Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Kursus i rottebekæmpelse (R2 autorisation) Nr.Aslev d. 28/2-2019 kl. 8.30-16.00

Få lov til selv at udføre rottebekæmpelse på din erhvervsejendom: Alt hvad du behøver gøre, er at gennemføre et 1-dages kursus (R2-kursus) med tilhørende eksamen. På kurset undervises du i blandt andet rotternes biologi og forebyggelse samt sikker håndtering af rottegift. Agrovi  er autoriseret til at afholde de nye R2-kurser.

 

R2-autorisationen giver adgang til at indkøbe, opbevare og anvende et begrænset udvalg af bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter og mus på egen erhvervsejendom i kommuner, hvor privat bekæmpelse er tilladt. Desuden gælder, at en R2-autoriseret kun må bekæmpe på egen erhvervsejendom, altså en ejendom han eller hun selv er tinglyst ejer af.

Kursusindhold

På R2 autorisationskurset lægges vægt på praktiske problemer som fx årsag til eventuelt rottetilhold, vurdering af bestandstørrelse og valg af bekæmpelsesmetode. Det overordnede pensum er:

  • Lovgrundlag
  • Rotters biologi og kendetegn
  • Forebyggelse og bekæmpelse i praksis
  • Vejledning til registrering i MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler)

Adgangskrav

For at du kan deltage på kurserne, skal du desuden kunne dokumentere, at du har gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende emner indgår:

1) Lovgivning om kemikalier.

2) Arbejdsmiljø og personlige værnemidler.

3) Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etikette.

Miljøstyrelsen tolker ovenstående krav således, at kursisten har mere end et perifært kendskab til emnerne. Dette kendskab er fx opnået af personer, der har erhvervet et sprøjtemiddelcertifikat, men også andre uddannelser og kurser kan være adgangsgivende – fx kurser i gasning af skadedyr (spørg hvis du er i tvivl).

Har du brug for et for et forudgående opfølgningskursus vedr. dit sprøjtemiddelcertifikat for at opfylde adgangskravet? Så har vi oprettet to opfølgningskurser, som foregår d. 20/2 i Hillerød og d. 21/2i Nr. Alslev

Læs evt. mere om reglerne for R2 autorisation på miljøstyrelsens hjemmeside her

Varighed og gyldighed

Kurset varer 7,5 timer inklusiv eksamen og ½ times frokostpause. Eksamensprøven er skriftlig og skal beståes for at opnå autorisationen. Prøven vil foregå på papir afslutningsvist på kursusdagen.

Ordblinde kan også deltage, men bedes gøre Agrovi opmærksom herpå ved tilmelding, så vi kan sørge for, at der er hjælp til oplæsning af prøven.

R2-autorisationen er gyldig i højest fem år, og skal fornys via et opfølgningskursus.

Praktisk information

Kurset koster 1.795,- kr. ex. moms med fuld forplejning, undervisningsmaterialer og eksamensprøve.

Sprøjtebeviset/sprøjtecertifikatet (eller andet uddannelsesbevis jf. de tre adgangskrav) skal medbringes på kursusdagen, som bevis på at du opfylder adgangskravene. Du kan også medbringe en udskrift fra MAB, hvor der er angivet, om du har et lovligt sprøjtebevis.

Resultatet af prøven (bestået/ikke bestået) fremsendes pr. email senest to hverdage efter kursusdagen forudsat at kursusgebyr er betalt (faktura for kursusdeltagelse fremsendes pr. mail forud for kurset). Forudsat du har bestået eksamen indberetter Agrovi dig samtidig til Miljøstyrelsen, hvorefter du selv skal registrere din autorisation i MAB.

Prisen for registrering i MAB er 230,- kr. som betales direkte i forbindelse med registreringen. Er du registreret i MAB i forvejen, kan du se bort fra denne del.

Brug for en anden kursusdato?

Ud over dette R2-kursus i Ringsted tilbyder Agrovi også disse R2-kurser:

  • 26. februar kl. 8.30-16 hos Agrovi Midt, Balstrupvej 90, 4100 Ringsted
  • 27. februar kl. 8.30-16 hos Agrovi Nord, Industrivænget 22, 3400 Hillerød
  • 4. marts kl. 8.30-16 hos Agrovi Vest, Tuse Næs vej 9, 4300 Holbæk

Desuden forventer vi at udbyde flere kurser i løbet af året. Fortæl os om din interesse i at være med på et senere tidspunkt, hvis ovenstående datoer ikke passer for dig. Så kontakter vi dig, så snart når vi er klar med flere kursusdatoer. Fortæl os om din interesse for deltagelse her.

Kontakt gerne kursusansvarlig Tina Bjerregaard, hvis du har spørgsmål til dette kursus.

Tilmelding

Sidste tilmeldingsfrist er overskredet.