fbpx

Forfatter: Katrine Lundgreen Brix

En håndsrækning fra SKAT

Forhøjet afskrivningsgrundlag

Fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. Dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

Eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 MW. Eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

En diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. Ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

Dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 D i afskrivningsloven.

F.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. Med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

Større fradrag i BoligJobordningen

Den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i BoligJobordningen for 2021.

I 2020 var fradraget for Serviceydelser 6.400 kr. I 2021 er beløbet 25.000 kr. Ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

Fradrag under BoligJobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. For Serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

Boligjobordningen i indkomståret 2021

Fradrag i 2021 for

Nugældende regler, max fradrag og fradragsværdi

Foreslåede regler, max fradrag og fradragsværdi

Serviceydelser

6.400 kr.

Ca. 26 %

25.000 kr.

Ca. 35 %*)

Håndværkerydelser

12.800 kr.

Ca. 26 %

25.000 kr.

Ca. 26 %

Ad *) Skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). For serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. Den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

Småinventar grænsen hævet

Regeringen har med Lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. Grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. Tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

Vil du vide mere?

Arne Lauridsen

Økonomikonsulent Rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, Skatterådgivning, Heste 48225233 ala@agrovi.dk
arne lauridsen
Økonomikonsulent
48225233

ala@agrovi.dk
rådgivning deltidslandbrug, drifts- og skatteregnskaber, skatterådgivning, heste

forhøjet afskrivningsgrundlag

fabriksnye driftsmidler købt mellem den 23. november 2020 og 31. december 2022 kan få 116 % afskrivningsgrundlag. dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler som motorbrændstof.

eksempler på køb kan være markmaskiner, staldinventar, vindmøller/solceller op til og med 1 mw. eksempler på driftsmidler med elmotor kan være motorsave, stampemaskiner.

en diseldrevet gaffeltruck er derfor ikke omfattet. ligeledes er personbiler og varebiler ikke omfattet

dog kan traktorer, som er godkendt efter køretøjsregisetreringslovens §4 og med nummerplade omfattet af den nye § 5 d i afskrivningsloven.

f.eks vil en ny markredskab til 100.000 kr. normalt kunne afskrives med 25 % og dermed opnå fradrag i skatteregnskabet med 25.000 kr. med de nye regler vil afskrivningsgrundlaget blive forhøjet til 116.000 kr. og dermed vil fradraget i skatteregnskabet blive 29.000 kr.

større fradrag i boligjobordningen

den 22. december 2020 offentliggjorde skatteministeren udkast til en forbedring af fradragene i boligjobordningen for 2021.

i 2020 var fradraget for serviceydelser 6.400 kr. i 2021 er beløbet 25.000 kr. ligeledes hæves fradraget for håndværkerydelser fra 12.800 kr. i 2020 til 25.000 kr. i 2021.

fradrag under boligjobordningen er ligningsmæssige fradrag og har normalt en fradragsværdi på 26 pct. for serviceydelser gælder det specielle i 2021, at fradragsværdien stiger fra 26 pct. til 35 pct.

boligjobordningen i indkomståret 2021

fradrag i 2021 for

nugældende regler, max fradrag og fradragsværdi

foreslåede regler, max fradrag og fradragsværdi

serviceydelser

6.400 kr.

ca. 26 %

25.000 kr.

ca. 35 %*)

håndværkerydelser

12.800 kr.

ca. 26 %

25.000 kr.

ca. 26 %

ad *) skatteværdien af fradragene er ca. 26 % (ligningsmæssige fradrag). for serviceydelser for 2021 (men ikke for håndværkerydelser) forslås, at udgiften medregnes til indkomsten i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 % af udgiften. den reelle fradragsværdi vil dermed stige fra ca. 26 % til ca. 35 %

småinventar grænsen hævet

regeringen har med lovforslag af 18.12.2020 desuden hævet grænsen til 30.000 kr. for straksafskrivning af inventar. grænsen gælder for erhvervelse fra den 23. november 2020 og 2021. tidligere var bagatelgrænsen for straksafskrivning 14.100 kr.

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="536"]


https://www.agrovi.dk/contact/arne-lauridsen/

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Ny bog skal styrke CA-indsatsen

Interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i Danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. Men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. FRDK er nu klar med løsningen.

