“Jeg vil gerne rose jer for jeres initiativer til at afholde fællesarrangementer. Indholdet er fagligt en god hjælp og giver mig en god forståelse for nogle af de udfordringer, jeg har. Særligt om, hvor er vi på vej hen økonomisk er interessant og har ind til videre holdt.”

Efterafgrøder
29. januar kl. 11:00 - 12:00
Gratis
PLANTEAVLSMØDE 2021 – WEBINAR
Planteavlsmødet 2021 er i år digitalt, hvor vi i en serie af webinarer vil sætte fokus på fem vigtige emner, der alle har betydning for dig og din jord.
Efterafgrøder er efterhånden en velkendt størrelse i landbrugslandet og de er kommet for at blive – om vi kan li’ det eller ej. Men hvordan får vi det mest optimale ud af vores efterafgrøder – hvilke arter kan vi med fordel vælge til vores frivillige arter? Skal vi så dem før eller efter høst og har vi en fordel af at tildele lidt gødning ved etablering? Dét og meget mere vil vi komme ind på i løbet af webinaret.
Webinaret varer ca. 30-40 minutter efterfulgt af tid til spørgsmål.
Du skal tilmelde dig webinaret nederst på denne side, hvorefter du vil få tilsendt det link, du skal bruge på dagen. Vi sender ligeledes linket ud til alle tilmeldte umiddelbart lige før webinarets start.