fbpx
Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Brug energien rigtig! – Agrovi temadag om energi

Agrovi afholder LAVENERGIDAG fredag  den 20. maj kl. 11 – 15 på Allindemaglegården ved Ringsted

På lavenergidagen får landmænd og andre lejlighed til at se på de mange muligheder der er for at lave energibesparelser – og ændre på opvarmning fra fossilt brændsel til biomassefyring. Man  kan bl.a. studere løsninger inden for bl.a. halmfyr, træpillefyr, flisfyr, LED-belysning, lavenergiventilation, gyllekølingsanlæg, solcelleanlæg, husstandsvindmøller og jordvarmeanlæg.

Man kan bl.a. møde og få en snak med følgende udstillere:

  • KF-halmfyr
  • Kærsgård VVS
  • Urhøj Smedie
  • Gyrstinge VVS
  • Madsorask
  • RN-solutions
  • Skiold
  • Skovager kedelservice
  • LW-bioenergi
  • Billigtsolcelleanlæg.dk
  • Skov  ventilation
  • Faust halmfyr
  • Klimadan
  • Thymøllen
  • Passat halmfyr
  • Agrovi – energikonsulenter

Agrovis egne energi- og projektkonsulenter Hans Jørgen Rasmussen og Henrik Kruse Rasmussen er tilstede hele dagen og giver gode tips om salg af  energibesparelser og muligheder for at søge tilskud til energiforbedringer.

Lavenergiøl på lavenergidag

Det kulinariske er der også tænkt på. Der serveres u.b. lavenergiøl fra Hornbeer. Det sjællandske bryghus, der ligger nær Sæby i Hornsherred, som flere gange er blevet kåret til årets bryggeri af Øl-entusiasterne.

Jørgen Fogh Rasmussen har investeret i solceller, samt jordvarme og bruger træpiller til opvarmning af øllet. Øllet skal ledsages af u. b. ringridderpølser, som medbringes af LW-bioenergi fra Als. De bliver serveret fra LW-standen, der i øvrigt sælger et østrigsk flisfyr. Dette flisfyr har Preben Hansen, Tuse Næs købt 4 af til opvarmning af stalde.

 

Arrangementet er gratis.

Adresse: Allindemaglegården, Allindemaglevej 60,  4100 Ringsted.