Både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

– Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”Sund Jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”, siger Thorkild Nissen, lærer på Gråsten Landbrugsskole. På overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

– Den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

Stor interesse fra mange sider

I de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

– Med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”Vidensyntese om Conservation Agriculture” bestilt af Fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK). Han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

Danmarks Statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

Fordelene ved Conservation Agriculture

Dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. Det gør Conservation Agriculture, hvilket har følgende fordele:

  • øger jordens sundhed/frugtbarhed
  • giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
  • optager CO2 fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
  • begrænser udledningen af kvælstof
  • mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
  • mindsker forbruget af sprøjtemidler
  • bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
  • giver landmanden større glæde ved sit arbejde

Meget viden fra projekter

Ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

– I vores tre-årige projekt “Grønne Marker & Stærke Rødder” er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”, siger Henrik Kruse Rasmussen, projektleder hos Agrovi.

Projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i Conservation Agriculture.

– Vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger Kruse Rasmussen.

Nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”Sund jord – fra pløjning til Conservation Agriculture”.

Kort om bogen:

  • 80 sider
  • Indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
  • Forfatter Niels Damsgaard Hansen med bidrag fra bl.a. Agrovi

Bogen kan købes direkte her

Vil du vide mere?

Henrik Kruse Rasmussen

Projektkonsulent Rådgivning om tilskudsordninger (projekter), Projektudvikling, Projektstyring, Fundraising, Energipil, Naturplaner og vildtpleje. 48225257 24523886 hkr@agrovi.dk
henrik kruse rasmussen
projektkonsulent
48225257
24523886
hkr@agrovi.dk
rådgivning om tilskudsordninger (projekter), projektudvikling, projektstyring, fundraising, energipil, naturplaner og vildtpleje.

ny bog skal styrke ca-indsatsen

interessen for at dyrke marker med reduceret jordbearbejdning stiger meget i danmark, både blandt landmænd, forskere, konsulenter, organisationer og politikere. men der har ikke tidligere været en bog, som samfatter og beskriver viden og erfaringer om den måde at dyrke landbrugsjorden på. frdk er nu klar med løsningen.

både i og udenfor landbruget er der stor interesse for, at landbrugsjorden dyrkes klimavenligt med stor biodiversitet.

- derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture", siger thorkild nissen, lærer på gråsten landbrugsskole. på overskuelig og logisk måde med mange illustrationer og faktabokse indeholder den aktuel viden om de forskellige former for reduceret jordbearbejdning.

- den kan også bruges som opslagsværk af alle, der ønsker mere viden om at dyrke jorden klimavenligt og med stor biodiversitet, påpeger han.

stor interesse fra mange sider

i de kommende måneder skal regering og folketing vedtage en række handlingsplaner for landbruget.

- med al den værdifulde dokumentation, vi fik i 2020 blandt andet i ”vidensyntese om conservation agriculture” bestilt af fødevareministeriet og fra anden forskning, er bogen endnu mere aktuel for alle med interesse for en sund jord, forklarer henrik terp, formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i danmark (frdk). han er en af de mange danske landmænd, som har omlagt til reduceret jordbearbejdning.

danmarks statistiks data fra 2018 viser, at 13,5 % af det totale danske landbrugsareal i 2018 blev drevet uden brug af plov.

fordelene ved conservation agriculture

dermed er der meget stor interesse for at dyrke på måder, som dokumenteret indfrier tidens krav. det gør conservation agriculture, hvilket har følgende fordele:

  • øger jordens sundhed/frugtbarhed
  • giver betydelig øget biodiversitet i agerlandet
  • optager co2 fra atmosfæren og lagrer den i jorden som livgivende humus
  • begrænser udledningen af kvælstof
  • mindsker erosionen, som blandt andet forurener vandmiljøet med fosfor
  • mindsker forbruget af sprøjtemidler
  • bruger betragtelig mindre brændstof til markarbejdet
  • giver landmanden større glæde ved sit arbejde

meget viden fra projekter

ny, dokumenteret viden om netop pløjefri dyrkning stammer i høj grad fra projekter, hvor forskere, landmænd, konsulenter og organisationer samarbejder.

