før-høstmøder i Agrovi

I Agrovi kan vi hjælpe med at handle  og sikre det optimale økonomiske udbytte af årets arbejde. Her i juli holder Agrovi høstmøder, hvor du bl.a. kan høre mere om AgroMarkets og betydningen af en professionel tilgang til køb og salg. Alle er velkomne. Vi holder møde i Ringsted den 11. juli kl. 8.30 – 10.00 og i Hillerød den 18. juli kl. 8.30 – 10.00. Der er tilmelding til begge møder.

Høstmøder