fbpx
Agrovi Nord
Industrivænget 22
3400 Hillerød

Agrovi gør midtvejsstatus i konkurrencemarken

Er få behandlinger det rigtige?

På en varm, let skyet fredag i midten af juni mødtes landmænd, konsulenter, firmafolk og andre interesserede i Agrovi´s konkurrencemarker for at gøre status over sæsonen og diskutere de forskellige strategier, der har været kørt i hhv. vinterhvede og raps. På selve dagen var der ikke meget forskel at se, men det har ændret sig drastisk, og nu her midt i juli, IMG_1417hvor det har regnet i en længere periode, er der meget forskel i parcellerne, fortæller planteavlskonsulent Søren Ilsøe. Vi skal dog huske, at det er bundlinjen, som er interessant og ikke kun bruttoudbyttet. Derfor bliver det spændende at se, hvor meget der reelt er betaling for, da vi jo netop kigger på bedste DB2, og i disse tider, hvor kornprisen er helt i bund, må man spørge sig selv: Hvor lidt (få behandlinger) er nok?

De fire kombattanter: Syngenta, Bayer, BASF og Agrovi dyster om at opnå det bedste udbytte og økonomi i hver deres storparceller.

De største forskelle ses i hveden

De vejrmæssige udfordringer i denne sæson har været det kolde forår, som pludselig slog om til høj varme og en lang tørvejrs-periode, hvilket har betydet, at der på demodagen i juni kunne ses begyndende tørkepletter i hveden. Nu er det den våde sommer med svampeangreb, som udfordrer.

Syngenta har kørt vækstregulering tidligt i foråret ud fra den tese, at Dacanto har tendens til at blive ”lidt blød i knæene”. Modsat har Bayer sparet på kemi i forhold til sidste års konkurrence og har f.eks. slet ikke kørt med vækstregulering. Den udeladte vækstregulering lod sig tydeligt se, idet hveden hos Bayer var ½ -1 aks højere end konkurrenternes. I BASF’s parcel havde man valgt at køre med Comet, da nogle engelske forsøg indikerer, at det skulle øge afgrødens tolerance mod tørke.

IMG_1389Agrovi´s parcel var holdt med lavt input, men hvor man dog har valgt at lave en mangan-tilførsel i modsætning til de øvrige deltagere. Det står ret tydeligt, at der ikke var brug for vækstregulering, fordi marken er sået ret utraditionelt på 25 cm rækker, og det giver kraftige planter med tykkere stængler forklarer planteavlskonsulent Søren Ilsøe.

Alle firmaer valgte at bekæmpe lus i konkurrenceparcellerne, hvorimod det på de tilstødende marker er undladt. Ifølge Søren Ilsøe har sidstnævnte lusestrategi vist sig, at være den rigtige.

Når konkurrencen i sidste ende skal gøres op, så bliver det interessant at se, om Syngenta og BASF, som har kørt en strategi med højere input, kan høste så meget mere, at de opnår balance i forhold til Agrovi og Bayer, som har ligget mere i ”low input” området. Vi må dog erkende, at smittetrykket af Septoria udviklede sig voldsomt efter Sankt Hans, derfor kan det godt vise sig, at flere svampebehandlinger i sidste ende bærer frugt, forklarer Søren Ilsøe. Aktuelle beregninger af omkostningerne i markerne, hvor alle behandlinger er afsluttet, viser, at Syngenta og BASF skal høste 5 hkg/ha mere, end Bayer/Agrovi.

Skulpesnudebiller et stort problem i rapsen

Om situationen i rapsmarken forklarer Søren Ilsøe, at vinterrapsen i år har været ekstra udsat for angreb af både svampe og skadedyr. Vi oplevede et meget tidligt angreb af Lys Bladplet i rapsen, og visse planter var angrebet på alle blade. Sorten i marken er Einstein, og den er meget modtagelig, fortæller Søren Ilsøe. Sygdommen er normalt ikke et problem i Danmark, men i Skotland er den almindeligt forekommende hvert år på grund af det fugtige og milde vinterklima. Udenlandske kilder oplyser, at den kan koste op til 40 % af udbyttet. Alle deltagere i rapskampen iværksatte en bekæmpelse midt i april og effekten var meget tilfredsstillende og gav fuld bekæmpelse.IMG_1422

Glimmerbøsser blev aldrig et problem på grund af kulden lige før blomstring, men det gjorde skulpesnudebillerne til gengæld. Gentagne sprøjtninger var nødvendige, men gav alligevel ikke fuld kontrol fordi indflyvningen var massiv. Skadestærsklen blev i år sat ned til kun 1 snudebille per plante, og det understreger, at angreb af snudebiller skal tages alvorligt. Snudebiller har været et ekstremt stort problem mange steder i år, og er sikkert en følgevirkning af de store opformeringer vi så i 2015, mener Søren Ilsøe.

Efterfølgende har skulpegalmyg i større eller mindre omfang brugt snudebillernes indgangshuller til at lægge æg, hvilket har resulteret i yderligere skader.

Nu ser alle deltagere frem til at få konkurrencen afgjort til høst, og så bliver det spændende at se, om Bayer kan holde førstepladsen fra sidste år i hveden, og om BASF igen løber af med sejren i rapsen.