- i vores tre-årige projekt "grønne marker & stærke rødder" er vi meget glade for, at vi medfinansierer bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”, siger henrik kruse rasmussen, projektleder hos agrovi.

projekt har i tre år sammenlignet en række forhold omkring biodiversitet, udbytter og økonomi med videre hos tre landmænd, der henholdsvis dyrker med plov, harve og efter principperne i conservation agriculture.

- vores resultater taler for de mange fordele, der er ved at dyrke jorden med direkte såning, konstant dække af planter og/eller planterester og et sundt sædskifte, påpeger kruse rasmussen.

nu kan alle interesserede således få indblik i dyrkning efter de mest moderne og bæredygtige principper i bogen ”sund jord – fra pløjning til conservation agriculture”.

kort om bogen:

  • 80 sider
  • indholdsfortegnelse og omslag er vedhæftet som pdf-filer
  • forfatter niels damsgaard hansen med bidrag fra bl.a. agrovi

bogen kan købes direkte her

vil du vide mere?

[contact-person contact_id="577"]


https://www.agrovi.dk/contact/henrik-kruse-rasmussen/

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Plantebaserede fødevarer skal give ny dansk styrkeposition

Landbruget, vegetarisk forening og en grøn tænketank vil sammen bane vejen for flere danske plantebaserede fødevarer. Med
den rette infrastruktur tror de på, at Danmark kan blive en stormagt på det plantebaserede fødevaremarked – og dermed tilføje
endnu et ben til den danske styrkeposition inden for fødevarer af høj kvalitet.

Efterspørgslen er der. Landmænd og virksomheder er klar, og plantebaserede fødevarer har potentialet til at blive endnu en international styrkeposition for det danske fødevareerhverv.

Sådan lyder budskabet fra tre aktører, der nu er gået sammen om et nyt, strategisk udspil med otte konkrete anbefalinger om samarbejde og målrettet forskning og udvikling på området. Der mangler nemlig viden og en velfungerende produktions- og forsyningskæde fra jord til bord. Der skal produceres og udvikles flere danske plantebaserede fødevarer til danske og internationale forbrugere.

Dansk Vegetarisk Forening, tænketanken Frej og Landbrug & Fødevarer lancerer derfor sammen en forsknings- og udviklingsstrategi, hvis mål er at udvikle og øge produktionen af plantebaserede fødevarer i Danmark.

– Efterspørgslen er der og forventes kun at stige. Landmænd og virksomheder står klar til at gribe de forretningsmæssige muligheder, men der er mange led, der mangler, for at vi kan øge produktionen af danske plantebaserede fødevarer. Vi har gennem et århundrede opbygget en helt unik værdikæde inden for danske mejeri- og kødprodukter, som gør, at vi i dag er i verdensklasse. Nu skal vi som samfund og erhverv opbygge samme styrker inden for det plantebaserede. Potentialet er stort, og hvis vi lykkes, kan vi udvikle området til endnu en dansk styrkeposition side om side med erhvervets øvrige internationale styrkepositioner. Det er det mål, vi nu forfølger, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung.

Danske fødevarer står for kvalitet, sporbarhed og har ofte et lavere miljø- og klimaaftryk end tilsvarende fødevarer produceret i andre lande. Derfor efterspørger mange danske og internationale forbrugere produkter, som er produceret i Danmark af danske råvarer.

 – Størstedelen af de plantebaserede fødevarer, der sælges i Danmark, er i dag importerede eller bygger på importerede ingredienser. Det skal der laves om på, for danskerne ønsker produkter baseret på danske råvarer og gerne forarbejdet i Danmark.

Mange har også fokus på økologi og clean label. Vi ser i Vegetarisk Forening også en kobling til udviklingen og klimaomstillingen af dansk landbrug og muligheden for et nyt eksporteventyr, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk
Forening.

– Derfor er der behov for en forsknings- og udviklingsindsats i alle dele af værdikæden, ikke mindst inden for produktudvikling af velsmagende og sunde plantebaserede fødevarer, siger han.

Tænketanken Frej ser også et stort potentiale for fremtidens fødevareproducenter, både i det danske og internationale marked.

