Få styr på de nye regler om persondata og undgå bøder

Du har sikkert allerede hørt om den nye persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018. I en ny folder fra Seges kan du læse, hvad du som minimum skal have styr på, for at din virksomhed opfylder de nye regler om behandling af persondata og undgår bøder.

Den nye persondataforordning skal beskytte mod misbrug og unødvendig registrering af persondata. Men den stiller samtidig større krav til dig som virksomhedsejer, når du behandler oplysninger om dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Og det koster dyrt ikke at have styr på reglerne, for størrelsen på bøderne er også blevet forhøjet væsentligt.

 

Ny folder forklarer det vigtigste

Den nye folder ”Få styr på reglerne om persondata” sætter fokus på 5 trin, som du som minimum skal igennem for at kunne opfylde reglerne om persondata:

  1. Få overblik over, hvilke persondata din landbrugsvirksomhed behandler
  2. God dataskik
  3. Behandlingsgrundlag
  4. Dokumentations- og oplysningspligt
  5. Videregivelse af persondata

 

Bliv klogere på, hvad de enkelte trin indeholder, og hvad du skal gøre i folderen ”Få styr på reglerne om persondata

 

Få lavet en persondatapolitik

Trin 4 i folderen beskriver, at du skal hav lavet både en intern og en ekstern persondatapolitik. Den interne persondatapolitik vedrører virksomhedens medarbejdere og skal derfor kun udarbejdes, hvis du har ansatte. Den eksterne persondatapolitik vedrører din virksomheds kunder og samarbejdspartnere og skal udarbejdes uanset størrelsen af din virksomhed.

 

Som en hjælp finder du her to skabeloner, som du kan anvende, når du skal beskrive din virksomheds persondatapolitik:

Skabelon til intern persondatapolitik, som kan anvendes på medarbejdere

Skabelon til ekstern persondatapolitik, som kan anvendes på kunder og samarbejdspartnere

 

Videregiver du persondata?

Hvis du videregiver persondata (fx medarbejder- og/ eller kundeoplysninger, hvis du gemmer dem i et program, som hostes online eller på ekstern server eller i mails, bilag mv. til din revisor eller anden rådgiver) skal der foreligge en databehandleraftale mellem din virksomhed og den samarbejdspartner, som du deler oplysningerne med.

Bemærk at din samarbejdspartner måske allerede har formuleret en databehandleraftale, som kan bruges. Hvis ikke det er tilfældet, kan Agrovi hjælpe med at udarbejde en.

 

Har du brug for hjælp?

I Agrovi kan du kontakteproduktkonsulent Tina Bjerregaard på telefon nr. 5119 9291 eller via mail tbj@agrovi.dk, hvis du ønsker hjælp til at få udfyldt skabelonerne – eksempelvis indsat eget firmanavn og logo samt bestille printklar version *)

Hvis du har spørgsmål til den nye persondataforordning, den omtalte folder og indholdet i skabelonerne, kan du kontakte Jacob Langvad Nielsen, Specialkonsulent og Advokat på tlf. 8740 5188, 2062 7486 eller via mail jln@seges.dk

Kilde til denne artikel: www.landbrugsinfo.dk

 

*) Arbejdet udføres til fast timepris 900 kr pr time ekskl. moms og i henhold til  Agrovis generelle forretningsbetingelser.