“Jeg vil gerne rose jer for jeres initiativer til at afholde fællesarrangementer. Indholdet er fagligt en god hjælp og giver mig en god forståelse for nogle af de udfordringer, jeg har. Særligt om, hvor er vi på vej hen økonomisk er interessant og har ind til videre holdt.”

- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Nyt fra Landbrug & Fødevarer
2. december 2020 kl. 13:00 - 14:00

WEBINAR
Mød Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard og adm. direktør Anne Arhnung, og hør dem fortælle om nyt fra organisationen og det politiske arbejde.
I lyset af de fortsatte udfordringer med Covid-19 præsenteres et koncept, hvor I som medlemmer kan møde formand Søren Søndergaard og direktør Anne Arhnung fra Landbrug & Fødevarer ved et virtuelt medlemsmøde. Formanden og direktøren vil fortælle om deres arbejde for de danske landmænd og fødevaresektoren i Danmark – hvilke aktuelle opgaver der ligger på bordet, samt hvilken retning og muligheder de ser for erhvervet den kommende tid.
Du bestemmer selv, hvorfra du gerne vil deltage i mødet, om du sætter dig på kontoret, tager lyden i øret, mens du kører i traktoren eller gør noget helt tredje – det er helt op til dig. Mødet vil blive optaget, og link til optagelsen vil efterfølgende blive delt med alle tilmeldte. Så du skal ikke holde dig tilbage, hvis tidspunktet ikke passer ind i kalenderen. Så ser du bare mødet, når det passer dig på et senere tidspunkt.
TILMELD DIG DIREKTE HER (også selvom du ikke kan være med live)