– I Danmark har vi nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med det plantebaserede. Vi har dygtige landmænd og virksomheder, praksisnær forskning og et stærkt civilsamfund, der både repræsenterer forbrugerinteresser og tør tænke højt – og
det er dét samspil, der skal til. Der er så meget potentiale at hente.

Se de 8 anbefalinger her.

CA i TV 2 Nyhederne

Tirsdag 14. september satte Nyhederne i TV 2 Øst fokus på den grønne omstilling i landbruget. Rapporter Mads Gudiksen var derfor forbi Knudstrupgaard, hvor Søren Ilsøe og Henrik Haugaard Nielsen, professor på Institut for Mennesker og Teknologi ved RUC, tog imod og fortalte om Conservation Agriculture.

Ud over at oplyse om den bæredygtige dyrkningsform, sætter indsalget også fokus på forskningen bag, der er med til at påvise den gavnlige virkning af den pløjefri indsats. Forskningsresultaterne vil forhåbentlig bidrage til endnu flere nye tiltag, der kan være med til at binde CO2en, ifølge Søren Ilsøe.

Se hele indslaget her

Åbent Landbrug 2020

I år bliver Åbent Landbrug ikke som, det plejer. Men det betyder ikke, at de mange hundredetusinde børn og voksne, der hvert år besøger lokale landbrug skal snydes for den oplevelse, det er at komme med rundt på gården og se, hvordan maden bliver til.

Der er stadig få åbne gårde rundt omkring i landet, hvor man ved tilmelding har mulighed for at komme på besøg. Men hvorfor ikke også gå på opdagelse på gården hjemme fra din egen stue, når du har tid og lyst?

Landbrug & Fødevarer har produceret en række film fra danske landbrug, hvor alle kan komme med ind i stalden hos grisene, køerne og hønsene, komme med ud i marken, hvor de store maskiner passer dagens arbejde og ikke mindst komme helt tæt på, hvordan mange af vores fødevarer bliver produceret – fra æg og kartofler til mælk og quinoa.

Dansk landbrug har et markant fokus på, hvordan vores fødevareproduktion bliver mere bæredygtig i nu og i fremtiden, så du får selvfølgelig også får mulighed for at møde de landmænd, der går forrest inden for den nyeste teknologiske udvikling og bidrager og inspirerer til fremtidens bæredygtige landbrug.

Se alle filmene her – lige, når du har lyst

Bliv en attraktiv arbejdsplads

HØR PODCASTEN: Mange landmænd står med den udfordring, at det er svært at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Ny podcast og nyt magasin fra SEGES sætter fokus på, hvordan landmænd skaber en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Hver femte landmand mangler arbejdskraft. Samtidig falder antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ligesom der generelt kommer færre udenlandske medarbejdere til Danmark.

– Som erhverv er vi i konkurrence med mange andre brancher om medarbejderne, og det vil derfor også i fremtiden blive en udfordring at skaffe og ikke mindst at fastholde kvalificeret arbejdskraft i landbruget, fortæller Karen Tegllund, der er projektleder på SEGES-projektet ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I projektet har de undersøgt de udfordringer, som landmænd står med i forhold til at rekruttere, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere. Og de er kommet med en række anbefalinger til, hvordan landmænd kan arbejde med at skabe sig en attraktiv arbejdsplads, så de også er sikret arbejdskraft i fremtiden.

Nyt magasin præsenterer anbefalinger til at skabe en attraktiv arbejdsplads

Anbefalingerne er samlet i et magasin, der sætter fokus på, hvordan landmænd kan skabe en attraktiv arbejdsplads. Udover anbefalingerne fortæller en række landmænd, hvordan de har arbejdet med at gøre deres virksomheder til den bedste arbejdsplads for deres medarbejdere – både de nuværende og kommende.

Magasinet kan læses i en online udgave her: ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads

Du kan også læse flere personlige beretninger fra dine kollegaer her.

Podcast: Derfor skal landmænd skabe fremtidens bedste arbejdspladser

Udover magasinet lancerer SEGES også podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”. Her fortæller tre landmænd, Dorte Himmelstrup fra Svendborg, Anders Kappel fra Thy og Bjarne Bonnerup fra Brønderslev om, hvorfor det er vigtigt, at landmænd har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

– Vi er nødt til at skille os ud på den gode måde, for medarbejderne er den vigtigste ressource vi har i vores virksomhed, lyder det bl.a. fra Bjarne Bonnerup, svineproducent, i podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads”.

