Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Planteavlsmøde 2019 – 6. februar

Et kik ind i fremtiden – Planteavlsmøde 6. februar 2019!

Få inspiration til fremtiden på årets planteavlsmøde i Agrovi onsdag den 6. februar 2019 på Metalskolen, Jørlunde kl. 16.30-21.30.

De senere år har vist, at vi skal tænke nyt og anderledes indenfor planteavlen og ikke mindst med den aktuelle klimadebat. På årets planteavlsmøde i Agrovi vil vi give dig konkret inspiration til netop det.

Vi har sammensat et spændende program, hvor Agrovi´s konsulenter og oplægsholdere udefra deler den sidste nye viden og ser på de trends, der kommer til at tegne fremtidens planteavl indenfor dyrkningssystemer, økonomi og klima.

Bæredygtighed viser sig at være den nye dagsorden, vi skal forholde os til fremadrettet. Bæredygtighed omfatter både klima, fødevareproduktion og økonomi. For de flestes vedkommende er økonomisk bæredygtighed en betingelse for at kunne få lov at drive forretning herunder landbrug. Kan økonomisk bæredygtighed være foreneligt med bæredygtig fødevareproduktion? Og er bæredygtighed i fødevareproduktionen lig med bæredygtighed overfor vores klima?

På planteavlsmødet sætter vi fokus på begrebet bæredygtighed fra forskellige synsvinkler:

Vi skal høre om nogle af resultaterne fra de 3 dyrkningssystemer, der afprøves i projektet Grønne Marker og Stærke Rødder med særligt fokus på det økonomiske resultat. Hvad er effekten af de flotte efterafgrøder i 2018 –kan vi spare på gødningen til vårsæden til foråret?

Christian Ibsen, direktør i CONCITO

Hvad kan vi lære af de planteavlere, der ligger indtjeningsmæssigt i front og hvad er det, der gør dem til de dygtigste planteavlere pengemæssigt.

John Jensen fra Agromarkets giver desuden sit bud på handel og råvarer – hvad sker der i verden? Hvor får vi informationerne fra, og hvordan skal vi agere i fremtiden?

Christian Ibsen fra den grønne tænketank, CONCITO giver sit bud på bæredygtighed i forhold til fødevareproduktion og klima, mens den unge landmand Mads Clausen giver sit bud på, hvordan man tænker bæredygtighed ind i landbruget til at forbedre sin forretning.

Mads Clausen er driftchef hos Familien Clausen, der driver 1.400 ha, hvoraf de 850 ha drives økologisk. Familien Clausen har udover 4200 søer, en produktion på 45.000 slagtesvin og 600 økologiske malkekøer.

 

Program

  • Bæredygtighed – den nye dagsorden v/Hans Henrik Fredsted, Agrovi.
  • Grønne Marker og Stærke Rødder (GMSR) – de første resultater fra de 3 dyrkningssystemer i praksis v/Søren Ilsøe, Agrovi.
  • Hvor meget kan vi forvente af effekt af efterårets flotte efterafgrøder? – hvor meget gødning kan vi spare til vårsæden? v/Kristian Thomsen, Agrovi.
  • GMSR hvad siger de økonomiske beregninger – de 10% dygtigeste planteavlere hvor tjener de pengene? v/Jens Bjerre, Agrovi.
  • Klima og fremtidens fødevarer v/ Christian Ibsen, Concito, den grønne tænketank.
  • Handel og råvarer – hvad sker der i verden? hvor får vi informationen fra? v/John Jensen, Agromarkets.
  • Hvordan tænker jeg son ung landmand bæredygtighed og klima ind i produktionen for at forbedre vores forretning v/Mads Clausen, Landmand.

 

Vi glæder os til en udbytterig aften med højt fagligt niveau og god stemning.

Mødet er gratis, med forplejning og afholdes i samarbejde med en række sponsorer!

Tilmeld dig her

Planteavlsmøde 2019 - 6. februar

Vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr, hvis man efter tilmelding alligevel ikke møder op