Trænger du til et frisk pust på en arbejdsplads med mulighed for at lære og for
at påvirke din arbejdsdag? Motiveres du af at arbejde i en selvstændig position
i en regnskabsafdeling, hvor der både er højt til loftet, udfordrende opgaver og
gode kollegaer?
Vi tilbyder
Du bliver en del af vores professionelle og velfungerende organisation, der omfatter ca. 100 gode kollegaer.
Du får et selvstændigt job med høj fleksibilitet og indflydelse på planlægningen af eget arbejde, samt en
arbejdsplads, som kan være på den filial der ligger bedst i forhold til din bopæl. Vi har kontorer i Hillerød,
Ringsted, Holbæk, Nr. Alslev og Vejle. Arbejdsmiljøet er uformelt med dedikerede og fagligt kompetente
kollegaer, som sætter pris på godt humør. Vi prioritere efteruddannelse højt, så vi altid kan give vores
kunder den bedste rådgivning. Du vil yderligere få mulighed for at få medejerskab i form af
medarbejderaktier.
Dit ansvarsområde vil være at yde service og rådgivning inden for økonomi til kunder, der består af små
og mellemstore virksomheder. Du får hurtigt ansvaret for din egen kundeportefølje, der allerede er
opbygget i huset. Her er dialogen med kunderne en væsentlig del af dine opgaver.
Du kommer primært til at arbejde med:
• Bogføring og momsopgørelse
• Udarbejdelse af regnskabsopgørelser for personlige virksomheder
• Rådgivning og sparring med kunder
Du kendetegnes som stabil, serviceminded og en der kan skabe gode relationer til sine kunder. Du er
struktureret og har en fleksibel tilgang til dine arbejdsopgaver, som du sætter en ære i at levere i høj
kvalitet. Du trives i et mindre firma, hvor der er mange selvstændige opgaver.
Derudover har du
• Erfaring med bogføring, momsopgørelser samt opgørelse af regnskaber
• Erfaring med et eller flere regnskabsprogrammer
• Evt. erfaring med lønregnskab
Praktiske informationer
Ansættelsesstart er hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer.
Du er velkommen til at kontakte direktør Niels Peter Ravnsborg på tlf: 21 62 45 25 eller mail:
npr@agrovi.dk for yderligere information om stillingen. Du kan også læse mere om os på www.agrovi.dk.
Send os din ansøgning mærket ”Financiel controller” til mail: job@agrovi.dk, eller udfyld ansøgningsformularen her på siden.
KONTORADRESSE:
Industrivænget 22
3400 Hillerød
T: 48 22 52 00
KONTORADRESSE:
Balstrupvej 90
4100 Ringsted
T: 48 22 52 00
KONTORADRESSE:
Tuse Næs Vej 7
4300 Holbæk
T: 48 22 52 00
KONTORADRESSE:
Hollandiavej 4
4840 Nr. Alslev
T: 48 22 52 00
KONTORADRESSE:
Lysholt Allé 8
7100 Vejle
T: 48 22 52 00