I podcasten fortæller de tre landmænd også, hvad de mener, der gør en arbejdsplads attraktiv, hvordan de selv begyndte at arbejde med det her område, og hvad de konkret har gjort for at sikre, at de kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden.

Podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads” ligger på kanalen SEGES Podcast, der kan findes i Apples podcast-app og via Android. Lyt til podcasten direkte fra din telefon, mens du f.eks. sidder på traktoren, går i stalden, eller hvor du lytter til podcasts.

Sikkerhed på jobbet hele året, ja tak

Høstsæson er også sæson for at sætte ekstra fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet rundt omkring på bedrifterne. Og hos Agrovi iværksætter de lige nu en indsats, der skal hjælpe deres kunder med at bevare et endnu stærkere fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø hele året.

 – Når høsten er i hus og den værste travlhed er ved at fortage sig, tager jeg på besøg hos vores kunder for at tale med dem om, hvordan de i endnu højere grad kan sikre og forbedre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på deres specifikke bedrift, både for dem selv og deres ansatte. Vi kommer også til at sætte emnet højt på dagsordenen i den øvrige kommunikation med vores kunder resten af året, fordi vi ved, at arbejdsmiljøet og sikkerheden har stor betydning for driften, økonomien samt det at være en tiltrækkende arbejdsplads. Det har stor betydning for vores kunder, fortæller Ann Frost, arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi.

Plads til forbedringer

Hvis man har ansatte på bedriften, er det lovpligtigt at have en arbejdspladsvurdering (APV), men indsatsen kræver landmandens opmærksomhed igennem hele året. Og her er der plads til forbedringer.

– De fleste landmænd ved godt, at de hvert 3. år skal foretage en ny APV på bedriften. Men det er de færreste, der ved, at de faktisk også skal afholde arbejdsmiljødrøftelse mindst én gang om året. Ligesom der også hvert år skal udføres dokumenteret sikkerhedseftersyn på alle maskiner og tekniske hjælpemidler, så vi undgå de værste arbejdsulykker, siger Ann Frost, der håber, at den mere markante dialog om arbejdsmiljøet til Agrovis kunder vil resultere i færre arbejdsulykker med tiden.

Det giver stof til eftertanke

Jacob Skovgård Jensen er mælkeproducent og ejer Skovgård i Asnæs på Vestsjælland. Efter et besøg af Ann Frost, blev han opmærksom på, hvor megen effekt, det kan have at få styr på det gode arbejdsmiljø.

– Da vi fik nogle andre øjne på vores sikkerhed end bare os selv, blev vi gjort opmærksom på nogle fokuspunkter, hvor vi godt kunne blive bedre. Vi talte med Ann om nogle konkrete løsninger samt nogle af de lidt mere længerevarende indsatser, som vi skal i gang med og vil tage op på vores næste arbejdsmiljødrøftelse. Det er meget godt at få sådan et serviceeftersyn en gang i mellem, siger Jacob Skovgaard Jensen.

Øget tilsyn efter sommer

Arbejdstilsynet har varslet et øget tilsyn med landbruget, så det er nu, der er brug for en skærpet indsats rundt omkring, hvis man vil undgå store bøder. Særligt nu, hvor der også er kommet ekstra fokus på det nye med kemisk risikovurdering, vil mange have brug for at få opdateret deres forhold på bedriften.

– I en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne kører på rutinen i et højt tempo, er det let at glemme de små ting, der kan være med til at gøre en stor forskel for dig eller dine ansatte, hvis I kommer galt afsted. Det er vi helt med på. Derfor er det også vigtigt for os ikke kun at tale om sikkerhed og godt arbejdsmiljø i høsten, men hele året. Fordi vi ved, at selv de bedste rutiner og vaner kan tage lang tid at implementere, slutter Ann Frost.

Ann Frost blev ansat som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent hos Agrovi i foråret som en del af indsatsen for at sikre kunderne et bedre og sundere arbejdsmiljø samt at hjælpe kunderne med at få udarbejdet og vedligeholdt deres APV.

En total omlægning har hævet bundlinjen

Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested er blot én af de landmænd, der i løbet af de sidste tre år har formået at hæve bundlinjen betydeligt igennem et tæt samarbejde med Agrovi SYD i Nørre Alslev og turde bryde med traditionerne for at forbedre jorden og fremtidssikre bedriften.

Siden Agrovi slog sig ned på Lolland-Falster for tre år siden, har rådgivningsvirksomheden gjort sig bemærket ved at arbejde efter en anden dagsorden end resten af branchen og komme med nye input til landbrugskunderne, der hæver nettobundlinjen på flere bedrifter.

– De landmænd vi arbejder sammen med på Lolland-Falster er ekstremt professionelle og dygtige til at drive deres virksomheder. Det er der slet ingen tvivl om. Men landbruget på Lolland-Falster er også præget af en sund portion konservatisme, hvor man spiller med meget sikre kort i forhold til både valget af afgrøder, maskiner og dyrkningsformer. Og det er ikke noget, man sådan lige får lov til at pille ved, fortæller David Hans Dresen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi SYD i Nørre Alslev.

Landmænd ved bedst….til de ved bedre

Som planteavlskonsulent gør David Dresen en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner. Han har, siden Agrovi flyttede ind i Nørre Alslev i 2017, hjulpet flere af øernes store bedrifter med at tage deres virksomhedsstrategi op til revision. En af dem er Peter Friderichsen fra Gammelgaard ved Søllested.

– Vi skal helt klart vænne os til at såarbejdet ser anderledes ud, men hos David og Agrovi Planteavl er der ingen uld i munden. Her får man klare anbefalinger til forbedringer, så jeg hele er tiden tryg ved, at jeg arbejder effektivt og konstruktivt. På trods mine egne fodfejl med bl.a. dårlig halmhåndtering, så har samarbejdet med David og Agrovi allerede i år 1 hævet vores bundlinje med ca. 1.500 kr. pr. ha.

– Vi har kigget alle elementerne af bedriften igennem for at se, hvordan vi kunne optimere vores planteavl bedst muligt. Vi har testet alt fra dyrkningsformer og maskiner til medarbejdere og strategi, hvilket betød, at vi i 2018 gik fra at være et konventionelt landbrug med roer og frøavl til nu udelukkende at drive bedriften ud fra principperne i Conservation Agriculture, fortæller Peter Friderichsen, der driver 350 ha på Gammelgaard, og håber på at få et maskinsamarbejde med andre landmænd i området, der også interesserer sig for Conservation Agriculture.

Forandringen er kun for de dygtigste

Det som har været med til at gøre en forskel på Gammelgaard, har hovedsageligt været en ændring i dyrkningssystemet.

– Da jeg begyndte at arbejde sammen med Peter, var han, ligesom mange andre, skeptisk over for at kaste sig over Conservation Agriculture. Men da vi gennemgik bedriften og talte om de muligheder, der ligger i at arbejde i det pløjefri system, viste de helt store besparelser sig hurtigt. Ved at overgå til Conservation Agriculture, hvor du ikke bearbejder jorden, har Peter i det første år reduceret sin arbejdsstyrke med 50 %, sine traktortimer med 35 % og sit brændstofforbrug med 41 %, fortæller David Dresen. Hertil kommer en slanket maskinsaldo, færre vedligeholdelsesomkostninger og stort set nul køb af sliddele.

– At overgå til Conservation Agriculture kræver solid erfaring og en meget professionel tilgang til sin bedrift, så det er bestemt ikke egnet for alle. Men min erfaring med de landmænd, der bor og arbejder på Lolland-Falster er, at der lige præcis her ville være det største potentiale for at skabe endnu flere af de resultater, vi ser på Gammelgaard, fordi vi har at gøre med en skare, der arbejder meget professionelt med tingene, tilføjer David Dresen.

Endelig tilskud til hegning af naturarealer i nationalparker

Indtil nu har det været svært at få øje på fordelene ved at have jord i en nationalpark. Men i år er det for første gang muligt at søge om tilskud til bl.a. hegn, vandforsyning og fangfold til naturarealer beliggende i nationalparkerne.

– Endelig er der godt nyt til alle lodsejerne i nationalparkerne. Nu kan der langt om længe ansøges om hegning af naturarealer og meget andet, så har man et areal som ikke hidtil har været afgræsset eller et areal, hvor hegnet trænger til at blive udskiftet, så er der nu mulighed for ca. 100 % tilskud hertil, siger Niels Christian Tramm, natur- og kødkvægskonsulent i Agrovi.

Det er de såkaldte særligt udpegede Natura 2000-områder, der har 1. prioritet, hvor myndighederne har vurderet at der er størst behov for en naturplejeindsats i form af enten rydning eller forberedelse til afgræsning. Sidstnævnte er nok den der er af størst interesse for landbruget, da den bl.a. omfatter hegning, vand- og elforsyning samt fangfold.

– Som noget nyt i år er også arealer uden for de særlige Natura 2000 områder ansøgningsberettiget. Det gælder fx paragraf 3 overdrev med en HNV på 5 eller derover samt alle arealer beliggende i nationalparker. Kommer der flere ansøgninger end der er midler til, så prioriteres ansøgninger for arealer i nationalparker med en HNV på minimum 5 nederst, siger Tramm.

Der kan ansøges om midlerne frem til 15. september, men puljen er dog ikke ubegrænset. Det betyder, at du kan være uheldig og risikere at få afslag på din ansøgning, selvom du er ansøgningsberettiget.

– Puljen er på 30 millioner kroner, hvilket kan lyde af mange penge, men da ordningen nu er ændret væsentligt, så er det på forhånd umuligt at forudsige om der bliver penge til alle ansøgere, siger Tramm, der opfordre alle interesserede til at kontakte ham eller ens lokale landbrugsrådgiver til at vurdere, om man er ansøgningsberettiget eller ej.

Læs hele beskrivelsen af tilskudsordningen her

Dansk deltagelse ved CA Verdenskongres i Schweiz

 Nu giver forskningsprojektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder” en række heldige landmænd mulighed for at komme med til den 8. verdenskongres i Conservation Agriculture (CA), som i år afholdes i Bern i Schweiz.

– I store dele af verden er Conservation Agriculture i stor fremgang. Landmænd, forskere og rådgivere verden over laver masser af forsøg og undersøgelser, der er med til at dokumentere effekterne ved Conservation Agriculture – og det gælder også i Danmark. Derfor vil vi gerne give en samling landmænd, der interesserer sig for Conservation Agriculture, chancen for at blive klogere på den nyeste viden inden for denne bæredygtige dyrkningsform, siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder i Agrovi for forskningsprojektet ”Grønne Marker & Stærke Rødder, der gennemføres af Agrovi og Københavns Universitet med finansiering af Veluxfonden, Villumfonden 15. juni Fonden og Promilleafgiftsfonden for landbruget.

Turen varer i fem dage og finder sted mellem 28. juni og 3. juli. Årets overordnede tema omhandler, hvordan CA kan bidrage til en mere bæredygtig dyrkning af jorden med øget profit til følge. De første tre dage byder på utallige foredrag og paneldebatter om udviklingen inden for CA, mens den 4. dag byder på gårdbesøg på Witzwill, det største landbrug i Schweiz.

– Den danske ekspert inden for Conservation Agriculture, Søren Ilsøe, har flere gange besøgt kongressen i Schweiz, men med så mange dygtige danske landmænd, der er dybt passionerede omkring at inddrage flere og flere arealer til Conservation Agriculture, mener jeg, at det giver rigtig god mening at give vores CA-landmænd chancen for at komme med til Schweiz og få alt den nyeste forskning direkte, siger Henrik Kruse Rasmussen.

Agrovi lancerer nyt landsdækkende indkøbsfællesskab

Agrovi og Torben Pedersen, der tidligere har været direktør i B2B Bonus, starter nyt handelskoncept op under navnet Agrovi Business A/S

 – Agrovi og Nordsjællands Landboforening har en lang tradition for at sikre lukrative medlemsfordele og handelsmæssige gevinster til både kunder og medlemmer. Den tradition samler og professionaliserer vi nu i Agrovi Business A/S, der i langt større grad udnytter de muligheder, vi har på det danske og internationale marked i forhold til mængder og omsætning, siger Torben Pedersen, der er ansat til at varetage opgaven med at sikre de bedste priser til kunderne i Agrovi Business.

Torben Pedersen er på ingen måde en ukendt spiller på det marked, da han igennem 13 år har været direktør for B2B Bonus og desuden har en fortid som salgschef i DLG. Når Agrovi vælger at entrere med Torben Pedersen, er det fordi han er en af de mest erfarne købmænd på landbrugsområdet, ifølge Niels Peter Ravnsborg, administrerende direktør i Agrovi.

– Vi har i årevis tydeligt kunne se, hvordan de af vores kunder, der har benyttet sig af handelsfællesskaber altid opnår resultater, der ligger over gennemsnittet. Fordelene er jo helt oplagt, at man sparer tid på både research og prisjagt på den måde.  Virkeligheden for mange af vores kollegaer i branchen, er, at der er alt for lidt tid til selv at tage den tørn. Derfor vælger vi nu at samle ressourcestærke landmænd fra hele landet i et ambitiøst fællesskab, hvor der virkelig er penge at hente for alle parter, fortæller Niels Peter Ravnsborg.

Om man sælger korn eller køber kemi, soja, gødning, el, diesel eller lignende, kan en bedre pris hurtigt blive til mange penge, og det er her gevinsten ved Agrovi Business ligger. En tredjedel af besparelsen dækker provision til Agrovi Business, mens de sidste 2/3 går direkte til kundens bundlinje – således ingen indskud eller pengebinding.

– Nu skal vi på landevejen og have etableret samarbejdet med en række toneangivende danske og internationale leverandører, som vores landbrugskunder i fællesskab skal handle med. Vi er et stærkt team med et stort potentiale i ryggen, så jeg har al tiltro til, at Agrovi Business kommer flyvende fra start. Der vil være rigtig mange af vores landbrugskunder, der hurtigt vil få lidt af en øjenåbner i forhold til, hvor meget, der er at hente i besparelser ved at handle via Agrovi Business, slutter Torben Pedersen.

Fremtidsfuldmagt – hvorfor har jeg brug for det?

Der findes mange fuldmagter, men denne er den eneste lovregulerende. Med en fremtidsfuldmagt kan du være med til at bestemme, hvem der skal varetage dine interesser, hvis du ikke selv kan.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som sættes i kraft ude i fremtiden, hvis du bliver syg, svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Eksempelvis til familie eller venner. Derved sikre du, hvem der som fuldmægtig skal træffe beslutninger og handle på dine vegne.

Hvem kan og hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt?

Alle, der er fyldt 18 år og er fornuftsmæssige kan oprette en fremtidsfuldmagt.

Hos Agrovi Ejendom & Jura kan vi oprette fremtidsfuldmagten for dig. Du underskriver digitalt og herefter vedkendes den hos Notar.

Fremtidsfuldmagten sættes først i kraft, når Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) modtager en ansøgning fra dig eller den, du har givet fuldmagt til. Samtidig skal Familieretshuset se en lægeerklæring om din helbredstilstand for at sikre, at fremtidsfuldmagten først sættes i kraft, når det er nødvendigt.

Skal vi hjælpe dig?

Overvej hvem, der skal varetage dine interesser, hvis du ikke selv kan – og kontakt Agrovis afdeling for Ejendom og Jura for at oprette en fremtidsfuldmagt i dag.

Vi hjælper dig med at forstå indholdet af fremtidsfuldmagten, så du kommer godt igang. Kontakt Camilla Tankmar på telefon 48 22 52 72 og hør nærmere.

AGROVI NORD

KONTORADRESSE:
Industrivænget 22
3400 Hillerød

T: 48 22 52 00

AGROVI MIDT

KONTORADRESSE:
Balstrupvej 90
4100 Ringsted

T: 48 22 52 00

AGROVI VEST

KONTORADRESSE:
Tuse Næs Vej 7
4300 Holbæk

T: 48 22 52 00

AGROVI SYD

KONTORADRESSE:
Hollandiavej 4
4840 Nr. Alslev

T: 48 22 52 00


Translate »
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0